Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: e-biografier og biografiske portrætter: Nyere danske forfattere: Suzanne Brøgger
 
Livet mellem genrerne

Nogle træk af Suzanne Brøggers forfatterskab
af Jakob Brønnum

På en vis måde kan man sige, at Suzanne Brøggers forfatterskab udsprang af ungdomsoprøret. Det udsprang under alle omstændigheder af den livsform, dt indeholdt. Det, der ved at være uforpligtet af normer, bliver forpligtende over for livet selv. Kærligheden, som har sine egne normer, og som er tilstede, der hvor den opstår.

Også i de senere år har Suzanne Brøgger følt sig tiltrukket af nogle af de indsigter på det åndeligt-religiøse plan, der, efter både at have haft kunstnernes interesse i midten af 1800-tallet og igen i en periode i de første årtier af dette århundrede, trådte frem i ungdomsoprøret og dets interesse for østens religiøner og som nu har manifesteret sig som et element i den vestlige kultur. Suzanne Brøgger forvalter imidlertid disse motiver i en original og særdeles livskraftig litterær modus.

Suzanne Brøggers prosa bevæger sig i et rum mellem genrerne: Mellem det selvbiografiske, det essayistiske og den rene roman.

I Transparence (1993) taler hun et sted om den forestilling, at alle har en dobbeltgænger. Teksten bevæger sig over i, at en person, som forekommer at være en åndelig dobbeltgænger i virkeligheden er en galning, som forfølger hende, sådan som "alle kendte mennesker bliver forfulgt af galninge." Galninge som er ramt af sygdommen misundelse.

"At Emmanuelle Olsen var ramt af denne sygdom og at hun havde sat sig for at ødelægge mig, var der efterhånden ingen tvivl om, selvom jeg i lange perioder var for åndsfraværende eller for optaget af digtningen til at tænke alvorligt over Emmanuelle Olsen og hendes planer. Jeg delte i og for sig også omverdenens holdning: At det er en omkostning, der ikke er noget at gøre ved, og så taler vi ikke mere om dét. Hvis man lever i en menneskebefolket virkelighed i øvrigt, behøver man måske heller ikke at tale mere om det. Galningen bliver sat i perspektiv og i skak af den øvrige virkelighed. Men når man bor alene og lever i fantasiens verden, så er der fri bane, hvis man forestiller sig tankernes verden som et usynligt trafiknet underkastet samme færdselslov som al anden trafik. Jeg var en fri bane, alle kunne køre ind på. mine gamle gennemsigtige gevandter var nu blevet en åndelig transparence, der indbød enhver til at vade ind og ud af min sjæl og jeg havde ingen mage til at forhindre det.

De gamle grækere troede, at en handling i ét liv kunne igangsætte en proces, som ville forme andre menneskers historie langt ud i fremtiden. det skyldes "anangke", denne upersonlige kraft og nødvendighed, der minder om det hinduistiske "karma". Jeg havde bare ikke forestillet mig, at et af mig ukendt menneskes handlinger kunne få en så fuldkommen omkalfatrende virkning på min livshistorie. Ligesom jeg ikke havde nogen hinduistisk opskrift på, hvordan man opbrænder al denne dårlige karma."

Resultatet bliver - hinsides den egocentri, som terksten også er udtryk for - en blotlæggelse af hvad sjæl eller psyke egentlig betyder. I teksten svæver denne sjæl - om det er Suzanne Brøgger, en romanfigur eller temaet sjæl, essayistiske behandlet - tværs igennem det hele. Det er åbenbart teknikken: Genren er ligegyldig, der skal skrives på den måde, der er nødvendig for at få temaet eller temakomplekset til at træde frem i teksten på samme måde som et ord betydning forholder sig til det i dets skrevne eller talte form.

Transparence er sidste del af en trilogi, der begyndte med Creme Fraiche (1978) og fortsatte med Ja (1984), og som paradoksalt nok - og ligesom Henrik Stangerups tre store romaner Vejen til Lagoa Santa, Det er svært at dø i dieppe og Broder Jacob (1981-91) - har den samme struktur som Kierkegaards stadielære: Deres vægtlægning på henholdsvis følelsernes liv, det levede liv og det åndelige liv er parallelt med det æstetiske, det etiske og det religiøse stadium.

