Noter til brev nr. 1:

[1] Collinske Brevsamling XVII. Trykt i BIngemann I 23. Brevet er uden dato og år, men kan sandsynligvis dateres til 1821, jf. note 2.

[2] Ikke bevaret. Der kan muligvis være tale om et almindeligt bønskrift om økonomisk hjælp i lighed med de, som cirkulerede frem til maj 1821 (A&C VI), eller et versificeret, som det han sendte N.F.S. Grundtvig oktober 1820 og Jonas Collin 2.april 1821 (se T.-J. 12).

[3] Jf. skrivelse til Frederik VI 6.9. 1820: “En ubegrændset Lyst til Theaterfaget, hvorfor jeg ene føler mig bestemt, har drevet mig til Hovedstaden for, om muligt at blive ansat ved det Kongl. Theater” (A&C VIII) samt Levnedsbog 53ff. og MLE I 54ff.

[4] A tænker her først og fremmest på herredsfoged i Odense Chr.A. Falbe (1769-1838), g.m. den tidligere skuespillerinde ved Det kgl. Teater Ellen (Eline) Kirstine Bech (1782-1857), oberst Chr. Høegh-Guldberg (1777-1867) samt den nedennævnte biskop Plum, jf. Levnedsbog 42f.

[5] if. Levnedsbog 81 var A.s første digteriske værk tragedien “Skovcapellet”, en dramatisering i 5 akter af en anonym tysk fortælling af samme navn trykt i C.N. Rosenkildes tidsskrift “Brevduen”, 1819, Nr. 19-20, og skrevet som dansk stil til Høegh-Guldberg; udgivet posthumt af Jørgen Skjerk 2000. Medens A hverken i MeE eller MLE har en eksakt oplysning om tidspunktet for sit første bekendtskab med Ingemann, omtales han netop i Levnedsbog i forbindelse med oplæsningerne af “Skovcapellet” for bl.a. Kamma Rahbek, J.M. Thiele og Adam Oehlenschläger: “Ingemann fik ogsaa min Vesit; han var saa mild og venlig; vilde ikke sige mig andet end godt om mit første Arbeide, gav mig endogsaa nogen Hjælp for mine Finantser, hvortil Grundtvig bidrog” (83).

Noter til brev nr. 2:

[1] Trykt i A&C XV.

[2] Stoffet er hentet fra J.M. Thieles: “Danske Folkesagn”, 2. Samling, 1819, 11-14. En scene blev optaget i “Harpen”, et æsthetisk Tidsskrift, udgivet af A.P. Liunge, 3. Aargang, Nr. 32, 9.8.1822, 249-51 (ej i SS, men trykt i “Scene af Røverne i Vissenbjerg i Fyn”. Med Efterskrift og Noter af Cai M. Woel, 1941). Resten af stykket synes at være gået tabt. Se i øvrigt Levnedsbog 83f., MeE 44 og MLE I 73.

[3] tilbagesender, returnerer.

[4] Frederik Conrad von Holstein (1771-1853), officer og teaterchef; sekondløjtnant 1791; opvartende kammerjunker hos kronprins Frederik (VI) 1799; medstifter af og anfører for Kongens Livjægerkorps 1801; oberstløjtnant og opvartende kammerjunker hos dronning Marie 1808; overceremonimester hos sa. 1826; oberst 1812; generalmajor 1828; generalløjtnant 1838. Chef for Det kgl. Teater 1811-40.

[5] Knud Lyne Rahbek (1760-1830), digter og litterat m.m.; filologisk embedseksamen 1777; professor i æstetik ved Kbh.s. Universitet 1790-99; medlem af Det kgl. Teaters direktion 1809, og 1816 tillige professor i dansk sprog og litteratur ved Kbh.s. Universitet.

[6] Godske Hans Olsen (1760-1829); student 1777; professor ved Sorø Akademi i moral og de skønne videnskaber 1791; konsul i Tunis 1794; notarius publicus 1808; tillige medlem af Det kgl. Teaters direktion 1811. A havde i øvrigt allerede vist “Skovcapellet” til G.H.O., som havde anbefalet ham at indlevere det til Det kgl. Teater (Levnedsbog 83).

[7] Jonas Collin (1776-1861), A.s faderlige ven og beskytter; blev cand.jur. 1795 og tog landmålereksamen 1800, samtidig med at han arbejdede som volontør i Rentekammeret. 1801 kopist og s.å. fuldmægtig i Finanskollegiets sekretariat. 1807 bankkommissær, 1812 assessor og 1816-48 finansdeputeret. Collin var en af tidens mest magtfulde mænd, var medstifter af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn 1820; medlem af Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs præsidium 1809-55, var medlem af direktionen for Det kgl. Teater med ansvar for økonomien 1821-29 og 1842-49 samt sekretær for Fonden ad usus publicos 1803-32. Det var i kraft af de to sidste hverv, A kom i kontakt med ham. Om A og J.C. se A&C samt BJC.

Noter til brev nr. 3:

[1] Coll. Brevs.VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 12-15. Da moderen hverken kunne læse eller skrive, er brevet skrevet med ført hånd, i dette tilfælde C.F. Welhaven.

[2] De to ældst bevarede breve fra Anne Marie Andersdatter skrevet henholdsvis umiddelbart før Andersen rejste til Slagelse og 2.11.1822 er begge skrevet af uøvede ukendte skrivere og flere steder meget svært forståelige.

[3] Frederik VI (1768-(1808-)1839).

[4] angår.

[5] anerkende.

[6] det kan ikke oplyses, hvad der henvises til.

[7] H.C. Andersens halvsøster Karen Marie Rosenvinge (1799-1846), datter af pottemagersvend Daniel Jørgensen Rosenvinge, rejste i efteråret 1822 til København sandsynligvis for at opsøge en tidligere kæreste, sekondløjtnant Matheus Friederich Martens (1795-1879), hvortil bemærkningen om søsterens velbevarede dyd og ungdommelighed hentyder. Om Karen Marie Rosenvinge, der endte sine dage som vaskekone i Kbh., og H.C. Andersens traumatiske forhold til halvsøsteren se Olrik 66-75 samt Kirsten Dreyer: “H.C. Andersens søster” i “Magasin fra Det Kongelige Bibliotek” 15. årgang, nr. 1, 2002, 20-25.

[8] handskemagersvend Frantz Christian Köcker (ca. 1745-1820), der boede Klingenberg 646 og dermed havde været nabo til H.C. Andersens forældre, havde bl.a. sønnerne Christian Franz K. (f. 1806) og Johan Franz K. (f. 1810).

[9] beskytter, velynder.

[10] enten ritmester, senere oberstløjtnant Hans Schau (ca. 1780-1842) eller ritmester Henning Johan Pedersen Schouw (ca. 1786-1870).

[11] Marie Bunkeflod, f. Petersen (1766-1833), enke efter sognepræst ved St. Hans Kirke i Odense H.C. Bunkeflod (1761-1805). Hun boede sammen med sin svigerinde Anna Margrethe Bunkeflod (1759-1849) i Eilschous Boliger overfor H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde, “derved kom jeg ind i Huset, de kunde godt lide mig, jeg maatte læse høit for den gamle Jomfrue, synge Viser og fik saaledes der et Hjem, naar min Moder var ude” (Levnedsbog 32f.).

[12] H.C. Andersens farmoder Anne Cathrine Nommensdatter (1745-1822), gift 1781 med skomagersvend Anders Hansen (Traes) (ca.1751-1827), digterens farfader, var død 29.8.1822 (jf. G.L. Wad: “Om Hans Christian Andersens Slægt”, 1905, 14ff.).

[13] Maren Lohmann (død 1840, 63 år gl.), oldfrue på Odense Slot, betegnedes endnu ved sin død som vaskeribestyrerinde på slottet.

[14] C.F. Welhaven (1788-1830), lærer ved Odense Fattigskole. “Ellers var jeg meget elsket af Læreren [...] Var det Lærerens Fødselsdag bragte jeg ham altid en Blomsterkrands og et Digt, dette spottede han ellers over i Skolen, - og det var ikke smukt - dog blev jeg ved at gjøre det. Han skrev ogsaa selv Vers, Psalmer, stod mig meget høit som Digter, thi jeg kjendte ikke til andre lyriske Digte” (Levnedsbog 32; sml. MeE 25f. og MLE I 48).

[15] omsorg.

[16] salig, dvs. enke efter Niels Jørgensen Gundersen.

Noter til brev nr. 4:

[1] Coll. Brevs. VI (KB) Trykt i MLE I 81.- Hans Bastholm (1774-1856), cand.theol. 1793; blev efter studier i bl.a. Göttingen, Kiel og Paris kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse og sognepræst i Heininge 1799; sognepræst ved St. Peders Kirke i Slagelse 1801-46. Bastholm var foruden sit bibliotek på 5000 bind (jf. MLE I 79 samt “Aarbog for Bogvenner” 1924, 68f.) kendt som redaktør af “Den Vest-Sjællandske Avis” 1815-36.

[2] Sandsynligvis “Prolog” til “ Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter” (1822), som A havde skrevet under opholdet i Kbh. Bogen udkom umiddelbart efter han var rejst til Slagelse, jf. MLE I 78.

Noter til brev nr. 5:

[1] Ms. Phot. 109 - 40 (KB). Trykt i Anderseniana VII 1939 15. Dateringen er foretaget ud fra omtalen af påsken sammenholdt med brev 6.

