Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: e-biografier og biografiske portrætter: Nyere danske forfattere: Uffe Harder
 
Uffe Harders elementære lyrik

af Jakob Brønnum

Uffe Harder (f. 1930) har skrevet digte siden 1954, og han gør det stadig. Ikke andet end digte, ikke særligt forskellige digte. Måske er de med årene blevet lidt mindre eksplicit følelsesladede og lidt mere elementære og universelle i deres udtryk, men én drift har altid båret dem: Undren over fænomenerne i tilværelsen, en poesiens ydmyge insisteren på at få dem til at vise deres inderste væsen.
    Uffe Harders poetik, eller i det mindste udgangspunktet for de tilnærmelser, han gør til fænomenerne, er måske at finde i et digt, der også er titlen på et udvalg af hans digte, udgivet i England, Papirhuse. Titlen rummer både det grundstof i poesien, som det flygtige er, og dets sproglige, men ikke nødvendigvis poetiske modsætning, det livsbekræftende og dermed bestandige.
    Digterens arbejde, som man uvilkårligt kommer til at tænke på ved strofen om hvepsene, hvis værk forløber samme proces, som digterens, der skrives og udkommer året efter, er et hus af papir og kan som sådan blot krølles sammen og smides bort, samtidig med at det dog er et hus, et sted, man kan være:
   
    "Endnu engang forsøge
    at skabe noget
    af spredte bestanddele
    almindelige og uanselige
    hvor ingenting er i forvejen
    mens et grønt træ udenfor
    vedbliver at være grønt
    selv om det allerede
    er efterår
    ...
    (Hvepsene) omdanner trøsket træværk
    til lette grå reder
    der året efter
    hænger i møre flager
    og ligner papir"
    (Fra samlingen Verden som om, 1979)
   
    Harders poesi bliver til i den vagtsom undren, der, når den som hos ham, er tilstrækkeligt blottet for fordomme, uvægerligt må udmunde i glæden over at møde det mest grundlæggende: Følelsen af at være til:
   
    "Vinden bliver ved at hyle
    Hvad kan vi gøre?
    Det bedste
    er at undres over
    at vi findes.
    En sen dag
    klarer himlen op
    nogle skyer
    driver langsomt forbi
    og solsortene
    høres."
    (Fra Vind og mørke, i Lyde og stilhed, 1993)
   
    Den rejsendes fascination foran et gammelt kulturlandskab, som vi alle kender, er, når den bliver til lyrik, også at bryde distancen mellem dengang og nu:
   
    "Tårne
    som om nogen skulle komme flyvende
    og lande på dem eller starte.
    De er sikkert fra 1200-tallet
    eller før ...
    Oppe på klippen
    under oliventræet
    mens tordenvejret trækker op
    ser vi ud på landet
    som om vi var i et maleri
    eller på een gang i flere tider"
    (Fra digtet San Gimignano, i Lyde og stilhed)
   
    En af de største samlede kompositioner er fra digtsamlingen Skrivning (1993), hvor Uffe Harder i Straks begynder de at synge 1-15 arbejder i den fysiske sansnings mest basale elementer, farver og enkle former. Teksterne er skrevet til en række seriegrafier af Ib Geertsen og udgivet sammen med dem i anden sammenhæng. Men når forfatteren har taget dem med i digtsamlingen, er det vel fordi de er andet og mere end kommentarer til allerede eksisterende billeder. De appellerer i sig selv til læsrens egen billeddannelse:
   
    "Straks begynder de at synge,
    når fladen er blå
    synger den på sin måde
    alt efter hvor stor den er.
    Når den er rød lyder det anderledes,
    den orange er igen lidt anderledes
    end den røde. Den gule
    er noget for sig."
   
    Med ganske enkle midler trænger Uffe Harder ind til farvernes og formernes inderste og får dem til at afgive deres hemmelighed:
   
    Farverne
    vender det hele om
    og deres udbredelse
    vender også det hele.
    Den blå er ikke et bånd,
    den er et miljø.
    At den røde æder den blå
    er ikke troværdigt,
    for den kan ikke sluge den.
    Det er passager
    i et langt forløb, er hvilesteder.
    Man kan sige det er evigt
    hvis man vil."
   
    Et andet af de store grundfænomener, som Uffe Harder fastholder er mørket, som han formår at skrive om på en måde, der på en gang er helt løsrevet fra mytologiske associationer, men samtidig alligevel rummer alle de eksistentielle henvisninger, der gør digtet vedkommende. Man kan sige, at Uffe Harders metode minder om den tyske filosof Marting Heideggers metoder: Han går bag om det indhold begreberne i forvejen er ladet med, og gen-definerer dem - for så at komme frem til en dybere forståelse af det, de "gamle" definitioner udtrykte.
   
    "Tænk at gå rundt og rumme
    så meget mørke
   
    de indtryk der fyldes på
    opløses simpelthen af det
   
    efter få dage
    er de allerede ukendelige
   
    de har føjet sig til summen
    af de forhåndenværende mørke
   
    på den måde blir man med tiden
    bristefærdig af mørke"
    (Fra Mørke I, digtsuiten Tre aspekter af mørket, i samlingen Verden som om)
   
    Det er klart, at i en så basal håndtering af sproget, som Uffe Harder bruger til at formidle virkeligheden, må der også opstå momenter af humor og leg. Det hører med, og hverken sproget eller virkeligheden kan tænkes uden. Her er det farven blå, der leges med. Ganske vist ikke uden at netop legen med stor tydelighed fortæller hvad et digt er. Og at farven blå kunne være den tyske digter Gottfried Benns berømte poetiske blå, kan man heller ikke se bort fra.
   
    "Her indskyder jeg farven blå
    det kan lade sig gøre
    i et digt
    jeg indskyder farven blå
    bag snestormen
    foran den sorte januarnat
    foran andre sorte nætter
    og tværs gennem dette rum
    jeg skriver i
    indskyder jeg farven blå
    og dens særlige tone"
    (Her indskyder jeg farven blå, fra Verden som om)



Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Nyere danske forfattere
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!