I prosadigtet Tone (1981), en hyldest til Fru Tone, den nu afdøde, berømte kostumier i Danmarks Radio, er det kvindeligheden, i dens stærkeste og varmeste form, der er tekstens indre. Kvindelighed som udtryk for menneskelighed:


"En efterårsdag i nittenhundredeniogtres
klagede grevinden over,
at det undertiden er som om
alt det man skal
kvæler det man vil,
og så blir livet
ligesom en grå karklud.

- Det må vi gøre noget ved!
sagde Tone og stillede op
nogle dage efter med et bundt håndstrikkede
karklude i larmende lysende farver
og livet gav sig straks
til at efterligne kludene
så godt som det kunne."

En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege (1979) er en levnedsskildring fra livet i et lille samfund. Forfatterinden, som altid skriver om det, der foregår i og omkring hende, er flyttet på landet.

"Axel har købt 4 kalve i en brandert af Gorm Erik. Bageren har købt 28. konen er sur over alle de køer. Signe er heller ikke blevet spurgt, om hun vil ha' de kalve, der nu står i udhuset.

Surprise surprise!

Eigild kommer med sine besyv: - Vi har altid sagt, at det er bedre at malge et hold køer (atten) for mand og kone i hånden, end det er at malke 74 køer med maskine. Han siger også, at man på solskinsdage skal smøre patterne ind i fedt, "for der er ikke noget så ømtåleligt som sådan en sprækken pat".

Idag sad Shahbanou på køkkengulvet og åd en mus, så knoglerne knasede, mens jeg rørte et buddingepulver op med mælk.

Men jeg har kattesorger, selvom Shahbanou ligger og spinder på mit skrivebord, for hvor længe varer det? Idag begyndte jeg at græde for den vil ha' monopol på mig og huset og ikke acceptere andre katte, og så begynder jeg ikke at kunne lide hende og føle mig så bundet, fordi jeg er bange for at miste den, og derfor vil jeg ha' to katte, en extra, for ikke at blive fortvivlet, men med den sikkerhedsforanstaltning risikerer jeg netop at miste den, for den vil kun bo med mig alene."

Teksten virker - som alle Suzanne Brøggers tekster - ved sin tilsyneladende tilfældige eller intuitive sammenstilling af vidt forskelligt stof, som alligevel ved nærmere iagttagelse viser sig at stå i nær forbindelse. Motiverne her er menneskers afhængighed og uafhængighed af dyr, levende væseners ekspertise i på vidt forskellige måder at æde hinanden - og en hel mytologi omkring bryster, som breder sig ud i teksten i alle retninger.

Suzanne Brøgger er en forfatterpersonlighed, som har uhyre meget at give og som bruger skånselsløst af sig selv for at gøre det. Og som - ved ikke at skrive romaner eller essayistik, der som genre står mellem forfatteren og læseren, mellem teksten og livet, som konvention - giver det lige lukt ind i den tilværelse, læseren befinder sig i. Men foruden at være forfatter er Suzanne Brøgger en myte.

På samme måde som Karen Blixen var og er en myte - i en på overfladen krukket selviscenesættelse, der naturligt nok bliver den hudløse forfatters forsøg på at iføre sig beskyttelsesdragt overfor omverdenen.

Suzanne Brøggers bøger:


Fri os fra kærligheden (1973)
Kærlighedens veje og vildveje (1975)
Creme fraiche. En føljeton (1978)
En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege (1979)
Brøg. 1965-1980 (1980)
Tone. epos (1981)
Ja. Føljeton (1984)
Den pebrede susen. Flyvende fragmenter og fixeringer (1986)
Edvard og Elvira. en ballede (1988)
Kvælstof. 1980-1990 (1990)
Efter orgiet. En tragedie (1991)
Min verden i en nøddeskal. Børnebog (1991)
Paradisets Mave. Børnebog (1993)
Transparence. Føljeton (1993)
Løvespor - Udvalgte essays (1995)


Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Nyere danske forfattere
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!