[2] Chr. H. Iversen (1748-1827); bogtrykker og avisudgiver; blev uddannet som boghandler hos sin farbroder i Altona; bestyrer af farbroderens filial i Lübeck 1764; privilegium som bogtrykker i Odense 1779; grundlagde 1780 “Fyens Stifts Adresse Avis og Avertissementstidende” (“Iversens Avis”); stiftede Fyens typografiske Selskab, Det dramatiske Selskab i Odense samt medstifter af Odense Klub. A havde kendt Iversens siden barndommen og havde inden rejsen til Kbh. i 1819 udbedt sig en anbefalingsskrivelse fra Iversen til solodanserinden Anna Margrethe Schall. Om A og Iversen se Eiler Høeg:”H.C. Andersen og hans Odense-Venner i Familierne Iversen og Hanck” i “Anderseniana VII 1939 5-61.

[3] nogenlunde.

[4] 24.3.

[5] A.s pas til tilbagerejsen er dog først viseret i Odense 29.3. (MLE I 401).

[6] Anne Marie Andersdatter og A.s stedfader Niels Jørgensen Gundersen var i begyndelsen af 1821 flyttet hen til Anders Traes Hansen i Pogestræde nr. 591, hvor de havde lejet en af husets meget små lejligheder for 6 rdlr. sedler om året.

[7] rettelig studiosus artium, lat.: gymnasiast.

[8] egentlig discipel, lat.: elev.

[9] Erikke Marie Henneberg, f. Grønberg (1767-1839), enke efter herredsfoged Andr. Petersen H. (ca. 1759-1813).

Noter til brev nr. 6:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i Anderseniana VII 1939 16.

[2] Enten Erasmine Theodora Melchior (ca. 1794-1871), eller Christiane Sophie Elise Melchior (ca. 1797-1880), døtre af Johannes Erasmus Melchior (ca. 1765-1823), byskriver i Kalundborg og hustru Elise Sybilla, f. de Bach (ca. 1770-1845). J.E. Melchior var halvbroder til Chr. H. Iversen.

[3] sidste.

Noter til brev nr. 7:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i A&C 2-4. Dateringen er foretaget ud fra omtalen af påskeferien i Odense, jf. note 5 til brev 5.

[2] Birgitte Andersen, f. Olsen (1791-1875), skuespillerinde ved Det kgl. Teater 1806-38; gift 1815 med kgl. kapelmusikus Caspar Heinrich Bernhard Andersen. A havde stiftet bekendtskab med B.A., der var Rahbeks yndling, i sommeren 1821 under sine besøg på Bakkehuset, hvor Andersens havde lejet sig ind i ferien. B.A. hørte til A.s stadige korrespondenter i hans skoletid i Slagelse.

[3] titlen på et skuespil af den ty. dramatiker August v. Kotzebue (1761-1819). - Jf. i øvrigt Levnedsbog 82: “Skuespillerinden Mad: Andersen [...] gav mig Navnet “der kleine Declamator”, eftersom jeg altid vilde declamere for hende.” samt Edvard Collin: “at han kaldtes saaledes almindeligt, kan jeg godt erindre blandt andet deraf, at vor Tjenestepige, som lukkede op for ham, kom ind og sagde: “Det var Klamatoren der kom.”” (A&C 3).

[4] se Levnedsbog 106ff. og MLE I 82f.

[5] blive.

[6] titel med rang i 3. rangklasse.

[7] Bibelhistorie.

[8] A.s venner med Fr. Høegh-Guldberg og Collin i spidsen havde frarådet ham at give sig af med at digte for at koncentrere sig om skolen (MLE I 80).

Noter til brev nr. 8:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt med udeladelser i A&C 7-9. Dateringen er foretaget ud fra oplysningen om Meislings indsættelse som rektor.

[2] A havde i julen 1822 været i København (Levnedsbog 101).

[3] “Die Ahnfrau” (1817), skæbnetragedie af den østrigske digter Franz Grillparzer (1791-1872).

[4] herom kan intet oplyses.

[5] herom kan intet oplyses.

[6] herom kan intet oplyses.

[7] Simon Meisling (1787-1856); cand.theol. 1807; adjunkt i Helsingør 1808; dr.phil. 1809; adjunkt ved Metropolitanskolen 1812; overlærer 1819. Rektor i Slagelse 1822, i Helsingør 1826-39. Om H.C. Andersen og Meisling se i øvrigt Kjeld Galster: “H.C. Andersen og hans Rektor”, Kolding 1933.

[8] 16.7.1823 blev Meisling indsat i rektorembedet i Klosterkirken i Slagelse af Sjællands biskop Fr. Münter (1761-1830) (“Den Vest-Siællandske Avis”, 9. Aarg. Nr. 57, 18.7.1823). A sendte også sin sang “Frøet Liv Alherren giver” (SS XII 469) til Jonas Collin, der fandt den køn, men i øvrigt tilføjede i sit brev 14.7.1823: “Forresten holder jeg mig overbeviist om, at dette ikke uheldige Forsøg ej frister Dem til flere, hvilket kun lidet passer sig til Deres nuværende Sysler” (BJC I 1).

[9] Rasmus Frankenau (1767-1814), læge og forfatter; kandidat på Det kgl. Frederiks Hospital; blev efter studier i Tyskland og Østrig dr.med. 1797; landfysikus i Arendal 1799; distriktslæge i Kbh. 1802; hospitalslæge i Slagelse 1810.

[10] “Christiansborgs Ruiner, Natten efter Branden, en Elegie” trykt i kvartalsskriftet “For Sandhed” udg. af P.A. Heiberg I, 115-20.

[11] Marie Zinck, f. Thomsen (1789-1823) debuterede 1808 som skuespillerinde på Det kgl. Teater, som sangerinde på Hofteatret i 1809 og fik sit egentlige gennembrud som Anine i “Cendrillon eller Den lille grønne Skoe”, lyrisk tryllespil med musik af Isouard” 1812. M.Z. døde 6.4.1823.

Noter til brev nr. 9:

[1] Coll. Brevs. XII (KB) Trykt i BtA 564-566.

[2] synes ikke bevarede.

[3] Peter Frederik Wulff (1774-1842); sekondløjtnant 1794, premierløjtnant 1799, kaptajnløjtnant 1808, kaptajn 1813, kommandørkaptajn 1825, kommandør 1834, kontreadmiral 1840; generaladjudant og jagtkaptajn fra 1839. Var fra 1802 tilknyttet Kadetkorpset, fra 1824 som chef for Søkadetakademiet, der havde til huse på Amalienborg i Frederik VIII´s Palæ 1788-1827. Var særdeles æstetisk interesseret og fortsatte 1818-25 P. Foersoms oversættelse af “William Shakespeares tragiske Værker.”

[4] uvist hvad der hentydes til.

[5] eng. forfatter (1771-1832).

[6] William Shakespeare (1564-1616), eng. digter.

[7] Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter.

[8] Friedrich von Schiller (1759-1805), ty. digter.

[9] 6.10.1823 var A blevet oprykket i 3. klasse.

[10] “Oehlenschlägers samlede Digte. Tredie Deel” med 1823 på titelbladet udkom februar 1824.

[11] “Øen i Sydhavet. Første Deel” udkom december 1824.

[12] familien talte udover H.W. og P.F.W. også børnene Henriette (1804-58), A.s senere nære veninde, Ida (1806-76), Peter (1808-81) og Christian (1810-56).

Noter til brev nr. 10:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 1- 4.

[2] efter opflytningen til 3. klasse i oktober 1823 havde A fået Meisling i græsk.

Noter til brev nr. 11:

[1] Ms Phot. 109-40 (KB). Trykt i Anderseniana VII 16-17.

[2] 6.10.1823 var A blevet oprykket i 3. klasse.

[3] A tilbragte otte dage af juleferien 1823 hos pakhusforvalter ved Den kgl. grønlandske Handel Jonathan Balling (Levnedsbog 110).

[4] Frederik VI´s ældste datter, prinsesse Caroline (1793-1881); g.m. arveprins Ferdinand 1829. Prinsesse Caroline havde fattet interesse for A gennem sin hofdame Olivia Colbiørnsen, datter af A.s velynderske Engelke Margrethe Colbiørnsen, og støttede ham økonomisk (jf. Levnedsbog 70, 110).

[5] “Oehlenschlägers samlede Digte. Anden Deel” (1823).

[6] Iversen returnerede 31.1.1824 digtene under henvisning til, at han kun havde trykkerikapacitet til at trykke avisen (Anderseniana VII 18).

Noter til brev nr. 12:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 6-8.

[2] Jeppe Christensen Qvistgaard (1781-1850), f. i Vester Lyby i Salling som søn af en bonde; kom som tiårig hjemmefra og blev knap 14 år gammel lærer for de mindre børn i den skole, han selv gik i; degn i Skive 1802; privat indskrevet ved Kbh.s Universitet 1803, men kom først til Kbh. i 1806; cand.theol. med udmærkelse 1810; adjunkt i Aarhus 1811; overlærer i Slagelse 1819, rektor smst. 1826; sognepræst i Aagerup og Kirkerup 1838. Se i øvrigt Levnedsbog 98.

[3] forfattere.

