Tycho Brahes Observationsprotokoller

Gl. kgl. S. 316 2º, ff. 127r - 137r.

 

Tycho Brahes observationsprotokoller indeholder de astronomiske observationer som Tycho og hans medhjælpere har foretaget fra 1563, da Tycho var 16 år,  til hans død i 1601. Observationerne fra årene 1563-1577 findes kun i en samtidig afskrift (Gl. kgl. S. 1824 4°). Fra 1577 og frem er de originale protokoller bevaret (Gl. kgl. S. 1825-26 4° og Gl. kgl. S. 311-18, 2º).

 

Observationerne er det helt centrale i Tycho Brahes astronomiske arbejde. Det videnskabelige nybrud han stod for, består først og fremmest i en systematisk indsamling af data. Som han selv beskriver det i den videnskabelige "selvbiografi" der blev publiceret i Astronomiæ Instauratæ Mechanica (1598), var det opdagelsen af at de eksisterende tabelværker angav en formørkelse eller et møde mellem to planeter med flere dages usikkerhed, der sporede ham ind på det astronomiske arbejde. For at kunne sige noget kvalificeret om verdens opbygning måtte man først skaffe sig præcise oplysninger om stjernernes og planeternes bevægelser. Og det måtte ske ved systematiske observationer over lang tid, og ved hjælp af nyudviklede, forfinede instrumenter.

          Efter Tychos død, d. 24. oktober 1601, udlånte arvingerne de originale observationsprotokoller til hans nærmeste medarbejder i Prag, Johannes Kepler. Det var på grundlag af dem at Kepler i de følgende årtier kunne udvikle sine epokegørende teorier. Protokollerne blev aldrig leveret tilbage, bl.a. fordi Kepler opfattede dem som pant for et betydeligt løntilgodehavende, og en gang midt i 1600-tallet (senest i 1662) købte Frederik III dem af Keplers søn, lægen Ludwig Kepler i Königsberg. Siden da har de befundet sig i Det kongelige Biblioteks eje.

 

De gengivne sider findes i det bind der omfatter tiden fra 1. januar 1596 til 20. oktober 1597, og dækker perioden fra kort før han forlod Hven til han genoptog observationerne på slottet Wandesburg i Holsten.

          Baggrunden for Tychos afrejse er ikke fuldstændig klarlagt, men den umiddelbare anledning var at en række af hans faste indtægtskilder blev taget fra ham: Institutionen Uraniborg mistede en del af sine offentlige tilskud. Observationerne stoppede 10. marts 1597. I de følgende uger blev alt  pakket ned, og d. 29. marts flyttede Tycho med hele sin husstand til København, hvor han havde en gård i Farvergade. Kun en måned senere d. 2. juni drog de videre for at slå sig ned i Rostock. Herfra sendte Tycho sit berømte sidste brev til Christian IV, hvori han argumenterer udførligt for at han er blevet uretfærdigt behandlet. Kongens svar gjorde det klart at Tycho ingen mulighed havde for at vende tilbage.

          I september udbrød der pest i Rostock, og Tycho måtte flytte igen. Denne gang slog han sig ned på slottet Wandesburg nær Hamborg, der ejedes af hans ven, kongens statholder i hertugdømmerne Henrik Rantzau. Og på Wandesburg begyndte han endelig igen sine observationer d. 21. oktober om aftenen.

          De sidste observationer inden afrejsen fra Hven drejer sig om fiksstjerne-positioner. Det er forarbejder til den store stjernekatalog, der blev færdig i januar 1598. På fol. 131r er situationen opsummeret ved arbejdets ophør på Hven: der skal observeres flere fiksstjerner så det samlede antal kan nå op 1000. På de følgende sider gør han status ved arbejdets genoptagelse. Først i en prosatekst De occasione interruptarum obseruationum & discessus mei ("Om anledningen til afbrydelsen i min forskning og til min bortrejse"), og derpå i det kendte digt Ad Daniam elegia ("Elegi til Danmark"). De første observationer på Wandesburg drejer sig om planeten Jupiter.

          Prosateksten giver en kort gennemgang af begivenhederne siden 10. marts og begrunder først og fremmest bortrejsen med de inddragne bevillinger. Digtet er rettet til det utaknemmelige fædreland. Det er et langt og bittert opgør med de kræfter der har modarbejdet ham derhjemme. Ingen personer nævnes, men det er klart at han tænker på en eller flere konkrete fjender. Digtet begynder sådan:

 

Danmark, hvad har jeg dog gjort? Hvordan jeg har fornærmet dig, mit fædreland,

så meget at du ikke er mig venligt stemt?

Den skade jeg skal klandres for at have forvoldt dig, er velsagtens

at du på grund af mig nu har et større navn i denne verden!

Fortæl mig lige: hvem har før gjort dig så mange og så store tjenester

og gjort så meget for at hæve din berømmelse til himlen?

Hvem gør det fremover? Hvem skal få rede på de skatte jeg har efterladt,

og bruge dem til det de er beregnet til?

...

(Overs. Peter Zeeberg)

 

Litteratur:

Tychonis Brahe Dani opera omnia, edd. J.L.E. Dreyer & Joh. Ræder. Vol. I-XV. Hauniæ 1913-29. (Tychos Brahes samlede værker, observationerne er udgivet i i vol. X-XIII)

J.L.E. Dreyer: Tycho Brahe. A Picture of Scientific Life and Work in the Sixteenth Century. Edinburgh 1890. (Om protokollernes skæbne: 370-75).

Victor E. Thoren: The Lord of Uraniborg. A Biography of Tycho Brahe. Cambridge 1990.

John R. Christianson: On Tycho's Island. Tycho Brahe and his Assistants, 1570-1601. Cambridge 2000.

Peter Zeeberg: Den praktiske Muse. Tycho Brahes brug af latindigtningen. (= Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, nr. 321). København 1993.

Peter Zeeberg: "Neo-Latin poetry in its social context. Some statistics and some examples from sixteenth century Denmark." Mare Balticum - Mare Nostrum, Latin in the Countries of the Baltic Sea (1500-1800). (Annales Academiæ Scientiarum Fennicæ B 274). Jyveskylä 1994. 9-21.