Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: e-biografier og biografiske portrætter: Nyere danske forfattere: Jens-Martin Eriksen
 
Sjæle i mørke

Jens-Martin Eriksens personer afspejler hudløst et moderne eksistensvilkår
af Jakob Brønnum

"Sådan nogle mennesker er familie, de er noget af én selv, det er dem man retteligt hører til, det er dem, som man er forbundet med ved blodets bånd. Rend mig! Jeg har ikke sådan nogle billeder, du har dem ikke, men tag dem, også dem med blod på, tag dem og stop dem op i mig, lige dér, hvor jeg skider, tvær dem til i lort og blod, det er mig ligegyldigt, jeg vil skide på de døde, jeg vil skide på jeres døde, jeg vil tvære mit lort ud over dem, jeres døde og jeres sorg, den vil jeg spytte på, jeg vil kneppe mens jeg spytter på jeres døde, jeg vil kneppe og spytte. rend mig!"
   
    Jens-Martin Eriksen (født 1955) skriver ikke for sarte sjæle (og det skal bemærkes, at der senere i denne præsentation forekommer afsnit, nogle vil betragte som stærkt obskøne), men han skriver om sarte, hudløse sjæle.
    Han har siden debuten med romanen Nani i 1985 skrevet ni romaner, indtil den "monologiske malstrøm" (som en reklametekst siger), Pilgrim (1995)
    I modsætning til romanforfatterkollegaen, Jens Christian Grøndahl, som han ofte nævnes sammen med og som skriver i problemstillinger, der lejrer sig omkring jeget, arbejder Jens-Martin Eriksen oftest i konflikter, der udspringer af samhørigheden mellem flere personer.
    Som i De uforsonlige (1991), hvor fortællingen i lange replikker, som et uslebent prisme, der drejer sig foran en, hele tiden viser nye og helt uventede sider af forholdet mellem den mandlige og kvindelige hovedperson.
   
    "Synd for mig, synes du ikke, Monika, men jeg var heller ikke ret gammel dengang, og du selv, du var kun 14, og du var helt ren, der var ikke hul i dig forneden, vel. eller var der, havde du snydt mig, havde du, det håber jeg ikke. Jeg håber sørme, at du var hel både foroven og forneden, der håber jeg. Så kunne jeg nemlig lære dig både det ene og det andet. Jeg kunne jo være din far, og så når vi havde fået skubbet den gamle én ud, så skulle du være min nye én. Men altså desværre, du skuffede mig, du gik ud til drengene, de små, beskidte slyngler, som stod der uden for dit vindue og lokkede med cigaretter og med forår og flirter, og du gik altså bare ud til dem, da du havde afsløret hvor meget jeg elskede dig, og du så havde hånet mig for det. Du kunne være det bekendt, min Lille Monika, min egen pige, min egen, lille pige, mit eget kød på en måde."
   
    Den monologiske stil står i forbindelse med en absurd tradition i dansk litteratur, som Peer Hultberg og Gynther Hansen, hver på deres måde udfolder. man kan sige på baggrund af lidelse, forårsaget af henholdsvis indre og ydre årsager. Hos Hultberg synes der oftest at være barndomsrelaterede, psykiske malfunktioner til stede, mens Gynther Hansen som sønderjydsk forfatter, forankrer sin tekst i historisk betingede forhold. Jens-Martin Eriksens monologiske tale er eksistentiel, i den forstand, at den umådelige grimhed, fysiske, næsten kemiske råddenskab (lort), lede og totale mørke, som tilværelsen er forlenet med hos hans personer, afspejler, tyder og tolker, et moderne eksistensvilkår.
    Og når begæret står centralt, som i dette århundredes, freudiansk betingede syn på menneskets eksistensudfoldelse, så vil sexualiteten også træde tydeligt frem i romanerne. Samtidig er det her mødet mellem mennesker viser sig i sin mest hudløst afmægtige form:
   
    "Men der var intet sagt, intet gjort med K., hun forlangte ikke noget af mig, hun spurgte da aldrig til mit lille hjerte (Hjerte!) eller til nogen sjæl ("Sjæl/ - hvilket sprog og fra hvilket land stammer disse ord, ville hun spørge!), hos hende var det en rendyrkelse af hor i sin mest emfatiske betydning, bare ren pul, dans og druk og syre, og fest, og så svedige gennemgange af hinanden, og så en begravelse i kød og gnidninger, af gennemtrængninger og sugninger af min pik, der blev suget og slikket og suget, af væde om mine testikler, af mine balder, der blev slikket og bidt. Af hendes kusse, der åbenbarede sig, når jeg skubbede hendes mørke kønslæber til side og op, af dette mørke, sørtrøde, uudgrundelige hul, som hun løb rundt og lokkede mit hoved med, og som jeg kunne komme ind i med alle de der lemmer, der nu stak ud fra mig; min pik, min finger, min næse, min tunge, mine tæer. Altid, hele tiden, uudgrundeligt alligevel, for det var som om jeg aldrig kunne komme helt derind i hendes sort-røde, drivende væde, som om der alligevel gemte sig en lille hemmelighed, som hun ikke engang selv var herre eller herskerinde over." (Fra Memoire, 1992)
   
    Også i Nani "flyder alt sammen i rusens billeder", "en art intellektuel punk", som en kritiker skrev.
    Jim og jeg (1989) er på sin vis en roligere bog. Den monologiske tale er mere afdæmpet, teksten er båret af sorg. Det er en smuk fortælling om to drenge, der skulle have været venner alle dage. Men sådan skulle det ikke gå.
   
    "Du skulle have lyttet, Jim, også selv om vi kunne grine af dem, historierne fra magasinerne, ikke. Men det var ind i en af disse historier som du forsvandt, det var ind i en af disse historier som du forsvandt og blev væk fra os, den dér søndag hvor vi sænkede din kiste i jorden med alle stumperne af dig. Men sådan skal det ikke være, du skal ikke sænkes og dø, jim, du skal leve med os, du skal leve med mig, og verden skal aldrig blive anderledes. Nej, du skal aldrig gemmes bort så pludseligt nede i graven, hvor de bagefter vil kaste jord på din kiste når vi går ud fra kirkegården, din mor, Marion og jeg. sådan skal det ikke være. Mørket skal ikke tage dig, Jim." 



Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Nyere danske forfattere
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!