[4] allerede inden eksamen i efteråret 1823 havde A søgt trøst hos Qvistgaard gennem et brev, der i øvrigt indeholder den første bevarede skildring af hans livs historie, med henvisning til, at han manglede en “Veileder og sand Ven” i Slagelse, han ellers kunne betro sig til (se Galster 22-24, T.-J. 30f.). I februar 1824 skrev A ham igen “mit Hjertes Sorg til” og bad ham råde ham, om han ikke skulle gå ud af skolen. Qvistgårds svar, der ikke synes bevaret, er refereret i Levnedsbog. Her hedder det, at han trøstede ham så godt som muligt, “meente endog at mit Mismod over mine Mangler var et Tegn paa at jeg nu var langt klogere end da jeg kom i Skolen; at jeg virkelig havde gjort Fremgang, og vilde, “under Guds Velsignelse udrette meget, ja saare meget.” Viiste mig den skjærende Overgang mellem mit fri Liv i Kjøbenhavn, og det afmaalte Skoleliv, og at jeg deri maatte søge Grunden til mit Mismod ikke i Mangler hos mig selv. - Bad mig for Guds Skyld ikke forlade Studeringerne, og at jeg nok vilde vinde Meisling der i at billige og misbillige kun brugte stærkere Udtryk end man var vant til. - “ (Levnedsbog 126).

[5] romersk digter (43 f.Kr.- 18 e.Kr.).

[6] Curtius Rufus (ca. 50 e.Kr.) , romersk historieskriver.

[7] Bibelhistorie.

[8] Henriette Christine C., f. Hornemann (1772-1845), g. 1. gang 1795 med præsten og forfatteren M.G. Birckner (1756-98), 2. gang 1803 med Jonas Collin.

[9] Ingeborg Collin (1804-77).

[10] Gottlieb (1806-85), Edvard (1808-86), Louise (1813-98) og Theodor Collin (1815-1902).

[11] Olivia Colbiørnsen (1795-1877), hofdame hos prinsesse Caroline, jf. note 4 til brev 11. O.C. og moderen, Engelke Margrethe C. “vare de to Første af den høiere Stand, som toge venligt mod den fattige Dreng” (MLE I 69).

[12] Urban Jürgensen (1776-1830), kgl. sø-urmager, kronometer- og urfabrikant.

Noter til brev nr. 13:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i A&C 10-11.

Noter til brev nr. 14:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJC I 10-11.

Noter til brev nr. 15:

[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Trykt i A&C 16-18.

[2] urmager Urban Jürgensen (1776-1830) og eventyreren, “Islands Konge” Jørgen Jürgensen (1780-1845 el. 1850).

[3] urmager L. Urban Jürgensen (1806-67) og Jules Frederik Jürgensen (1808-77). Den sidstnævnte, der var født i Le Locle, men voksede op i København, rejste i 1834 på studietur til udlandet med offentlig understøttelse og blev s.å. leder af den schweiziske afdeling af sin faders urmagerfirma i Le Locle. Han vendte aldrig tilbage til Danmark og blev 1838 schweizisk statsborger. Hans firma blev et af de meste kendte i Schweiz og fik bl.a. en stor eksport til USA. Han blev i øvrigt en nær ven af A, der flere gange besøgte ham i Le Locle (se Finn T.B. Friis: “H.C. Andersen og Schweiz”, 1949, 19-21, 35-45).

[4] jf. brev 14.

Noter til brev nr. 16:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 12-15.

[2] fået.

[3] Bibelhistorie.

[4] 18.12.

[5] Henning von Holstein (1769-1836), broder til teaterchefen Frederik v.H.; oberstløjtnant; toldinspektør i Slagelse 1812. - kammerjunker: titel med rang i 4. klasse nr. 2.

[6] ετεδην aorist passiv, 1. person singularis af τιδημι, jeg sætter εδιδην, skal være ετιδην, imperfektum, aktiv, 1. person singularis.

[7] rækel, lang, ranglet person.

[8] sml. Levnedsbog 112: “Mit Udvortes tjente ham ogsaa til Skive for hans Indfald, der ikke altid vare vittige. “Schackspear med Vampyr-Øinene”, kaldte han mig, jeg brast da tidt i Graad, og han lod da den unge Grev Schmettau løbe ud at hente en Kampesteen, som han befalede ham at lægge foran mig, at jeg kunde tørre Øinene.”

Noter til brev nr. 17:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 16-17.

[2] 30.12.1824.

[3] gammelt dansk længdemål; 1 mil: 7532,48m.

[4] træt, udmattet.

[5] lat.; egentlig: igennem trængsel til stjernerne, dvs. gennem kamp til sejr.

[6] det indlagte brev til Birgitte Andersen er trykt i A&C 22. Bagpå sit brev til Collin har A yderligere skrevet: “Vil De ved Leilighed give Madam Andersen denne lille medfølgende Seddel”.

Noter til brev nr. 18:

[1] Coll.Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC 18-19.

[2] ordene “mit Qvartal var ude den 27de” er understreget af Collin, der i margenen af brevet har skrevet: “sendt 55 r. d. 12 Febr 1825”.

[3] 6. 2.

[4] 28.1.

[5] citat fra “Den Helbredte” i Frederik Carl Gutfeld: “Religiøse Poesier”, 1818, 51.

Noter til brev nr. 19:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 23.

Noter til brev nr. 20:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 19-24.

[2] kvartalseksamen i marts.

[3] Bibelhistorie.

[4] P.A. Torst (1799-1881), lærer i nyere sprog og kalligrafi.

[5] “Das Donauweibchen”, romantisk- komisk trylleopera i 3 akter af Ferdinand Knauer, opført 1. gang på Odense Teater 30.12.1812 af Görbing Franks tyske skuespillerselskab. Se i øvrigt Levnedsbog 41, MeE 82f. samt Olrik 52f. “Das Donauweibchen” var dog ikke A.s første teateroplevelse, jf. MLE I 37: “den første Forestilling, jeg imidlertid saae, var Holbergs “politiske Kandestøber” bearbeidet som Opera. Jeg er senere ikke kommen efter, af hvem Musiken kan have været, men vist er det, at denne Text var behandlet paa Tydsk som Syngestykke”. Stykket, der i øvrigt ikke var en opera men en vaudeville, havde tekst af G.F. Treitsche og musik af Wenzel Müller (se Carl Roos i “Holberg-Aarbog”, 1920, 7f.). Det blev spillet på Odense Teater 5. og 24.1.1810, 13.1. og 25.2.1811 samt 3.3.1812, men det vides ikke, hvornår A har overværet forestillingen.

[6] se Levnedsbog 34, MeE 22 og MLE I 42.

[7] A tænker her først og fremmest på herredsfoged i Odense Chr.A. Falbe (1769-1838), g.m. den tidligere skuespillerinde ved Det kgl. Teater Ellen (Eline) Kirstine Bech (1782-1857), oberst Chr. Høegh-Guldberg (1777-1867) samt den nedennævnte biskop Plum, jf. Levnedsbog 42f.

[8] Frederik Plum (1760-1834); cand.theol. 1788; dr. theol. 1790; 1789 præst ved Det civile Arresthus i Kbh.; 1791 sognepræst i Korsør; 1794 provst smst.; 1796 sognepræst ved St. Mikkels Kirke i Slagelse; 1803 stiftsprovst ved Vor Frue Kirke i Kbh.; 1809 meddirektør for Pastoralseminariet; 1811 biskop over Fyns Stift. 1792 g.m. Marie Sophie Munk (1765-1829).

[9] Christian Høegh-Guldberg (1777-1867); 1811 major; 1816 oberstløjtnant; 1826 oberst og chef for Fynske Dragonregiment; 1834 chef for Sjællandske Landsenerregiment; 1840 generalmajor; 1848 generalløjtnant og kommanderende general; afsked 1850. Guldberg førte bl.a. A op til prins Christian (VIII) på Odense Slot, ligesom han fulgte A i hele skoletiden (se BtA 143ff.).

[10] 18.4.1819 i St. Knuds Kirke.

[11] ] skuespiller.

[12] A synes først at have skrevet 13 rdlr.; således opgav han i øvrigt senere summen (Levnedsbog 49, MeE 28, MLE I 50. Se i øvrigt T.-J.40 ).

[13] 4.9. 1819 rejste A med postdiligencen som såkaldt “blind” passager. Han ankom til København om morgenen 6.9.

[14] Gardergaarden i Vestergade nr. 15 (nu nr. 18). Se Nygaard 7.

[15] 7.9. opsøgte A danserinden Anna Margrethe Schall. De følgende dage var han hos digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek, der var medlem af Det kgl. Teaters direktion, samt hos teaterchefen, kammerherre Holstein. Mellem 9. og 16. september har han antagelig aflagt prøve på teatret (Levnedsbog 54ff., MeE 32ff., MLE I 51ff. samt Anderseniana 3. rk. I,2 137-87 og Anderseniana 1991 23-54).

[16] jf. Adresseavisen 17.9. 1819: “ En velvoxen Dreng af honnette Forældre, som har Lyst at lære Snedkerprofessionen, kan blive antaget, naar han melder sig i Borgergaden 104, 1. Sal.” Snedkermesteren, der hed Johannes Madsen, boede i det nu nedrevne hus Borgergade 34. A mødte næste dag på værkstedet, men opgav allerede d. 18. lærepladsen (Nygaard 12f., Levnedsbog 59f., MeE 34f., MLE I 57).

[17] if. Levnedsbog 59f., MeE 34f. og MLE I 57 var det svendenes og drengenes drilleri og rå tone, der fik ham til at opgive.

[18] Giuseppe Siboni (1780-1839), ital. operasanger; turnerede efter sin debut i Firenze i 1797 overalt i Europa og kom på opfordring af prins Christian (VIII) til Kbh. i 1819, hvor han blev kammersanger og leder af Det kgl. Teaters syngeskole, i hvilken forbindelse A opsøgte ham. Oprettede 1825 det første danske musikkonservatorium og blev forkæmper for den nyere italienske musik, men kom derved i skarp opposition til nationale strømninger repræsenteret af Weyse. Siboni boede i Vingaardsstræde 134 (nu nr. 5). Samme dag A forlod Johannes Madsens snedkerværksted (18.9.), må han have opsøgt Siboni omkring kl. 16. Det kgl. Teater opførte den aften K.Th. Körners skuespil “Rosimunda”, hvorfor Siboni havde fri (T.-J.112). Se i øvrigt Levnedsbog 60f., MeE 35f. og MLE I 57f.

[19] komponisten C.E.F. Weyse (1774-1842).

[20] if. Levnedsbog 62, MeE 36 og MLE I 58 var det 70 rdlr.

[21] hos lærer ved Den mosaiske Friskole, fhv. løjtnant Jens Worm Bruun (1781-1836); 1827 førstelærer ved Borgerskolen i Frue sogn, Aarhus, hvor A traf ham i sommeren 1830 (Levnedsbog 64). Se i øvrigt N.C. L. Abrahams: “Meddelelser af mit Liv”, 1876, 148f.

[22] Ida Wulff (1808-76), operasangerinde; debuterede 1824 på Det kgl. Teater, men forlod det allerede 1829. 1831 g.m. premierløjtnant, senere hofchef hos kronprins Frederik (VII) og 1852-68 oberpostamtdirektor i Lübeck Ernst Frederik v. Holstein, broder til teaterchefen Frederik Conrad v. Holstein. En af hendes sidste roller var i øvrigt Ellen i A.s “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”, som hun overtog efter Anna Wexschall. Jf. Levnedsbog 65.

[23] sml. Levnedsbog 65: “saaledes gled et halv Aar hen, da kaldte Siboni mig en Dag ind, sagde mig, at mit Udvortes og mine Manerer vare aldeles imod mig, at jeg ingen Dannelse havde og at min Stemme nu gik over, og syntes at tabe sig; det var ham ikke muelig at skaffe mig til Theatret, før om en 3 af 4re Aar, og at han ikke saalænge kunde have mig i Huset.”

[24] Siboni opgav undervisningen af A i maj 1820. Umiddelbart efter opsøgte han digteren Frederik Høegh-Guldberg, en broder til Chr. H.-G., som indsamlede 80 rdlr. til ham og lovede at undervise ham i læsning og skrivning. Samtidig henvendte han sig til den fungerende leder af Det kgl. Teaters balletskole, solodanseren Carl Dahlén (1770-1851), der anbragte ham på danseskolen, hvor han var elev i sæsonen 1820-21. Dahlén gav ham i øvrigt hans første og eneste rolle i sin ballet “Armida”, der opførtes første gang 12.4. 1821, hvor A i den trykte rolleliste optræder som trold. I maj 1821 meldte han sig på teatrets syngeskole hos syngemester P.C. Krossing (1793-1838), hvor han efter almindelig musikundervisning og korinstudering bestod koristeksamen i august s.å. (Levnedsbog 66f., 70 og 77f.).

[25] Frederik Høegh-Guldberg (1771-1852); lektor ved Blaagaard Seminarium 1797-1805: lærer for Frederik VI´s datter, prinsesse Caroline 1803-10; lærer i dansk ved Artillerikadetskolen 1813; ved Den kgl. militære Højskole 1830-36; titulær professor 1804; var som digter en typisk repræsentant for det 18. årh.s sentimentale, følsomme stil. H.-G. blev en af A.s tidligste velgørere, læste dansk og latin med ham, men kunne i længden ikke acceptere hans drømmerier og manglende flid og afviste A.s ønske om at dedicere ham “Alfsol” i 1822. De blev dog senere forsonet og F.H.-G. fulgte opmærksomt A i skoleårene.

[26] “Skovcapellet”, en dramatisering i 5 akter af en anonym tysk fortælling af samme navn trykt i C.N. Rosenkildes tidsskrift “Brevduen”, 1819, Nr. 19-20, og skrevet som dansk stil til Høegh-Guldberg; udgivet posthumt af Jørgen Skjerk 2000. Se i øvrigt Levnedsbog 81, MeE 44, MLE I 72f. og A&C XI-XII.

[27] Frederik Carl Gutfeld (1761-1823); cand.theol. 1784; præst i Hørsholm 1790, i Korsør 1796, Asminderød 1800; Holmens provst 1811. Var kendt som taler og digter (bl.a. prædikensamlinger og religiøse digte af rationalistisk karakter). Ved hans død skrev A et mindedigt “Ved min Velgiører Provst Gutfelds Død” i “Den Vest-Siællandske Avis” 9. Aargang, Nr. 9, 1.2.1823 (jf. Levnedsbog 102; MLE I 81).

[28] I Collinske Samling 18, 40 (KB) findes indheftet bag i en subskriptionsindbydelse til A.s første bog, “Ungdoms Forsøg af William Christian Walter”, en udateret koncept fra 1822 til en ansøgning til kongen, gennemrettet af Gutfeld. A anmoder heri kongen om enten at tegne sig for nogle eksemplarer af bogen eller bidrage økonomisk til dækning af trykkeomkostningerne. Gutfelds anbefaling synes at have været bestemt hertil, men den har dog også næsten ordlydende været sendt til J.P. Mynster, der var medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler (“Nogle Blade af J.P. Mynster’s Liv og Tid”, udg. af C.L.N. Mynster, 1875,199), ligesom den tilsyneladende har været bilagt A.s tragedie, som Gutfeld i sommeren 1822 indleverede til Knud Lyne Rahbek, der var medlem af Det kgl. Teaters direktion.

[29] natten mellem 3. og 4.2.1825 anrettede en stormflod store ødelæggelser, dels ved vestkysten i hertugdømmerne, hvor det især gik ud over Halligerne, dels i Nordvestjylland, hvor Aggertange blev gennembrudt ved Thyborøn. Såvel i Danmark som i hertugdømmerne blev der iværksat indsamlinger, og mange steder blev der afholdt koncerter og teaterforestillinger til fordel for katastrofens ofre.

Noter til brev nr. 21:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BJC 24-25.

Noter til brev nr. 22:

[1] Coll. Brevs.XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 30-34.

[2] synes ikke bevaret.

[3] 23.8.1825 døde professor Jens Bertel Møller, der havde været rektor i Helsingør siden 1806. Embedet blev dog først besat i maj 1826, idet Direktionen for Universitet og de lærde Skoler overvejede at nedlægge skolen pga. faldende elevtal. Dette skete dog først i 1839.

[4] Inger Cathrine Meisling, f. Hjarup (1793-1854), g. 1812 med S.M.

[5] klodrianer.

[6] Dagbøger 21.9.: “fik Brev fra Colin” (I 4). Brevet synes ikke bevaret.

[7] A valgte dog at skrive, jf. Dagbøger 25.9.: “skrev i Dag et Brev til Madam Henneberg at jeg maatte forlade hendes Huus” (I 5). Næste dag noterer han i øvrigt: “Madam meget høflig skiønt jeg vilde bort” (ib.).

[8] 18.9.

[9] oprykket i øverste (4.) klasse.

Noter til brev nr. 23:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 34-37. På brevet har Jonas Collin skrevet: “4. Oct. bsv. gratulerende - Bøgerne skal besørges, Tøiet kan bestilles. - d. 8. Oct. Bogh. narret mig.”

[2] Dagbøger 2.10.1825: “Skrev 10 Breve nogle med Posten andre med Emil [dvs. Emil Hundrup] og Harald som reiste” (I 8).

[3] 19.9. Se i øvrigt Dagbøger I 1-8.

[4] månedlig. Måske fynsk reminiscens.

[5] Bibelhistorie.

[6] jf. Dagbøger 30.9.1825: “Haab om at jeg kommer i 4de giør mig næsten allerede ellevild af Glæde, i Morgen afgiøres det o Gud, søde Gud hiælp mig!!! Aftenen er derude saa vinterlig og klaer, Examenen er lykkelig endt, imorgen kommer dens Udfald, Maane imorgen beskuer du enten en Bleeg og Fortvivlet eller den Lykkeligste” (I 7).

[7] jf. Dagbøger 1.10.1825: “Gud nu er min Skiæbne afgjort, men endnu skiult for mig hvad mon der venter - Gud! min Gud! forlad mig ikke. Mit Blod løber saa skarp giennem mine Aarer, mine Nærver bæve. O Gud! almægtige Gud hiælp mig - jeg fortiener det ei men vær naadig, o Gud, Gud! - - - De kommer der vidskede Fruen Jerop Jomfruen og Børnene Rektoren smilede - Og jeg kom der. - Det er underligt, Glæden var mig ei saa voldsom som jeg troede” (I 7f.).

[8] indtil 1850 afholdtes studentereksamenen i oktober ved Københavns Universitet, ikke på den enkelte skole.

[9] A brugte i øvrigt ferien på at læse skønlitteratur og skrive på sin historiske roman (jf. Anderseniana III 27-58). 4.10. besøgte han Ingemanns i Sorø (Dagbøger I 8-12).

[10] plageri.

[11] den romerske forfatter Marcus Tullius Ciceros (106-43 f.Kr.) skrift “Om Pligterne”.

[12] den romerske forfatter Vergil (70- 19 f.Kr.).

[13] den romerske historieskriver Livius (59 f.Kr. - 17 e.Kr.).

[14] den romerske digter Horats (65- 8 f.Kr.).

[15] I den græske forfatter og filosof Plutarchs (ca. 46-120) biografier “Bioi parallelloi” (gr. Parallelle levnedsbeskrivelser) sidestilles en grækers og en romers biografi, således den græske politiker og feltherre Themistokles (ca. 514-459 f.Kr.), der var den ledende kraft i slaget ved Salamis (480 f.Kr.), og den romerske feltherre Marcus Furius Camillus (død 365 f.Kr.), der efter sagnet fordrev gallerne fra Rom 390 f.Kr.

[16] den græske forfatter Xenofons (430-355 f.Kr.) erindringer om filosoffen Sokrates (470/69-399 f.Kr.) “Apomnemoneumata”.

[17] L. Ideler und H. Nolte: “Handbuch der französischen Sprache und Literatur oder Auswahl interessanten Stücke aus den klassischen französischen Prosaisten und Dichtern” I-II, Berlin 1796 (og talrige senere udgaver).

Noter til brev nr. 24:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 39-42.

[2] 16.10. Brevet synes ikke bevaret. Se i øvrigt note 1 til brev 23.

[3] Dagbøger 15.10.1825: “Fik Skolebøgerne fra Kiøbenhavn” ( I 12).

[4] vente.

[5] fra 17.10.

[6] sml. A.s klassekammerat F.E. Hundrups udtalelse om Meisling: “Ved sin Undervisning, der var livfuld og aandrig, forstod han at vække Sands og Interesse hos Disciplene, og om han end som Philolog hørte til den ældre Skole, hvor det grammatikalske Grundlag kun var svagt, saa havde dog ogsaa denne Skole sine Fortrin navnligen ved mere at tiltale og vække den æsthetiske Sands” (“Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole”, 1861, 22).

[7] 27.10.

[8] 30.10.

[9] Peter Riis (1788-1868); cand. theol. 1814; lærer ved Artillerikadetinstituttet s.å.; residerende kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse og sognepræst i Heininge 1818; tillige timelærer Slagelse lærde Skole 1818-36; sognepræst i Oure og Veistrup 1836-58.

[10] udgrunder; måske fynsk reminiscens.

[11] 1. Mosebog 1-2.

[12] 1. Mosebog 18, 16-22.

[13] 2. Mosebog 32.

[14] Matthæus 27,51.

[15] græsk gudinde for erindring og hukommelse, ved Zeus moder til de ni muser.

Noter til brev nr. 25:

[1] Coll. Brevs. XV-XV (KB). Trykt i BJC I 43-46.

[2] 24.3.1826 havde Collin sendt A 10 rdlr. til fodtøj m.m. (BJC I 43).

[3] Kamtshatka, halvø på den nordlige del af Asiens østkyst.

[4] sml. Levnedsbog om A.s første juleferie i Kbh.1822: “Jeg spiiste da første Gang hos Etatsraad Collins; de vare alle i Huset noget fremmede imod mig, men Collin selv var Mildheden selv, gav mig Mod og Trøst, mod mine Skolesorger, yttrede Tilfredshed med mine Characterer, thi jeg bragte ham Characteerbogen med, han bad mig Maanlig meddele ham disse, og altid uden Skjul sige ham hvordan jeg havde det. - Jeg fik inderlig Tillid til ham, men han stod tillige for mig som et Væsen der havde mit Liv og min Skjæbne i sin Haand, jeg havde en forunderlig Frygt og Ærbødighed” (101f.).

[5] titelpersonen i Johann Wolfgang von Goethes brevroman “Die Leiden des jungen Werthers” (1774).

[6] frit citat af begyndelseslinierne i Johan Herman Wessels (1742-85) digt “Brodne Potter i alle Lande” (“Samlede Digte” udg. af I. Levin, 1862, 22):

[7] kun.

[8] 23.8.1825 døde professor Jens Bertel Møller, der havde været rektor i Helsingør siden 1806. Embedet blev dog først besat i maj 1826, idet Direktionen for Universitet og de lærde Skoler overvejede at nedlægge skolen pga. faldende elevtal. Dette skete dog først i 1839.

[9] titelpersonen i Holbergs komedie “Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer” (trykt 1723) har kun 3-4 emner at tale om, hvoraf den mest markante er en rejse, han har gjort fra Haderslev til Kiel.

[10] titelkobber til “Gefion, Nytaarsgave for 1826” udg. af Jomfru Johanna Elisa Beyer, stukket af E. Eckersberg efter C.W. Eckersbergs tegning (gengivet Anderseniana IV 130). A havde fået bogen 23.12.1825 under sin juleferie i Kbh. ( Dagbøger I 36; se i øvrigt Anderseniana IV 128f.).

[11] Jonas Collin ejede gården Norgesgade nr. 159 (nu Bredgade 4), der havde tilhørt hans slægt siden 1744, og hvor han boede indtil 19.9.1838. Det var en gammel bindingsværksgård, der havde facade såvel til Norgesgade som til Store Strandstræde. Bygningen blev nedrevet i 1853. Ifølge en familietradition havde den spanske digter Bernhardini de Rebolledo (1597-1676), der var gesandt i Danmark 1647-59, boet i gården, men Emil Gigas mener dog, at der mangler bevis for, at han har ejet gården eller boet til leje i den (“Grev Bernhardino de Rebolledo”, 1883, 345ff.). Jf. i øvrigt MLE I 76: “det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl”.

Noter til brev nr. 26:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 23-25.

[2] 12.5.

[3] titelpersonen i Holbergs komedie “Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer” (trykt 1723) har kun 3-4 emner at tale om, hvoraf den mest markante er en rejse, han har gjort fra Haderslev til Kiel.

[4] Don Quijote, titelperson i den spanske forfatter Miguel de Cervantes Saavedras (1547-1616) satire over renæssancens ridderroman. Don Quijote antager i forvildelse en 30-40 vejrmøller for en flok kæmper, som han forgæves forsøger at bekæmpe, ligesom han anser en kro af simpleste slags for et slot.

[5] ved anlæggelsen af hovedlandevejene i slutningen af det 18.årh. blev det ved forordning af 15.2.1786 fastsat, at der for hver mil skulle rejses en bom, hvor der skulle betales bompenge for passagen.

[6] Meg Merrilies, en gammel zigøjnerske, i Walter Scotts (1771-1832) roman “Guy Mannering” (1815, da. 1823). A var tidligt optaget af Scotts romaner (MLE I 109) og havde i julen 1823 fået hans romaner i julegave af prinsesse Caroline (BfA 14).

[7] egl. støvkorn, her: jorden.

[8] allusion til Ludvig Holbergs komedie “Erasmus Montanus” (trykt 1731) III,2 og 5. Sammenligningen med æbleskiven er dog A.s egen ide. - Æbleskibe antagelig en hyperkorrekthed, fordi æble staves med b men ofte udtaltes med v, hvorfor A tænker, at det også gælder næste ord i sammensætningen. Det kan imidlertid også være A.s egen fordrejning af æbleskive pga. tidligere tiders fyld af æbleskiver eller æblebåde.

[9] 14.5. fejredes tusindåret for kristendommens indførelse i Danmark.

[10] i gr. mytologi nymånens gudinde samt gudinde for spøgeri og trolddom. Hun blev æret gennem ofre, såkaldte Hekate-måltider, der bl.a. bestod af æg (“ Paulys Real-Encyclopädie der classischen Altertumswissenschaft” XVII, Stuttgart 1912, 2780).

[11] 13.5. på vejen til København efter et besøg hos sin svigersøn, auditør ved Fyenske Infanteriregiment Adolph Drewsen, der gjorde tjeneste i Fredericia (jf. BJC I 49).

[12] modsat A.s ansøgning til Universitetsdirektionen 17.5.1826 (efter Meisling koncept) om at måtte overflyttes til Helsingør lærde Skole som gratist med fri undervisning: ”Jeg har forespurgt mig hos Hr. Etatsraad Collin, hvis Godhed jeg har at takke for min lykkelige Stilling, og han billigede mit yttrede Ønske at turde følge med Rectoren, som heller ikke har noget derimod, naar den høie Direction vilde forunde mig Tilladelse.” (A&C 49f.).

[13] Christian Wendelboe (1805-35), elev i Sorø Akademis Skole, student 1827, cand.med. 1833 og læge i Sorø. Wendelboe havde tidligere gået i Slagelse Latinskole og var ven med Carl Bagger. Se i øvrigt H.G. Olrik: “Soranske Studier”, 1983, 185-91.

[14] I´s stambogsblade findes ikke i Album, men Lucie I´s er bevaret og lyder: “- es ist die höchste Tendenz des moralischen Menschen, die natürliche und bewustlose Unschuld der Kindheit mit Bewustseyn und durch Freiheit in Heiligkeit wider herzustellen. Apel.

Med oprigtige
Ønsker for Deres Vel.
Lucie Maria Ingemann født Mandix.”

Stambogsbladet er et citat fra den ty. forfatter August Apels (1771- 1816) afhandling “Liebe und Kunst” 1801 (i “Cicaden” III, Berlin 1811,270) (Album 189, 655f.).

[15] Georg Flemming Tillisch (1807-72), elev i Sorø Akademis Skole, student 1828, cand.jur. 1837, senere herredsfoged, landstingsmand, etatsråd og kammerherre. Om A.s bekendtskab med Tillisch oplyser kun Dagbøger I 45, 46, 49.

[16] Carl Bagger (1807-46), forfatter til bl.a. ”Min Broders Levnet” (1835); blev elev på Sorø Akademis Skole i 1822, tog efter studentereksamen 1827 2. eksamen ved Akademiet i 1828 og rejste til Kbh. for at læse jura uden nogensinde at tage embedseksamen. A havde allerede hørt, at Bagger “skrev Vers og var et udmærket Hoved”, da han gjorde hans bekendtskab under et besøg hos Ingemann. “Han er den første Jevnalderne jeg har følt mig dragen til, som jeg ret betroede mig til [...] Vi vare ellers høist forskjellige Naturer, men begge poetiske, kun stod han i Kundskaber langt over mig« (Levnedsbog 114). Ved A.s afrejse skrev Bagger digtet “Til Digteren H.C. Andersen” (“Du træder paa en farlig Bane”) (MLE I 90, jf. også “Carl Baggers samlede Værker” II, 1867, 265, 539f. med et af Baggers breve til A).

[17] Meisling.

[18] Siegwart, titelpersonen i J.M. Millers (1750-1814) wertheriade “Siegwart, eine Klostergeschichte” (1776, da. 1778). Jf. i øvrigt “Dødningen” (Eventyr I 202.33 m. note).

[19] Don Quijotes tilnavn.

[20] lat.: enten Cæsar eller intet; den ital. fyrste Cesare Borgias (1476-1507) indskrift under den rom. statsmand Cæsars (100-44 f.Kr.) buste.

Noter til brev nr. 27:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i Bingemann I 25-26.

[2] I´s stambogsblade findes ikke i Album, men Lucie I´s er bevaret og lyder: “- es ist die höchste Tendenz des moralischen Menschen, die natürliche und bewustlose Unschuld der Kindheit mit Bewustseyn und durch Freiheit in Heiligkeit wider herzustellen. Apel.

Med oprigtige
Ønsker for Deres Vel.
Lucie Maria Ingemann født Mandix.”

Stambogsbladet er et citat fra den ty. forfatter August Apels (1771- 1816) afhandling “Liebe und Kunst” 1801 (i “Cicaden” III, Berlin 1811,270) (Album 189, 655f.).

[3] lat.: enten Cæsar eller intet; den ital. fyrste Cesare Borgias (1476-1507) indskrift under den rom. statsmand Cæsars (100-44 f.Kr.) buste.

[4] lat.: være, ikke synes (lade som om eller virke som). Udtrykket refererer til en filosofisk diskussion i den græsk-romerske oldtid om ærlighed. Sallust siger om Cato: “esse quam videri bonus malebat” (“Catilina” 54.6), dvs. Cato foretrak at være god fremfor at synes god. Frederik II af Preussen havde samme sætning til valgsprog i formen: “esse non videri” (jf. i øvrigt “Bevingede Ord” ved T. Vogel-Jørgensen, 5. udg., 1979, 451f.).

Noter til brev nr. 28:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 26-30.

[2] I´s stambogsblade findes ikke i Album, men Lucie I´s er bevaret og lyder: “- es ist die höchste Tendenz des moralischen Menschen, die natürliche und bewustlose Unschuld der Kindheit mit Bewustseyn und durch Freiheit in Heiligkeit wider herzustellen. Apel.

Med oprigtige
Ønsker for Deres Vel.
Lucie Maria Ingemann født Mandix.”

Stambogsbladet er et citat fra den ty. forfatter August Apels (1771- 1816) afhandling “Liebe und Kunst” 1801 (i “Cicaden” III, Berlin 1811,270) (Album 189, 655f.).

[3] jf. Album 274, 902.

[4] ikke bevaret; det vides ikke præcist, hvem der har tegnet stambogsbladet, men i Album 274 er et digt af Andrea Herbst, datter af generalkrigskommissær M.J.C. Herbst (1775-1830) og Michella Elisabeth, f. Stibolt, som i 1826 var flyttet til Slagelse. Andrea Herbst havde seks søstre; det har sikkert været en af disse, der har lavet tegningen (Album 903).

[5] rejsen foregik 24.-26.5.1826. Foruden Meislings familie og A fulgte også tjenestepigen og Jens Hviid (1808-37), der var elev i latinskolen og skulle dimitteres i efteråret 1826, med. Rejsen er også skildret i brev til Jonas Collin 27.5.1826 (BJC I 51-53) og Levnedsbog 147-50.

[6] citat fra den ty. digter G.A. Bürgers (1747-94) rædselsballade “Lenore” (1773).

[7] Overdrevskroen i Ortved mellem Ringsted og Roskilde.

[8] den græske gud for drømmene.

[9] den ty. digter Joh. Heinrich Voss (1751-1826) blev især kendt for sine idyller (bl.a. “Luise” 1795), der skildrer landligt og borgerligt liv på en temmelig prosaisk måde.

[10] titelpersonen i Holbergs komedie “Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer” (trykt 1723) har kun 3-4 emner at tale om, hvoraf den mest markante er en rejse, han har gjort fra Haderslev til Kiel.

[11] som det fremgår af sammenhængen, skal denne plan kun tages for en spøg, men den blev alvor, da den faktisk blev udgivet uden A.s vidende af Rasmus Nyerup, jf. brev 29.

[12] Kamtshatka, halvø på den nordlige del af Asiens østkyst.

[13] Kap Lopatka, sydspidsen på Kamtshatka.

[14] Novaja Zemlja, dobbeltø mellem Barentshavet og Karahavet.

[15] Lüneburger Heide, tidligere en af de mest ufrugtbare landstrækninger i Nordtyskland; jf. i øvrigt Skyggebilleder 31, hvor Lüneburger Heide bliver en “Trylleverden, fuld af Underværker”.

[16] Roskilde Domkirke.

[17] Værebro 13 km nord for Roskilde, hvor landevejen mellem Hillerød og Roskilde går over Værebro Å. If. 5. bog af Saxos “Gesta Danorum” blev Frode Fredegod begravet her.

[18] Frederik Schmidt (1771-1840), født i Asminderød, cand. theol. 1791, 1792 præst ved Tugthuset i Christiania i Norge,1797 sognepræst i Eker og fra 1808 tillige provst i Kongsberg provsti. Medlem af rigsforsamlingen på Eidsvold 1814. Nedlagde 1817 sit embede og vendte tilbage til Danmark, rejste 1818-19 sammen med Ingemann til Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien. Blev 1820 præst i Himmelev ved Roskilde. Har bl.a. udgivet “Samlede Digte” 1811 og “Nye samlede Digte” 1835. I øvrigt tilhørte han Bakkehuskredsen og hans dagbøger herfra og fra udenlandsrejsen er udgivet i “Provst Frederik Schmidts Dagbøger” I-III (1966-85).

[19] salmedigteren og præsten Thomas Kingo (1634-1703) blev født i Slangerup, hvor han også gik i skole.

[20] svirebrødre.

[21] sorgens.

[22] Christian IV (1577-(1588-)1648) opførte Frederiksborg Slot 1602-25.

[23] allerede her giver A udtryk for den sympati for nutiden på bekostning af fortiden, som ofte er motiv i eventyrene fx “Lykkens Kalosker” (Eventyr I 213ff. og BJC I 52).

[24] Helsingør lærde Skole havde 1807-39 til huse i Kongensgade 12. Huset står endnu, men er senere ombygget.

[25] Matthias Christian Arnholtz (1787-1836) kaptajn ved Kronens Regiment, landmåler og lærer i matematik samt regimentskirurg ved Kronens Regiment og lærer i fransk M.J. Magnussen (1784-1854).

[26] Napoleon I (1769-1821), de franskes kejser 1804-14 samt de 100 dage i 1815. Sammenligningen er et udtryk for den Napoleondyrkelse, A arvede fra faderen og bevarede hele livet, jf. A.s irritation over Meislings hyppige foredrag i Levnedsbog 152.

[27] gammel dansk børneremse: “Den rige Fugl kommer susende,/ kommer brusende/ alt over Mark og Enge [...] / Den fattige Fugl kommer hinkende/ kommer linkende/ alt over Mark og Enge” (Sv.Grundtvig: “Gamle danske Minder i Folkemunde”, Ny Samling, 1857, 145; jf.også Oehlenschlägers “Valravnen” i “Digte 1803” ( “Poetiske Skrifter” ved H. Topsøe-Jensen, I, 1926, 28. Et af A.s yndlingscitater, jf. “Fragmenter af en ufuldført historisk Roman” (1824-25; Anderseniana III 29), “Alt paa sin rette Plads” (Eventyr II 247) samt “Gudfaders Billedbog” (ib. V 57) - linkende: haltende.

[28] Marienlyst Slot; jf. Levnedsbog: “I de første Dage spadserede vi ret, besøgte Marienlyst og Hammermøllen, hvor M betalte for mig og Børnene, for at vi maatte ride paa Træhestene (paa en Gynge der gik rundt). Jeg har vist taget mig komisk ud” (151).

[29] A mener Landskrona.

[30] beskrivelsen citeres næsten ordret i den stil, A skrev umiddelbart efter ankomsten til Helsingør under titlen “Sammenligning imellem Kjøbenhavns Egnen og Helsingørs Egnen” (Ole A. Hedegaard: “H.C. Andersen og Helsingør”, 1981,77). - Flikkaer: sv.: piger.

[31] forlovelsen mellem prins Frederik (VII) (1808-(1848-)1863) og prinsesse Wilhelmine (1808-91), datter af Frederik VI, blev deklareret 28.5.1826. 32. Frederik VI (1768-(1808-)1839) kom 7.6.1826 med dampskibet Kiel til Helsingør; samme aften fortsatte han til Aarhus. Besøget er også skildret i brev til Jonas Collin 2.7.1826 (BJC I 57) og Levnedsbog 150.

[32] jf. Levnedsbog 150: “i Marienlyst Have gav Foroux-Selskab Hestekunster uden Betaling, saa der var et uhyre Publicum.” Om brødrene Foureaux´ beriderselskab, der talte 26 personer (ikke 100) samt 37 heste og første gang gæstede København i juli 1826 se Eiler Nystrøm: “Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid”, I, 1910, 125 og 204-08.

Noter til brev nr. 29:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 30-34.

[2] nr. 28.

[3] Rasmus Nyerup (1759-1829), litteraturhistoriker; blev allerede i studietiden medhjælper ved Det Kongelige Bibliotek 1778; 1779 filologisk eksamen, 1780 teologisk attestats, 1784 magister; 1796 professor i litteraturhistorie ved Kbh.s Universitet og bibliotekar ved Universitetsbiblioteket, hvis chef han blev i 1803. A havde gjort Nyerups bekendtskab i sine første år i Kbh., og denne havde fattet interesse for ham og givet ham lov til at låne bøger hjem (MLE I 64). I A.s skoletid vekslede de breve, og Nyerup fik bl.a. i kommission at levere et af A.s digte til tidsskriftredaktøren A.P. Liunge (BtA 541-44). Også rejsen fra Slagelse til Helsingør skildrede han i et brev til Nyerup, i øvrigt næsten en enslydende kopi af de breve han havde sendt Ingemann og venner i Slagelse (Levnedsbog 150f.). Nyerup offentliggjorde et brudstykke af dette brev under titlen “Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingør” i “Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn” 23. Aargang, Nr. 52, 1.7.1826, 826-28; optrykt i H.C. Andersen: “Danske Landskabsbilleder”. I Udvalg ved Cai M. Woel, 1946, 11-12 og med kommentar i Henry Hellsen: “Journalisten H.C. Andersen”, 1954, 15-21. Om A.s angst og utilfredshed med offentliggørelsen se også BJC I 59.

[4] København; tidligere almindelig benyttet poetisk oversættelse af Saxos Absalonica urbs, dvs. Absalons by, idet man fejlagtigt antog, at Absalon hed Axel.

[5] kirurgen C.F. Reisers (1718-86) “Historisk Beskrivelse over den mærkværdige og meget fyrgterlige store Ildebrand 1728”(1784) blev allerede ved udgivelsen herostratisk berømt pga. Reisers grænseløse naivitet og litterære ambitioner. Bogen kom senere i flere udgaver, senest ved O. Nielsen i 1890, jf. i øvrigt MLE I 71f.

[6] den ty. digter E.T.A. Hoffmanns (1776-1822) “Phantasiestücke in Callots Manier” (I-IV.1814-15).

[7] fantasere.

[8] det kan ikke afgøres, hvilken udgave, der er tale om. Ved stereotypi anvendtes matricer, dvs. afstøbninger af tryksatsen (der bestod af løse typer), hvorved det blev muligt at trykke nye oplag uden en ny sats.

[9] ældre betegnelse for Hørsholm.

[10] egl. “Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger”, udkom 1759-1909; indeholdt udover annoncer også lejlighedsdigte. A havde et godt øje til “Adresseavisen”, jf. “O.T.” (R&R II 124), “De to Baronesser” (R&R IV 225) og “Et godt Humeur” (Eventyr II 238ff.).

[11] solodanser ved Det kgl. Teater Carl Dahlén (1770-1851), g.m. skuespillerinden Johanne Elisabeth, f. Morthorst (1770-1845). A.s bekendtskab med Dahléns gik tilbage til tiden på danseskolen, hvor Dahlén var lærer. A blev hurtigt en hyppig gæst i Dahléns hjem, om vinteren i Badstuestræde 18, og om sommeren fra 1808-34 på deres lystgård i Dahlénsstræde i Gentofte (jf. Eiler Nystrøm: “Gentofte Sogn i Fortid og Nutid”, 1916, 59). Om A og madam Dahlén se Robert Neiiendam: “Episoder og Personligheder fra Teatrets Verden”, 1964, 93-98. A portrætterede i øvrigt siden Carl Dahlén som Kammerraaden i “Portnøglen” (Eventyr V 194).

[12] “Waldemar den Store og hans Mænd. Et episk Digt” (1824).

[13] den ty. digter Ludwig Tiecks (1773-1853) tragedie “Leben und Tod der heiligen Genoveva” (1800).

[14] “Galningen eller Ved List sejrer Kærlighed”, komedie i 3 akter af den ty. dramatiker Aug. von Kotzebue (1761-1819), opført 1. gang på Det kgl. Teater 26.4.1812 og indtil 2.1.1820 spillet i alt 12 gange.

[15] 3. strofe af “Aftenen. (Et Træsnit)”, trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 66, 17.8.1827, under mærket “af h - -“ og optrykt i “Digte”, 1830, 84-85 (SS XII 275ff.). Digtet er skrevet 15.7.1826, men i Levnedsbog 167 fejlagtigt dateret til april 1827 og i MLE I 98 til tiden efter, at A havde forladt Meisling i maj 1827. Om familien Wulffs modtagelse af digtet se i øvrigt MLE I 99 (se endvidere Galster 40, Høeg 102-05).

[16] Charlotte Oehlenschläger (1811-35), datter af Christiane og Adam Oehl. Var kendt for sit vittige, skalkagtige, men også heftige og eksalterede væsen og var i flere år meget omsværmet. A selv fandt det under sin juleferie hos Wulffs også “poetisk” at elske Charlotte Oehl., “men jeg kunde ikke” (Levnedsbog 139f.). Hun blev siden forlovet med studenten, senere assurancemægler Edvard Hvidt, men brød forlovelsen i 1831 under et ophold i Tyskland, og forelskede sig i skuespilleren Ludvig Phister. Pga. hans tvivlsomme rygte og forældrenes modstand mod forbindelsen blev hun interneret i Sorø hos Carsten Hauchs, men da det kun forstærkede de unges følelser, gav Oehl.s tilsidst efter, og parret blev gift 14.11.1832. Hendes tidlige lyst til at agere og talent for at imitere fik hende til at gå til scenen, hvor hun debuterede på Det kgl. Teater 22.12.1832. Men da hun manglede egentligt talent, trak hun sig allerede ved sæsonens udgang tilbage og døde i 1835 i barselseng (jf. Elith Reumert: “Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschlager”, 1918 og Robert Neiiendam: “Scenen drager”, 1915, 111-33).

[17] Ingemanns boede sædvanligvis under ophold i Kbh. i gæstgivergården Store norske Løve ved Vestervold ( Svend Grundtvig (udg.): “Grundtvig og Ingemann. En brevveksling”, 1882,1).

[18] i tidligere tid også betegnelse for en regerende konges (ugifte) datter.

[19] det skyldtes som ovenfor nævnt egentlig Rahbek, at A kom i latinskolen, medens Kamma Rahbek, f. Heger (1775-1829) var den første, der gav ham digternavnet (MLE I 70). Om A og Bakkehuset se i øvrigt hans brev til J.M. Thiele 11.6.1869 ( J.M.Thiele: “Erindringer fra Bakkehuset”, 1869, 73-81).

[20] rejsen foregik med det første danske dampskib Caledonia, der til hverdag sejlede i fast rutefart København-Kiel med passagerer og post, men om søndagen gik i lystfart til Helsingør og Helsingborg. Rejsen er også beskrevet i brev til Jonas Collin 27.7.1826 (BJC I 60).

[21] Hveen, som astronomen Tycho Brahe (1546-1601) havde i forlening 1575-97, og hvor han opførte Uranienborg og observatoriet Stjerneborg.

[22] 1. Mos. 41,1-36.

[23] Korsør, hvor digteren Jens Baggesen (1764-1826) var født og tilbragte sin barndom. Jf. brev til Jonas Collin 27.7.1826: “[Helsingborg] saae mig meget mørk og gammeldags ud og jeg finder da Korsør ligesaa smuk” (BJC I 60). Korsør havde siden Oehlenschlägers “Langelands-Reise” (1805) og Heibergs “Kong Salomon og Jørgen Hattemager” (1825) et dårligt ry, jf. også “O.T.” (R&R II 42) og BfA I 340. Se i øvrigt Kirsten Dreyer: “H.C. Andersen og Korsør” i: Anderseniana 2001 71-87.

[24] sv. konge (1594-(1611-)1632).

[25] sv. konge (1682-(1697-) 1718).

[26] Kristina (1626-89), dronning af Sverige 1632-54.

[27] Esaias Tegnér (1782-1846), Sveriges mest berømte romantiske digter.

[28] 24.-29.7. afholdtes for første gang studentereksamen ved Sorø Akademis Skole efter genoprettelsen. 9 kandidater havde indstillet sig.

[29] en aktuel bekymring, idet A.s kvartal hos Meislings 27.7.1826 var udløbet (BJC I 61).

[30] “Digte” (I-II, 1811-12).

[31] Carl Chr. Permin (1813-83), søn af købmand i Helsingør J.H. Permin og Adolphine Ottoine Caroline, f. Friis. Elev i Sorø Akademis Skole 1826-28, student 1833, cand. theol. 1841, huslærer og hjælpepræst forskellige steder, sognepræst i Sønderho 1857, i Roslev- Rybjerg 1863, i Thorsager-Bregnet 1873, afsked 1877.

[32] George Gordon Byron (1788-1824), eng. lord og digter, kendt for sin skønhed.

Noter til brev nr. 30:

[1] Coll. Brevs. XII. (KB). 571 -572.Trykt i BTA

[2] synes ikke bevarede.

[3] tidligere.

[4] videre.

[5] “Røverne i Vissenberg”.

[6] sml. Fransesca i “Improvisatoren”: “Jeg mener Dig det godt, jeg er den Eneste, som siger Dig Sandheden!” ( R&R I 214) og Hønen i “Den grimme Ælling”: “jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder” (Eventyr II 35).

Noter til brev nr. 31:

[1] Coll. Brevs. XV -XVI. (KB). Trykt i A&C 58-61.

[2] se brev 1 med note 4.

[3] 18.4.1819 i St. Knuds Kirke.

[4] 4.9. 1819 rejste A med postdiligencen som såkaldt “blind” passager. Han ankom til København om morgenen 6.9.

[5] Gardergaarden i Vestergade nr. 15 (nu nr. 18). Se Nygaard 7.

[6] Ferdinand Lindgreen (1770-1842) debuterede 1790 som skuespiller på Det kgl. Teater og var en af de førende kræfter indenfor det komiske repertoire; var fra 1817 tillige instruktør.

Noter til brev nr. 32:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann 35-37. Dateringen er foretaget ud fra eksamen, der begyndte 20.9.1826.

[2] kun.

[3] sml. brev til Jonas Collin 21.9.1826: “Jeg veed nok, at jeg ret er en sjælesyg Stakkel, der strax faaer Øinene fulde af Vand, naar Vinden blæser en Smule skarp og søger saa altid Trøst hos en Medfølende, men en lille Glæde kan strax, ikke blot, bringe Alt i Ligevægt, men endogsaa gjennemstrømme mig med Glæde og Haab. I Begyndelsen af forrige Uge, skjændte Meisling endnu slemt paa Skolen, og jeg var ganske forknøt, men saa tænkte jeg, Manden mener det dog godt, men tænker ikke paa at just Skjænden gjør mig distrai og at jeg fortvivler over mig selv, jeg vil sige ham det. Jeg sagde ham da saa meget min Sjæletilstand tillod og han bad mig ikke tabe Modet, da hans Strænghed ikke var for at nedkue mig, men for at jeg kunde komme vel frem ad og at vi ikke begge to skulde staa ilde i det naar de 2 Aar vare omme. De andre Dage behandlede han mig venligere paa Skolen, og jeg svarede da fornuftigere. O vil han blot blive saaledes ved, saa frygter jeg ikke!” (BJC I 65).

[4] citat fra den ty. digter Novalis´ (pseudonym for Fr. v. Hardenberg (1772-1801)) “Geistliche Lieder” Nr. X (1799-1800; Novalis “Gesammelte Werke” herausgegeben von Carl Seelig, I, Zurich 1945,43). Benyttet af Ingemann som motto til digtet “De tvende Kyster” (“Digte”, I, 1811, 163).

[5] eksamenskaraktererne er trykt i Galster 56 og Ole A. Hedegaard: “H.C. Andersen og Helsingør”, 1981, 108. A fik mådelig i græsk og ug i såvel geometri som aritmetik.

[6] gammel dansk børneremse: “Den rige Fugl kommer susende,/ kommer brusende/ alt over Mark og Enge [...] / Den fattige Fugl kommer hinkende/ kommer linkende/ alt over Mark og Enge” (Sv.Grundtvig: “Gamle danske Minder i Folkemunde”, Ny Samling, 1857, 145; jf.også Oehlenschlägers “Valravnen” i “Digte 1803” ( “Poetiske Skrifter” ved H. Topsøe-Jensen, I, 1926, 28. Et af A.s yndlingscitater, jf. “Fragmenter af en ufuldført historisk Roman” (1824-25; Anderseniana III 29), “Alt paa sin rette Plads” (Eventyr II 247) samt “Gudfaders Billedbog” (ib. V 57) - linkende: haltende.

[7] . sml. Levnedsbog 153: “der var ingen her [i Helsingør] der kunde synderligt Mathematik, det var ganske anderledes i Slagelse under Andresen; ingen af Tillægene i Biørns Geometrie blev her i Helsingøer gaaet igjennem, ingen kunde dem, men jeg havde Alt herligt opskrevet fra Slagelse, der gjalt jeg for ikke at kunne lære Mathematik, her roste man mig, fordi jeg stod lige med de Bedre, dette virkede, som sædvanligt, bedst paa mig, jeg læste derfor med Lyst og Eftertanke, og begreb nu først at Mathematik ikke skulde læres udenad, som jeg før havde troet, men kun begribes, jeg kom nu til at brillere, maatte endogsaa gaae Sætningerne igjennem for de Andre.”

[8] if. brev til vennen Emil Hundrup i Slagelse Latinskole skrevet før 14.9.1826 (A&C 64) og if. Levnedsbog udsprunget af stemningen pga. Meislings behandling af ham: “efter at have grædt mit Hjerte ud, og haabe[n]de inderligt og vist at vor Herre dog vilde lade mig døe, nedskrev jeg Øieblikkets Følelse i et lille Digt, og det var: “Det døende Barn”” (161, jf. Galster 50f.). A gav en afskrift af digtet til sin ven, den tyskfødte svenske konsulatssekretær i Helsingør, Ludolph Schley (1798-1859), da denne flyttede til Libau i efteråret 1826. Her offentliggjorde han det i tysk oversættelse i sommeren 1827 (Levnedsbog 165,180; H. Topsøe-Jensen: “Mit eget Eventyr uden Digtning”, 1940,92-94 og T.-J. 54-55). Da Godske Hans Olsen, medlem af Det kgl. Teaters direktion, så denne oversættelse, fik han den og A.s danske original trykt i “Kjøbenhavnsposten” Nr. 77, 25.9.1827, 309 under mærket “H - -“. J.L. Heiberg optrykte det senere efter A.s eget ønske i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr 99, 12.12.1828 underskrevet “H.C. Andersen” (SS XII 6).

[9] citat fra den ty. digter Johann Wolfgang Goethes (1749-1832) “Geständniss” fra “West-östlicher Divan” (1819) (“Sämtliche Werke”. Jubiläums-Ausgabe, V, Stuttgart und Berlin u.å., 8). A har åbenbart været meget begejstret for strofen. Den indgår sammen med 25 andre Goethe-citater i den citatsamling “Pourpuri”, han anlagde i Helsingør (E.Gigas: “Et Minde fra H.C. Andersens første Ungdom” (“Dansk Tidsskrift”, 1905,279-94); Høeg 118 og T.- J. 55-57), ligesom han også citerer den i brev til Emil Hundrup 14.9.1826, hvor det i øvrigt fremgår, at han har subskriberet på Goethes værker (A&C 64f.).

[10] vent.

[11] ca. 41 m højt punkt ca. 7 km nordvest for Helsingør.

[12] turen er beskrevet i Levnedsbog 154f.

[13] Kap Lopatka, sydspidsen på Kamtshatka.

[14] asiatisk nomadefolk i Nordøsteuropa og tilgrænsende dele af Sibirien.

[15] sml. med skolestilen “Sammenligning imellem Kjøbenhavns Egnen og Helsingørs Egnen” (Ole A. Hedegaard: “H.C. Andersen og Helsingør”, 1981, 79f.).

[16] det vides ikke præcist, hvad A mener, men han har måske tænkt på Leonora Christina, der boede på Maribo Kloster fra 1685 til sin død i 1698, omend det ikke var ment som en straf, men som en kongelig bevilling efter fangenskabet i Blaataarn. En anden mulighed er, at statsansatte ofte følte det som en straf at blive forflyttet til en lille by.

[17] dronning Caroline Mathilde (1751-75), g.m. den sindssyge Christian VII (1749-(1766-) 1808), blev pga. sit forhold til J.F. Struensee i forbindelse med dennes arrestation 17.1.1772 forvist til Kronborg, hvor hun opholdt sig til 30.5., da hun efter at være kendt skyldig i utroskab flyttede til Celle i Hannover, der hørte til hendes broder Georg III af Englands stater. A følte sig meget grebet af dronningens skæbne, jf. MLE I 336, II 297, “O.T.” (R&R II 83), “De to Baronesser” (R&R IV 238) og “Gudfaders Billedbog” (Eventyr V 64).

[18] Ludvig Meisling (1817-53), student 1836, xylograf.

[19] lat.: i fortrolighed.

[20] citat fra Ingemanns “De Underjordiske. Et bornholmsk Eventyr”, 1817,57.

[21] Peder Ruus i Holbergs “Peder Paars” (1719-20) 1. Bog, 1. Sang v. 262.

[22] i Holbergs “Ulysses von Ithacia” V, 1 (trykt 1725).

Noter til brev nr. 33:

[1] Coll. Brevs.XV -XVI. (KB). Trykt i BJC I 69-73. Påtegning på brevet af Collin: “forel[øbig] bes[varet] 26 Oct 1826”.

[2] se BJC I 61,25-26.

[3] Jens Hviid (1808-37); student 1826; begyndte at studere teologi på Kbh.s Universitet, men blev 1832 konstitueret matematiklærer i Slagelse, men konstitueringen blev allerede hævet i januar 1834.

[4] lat., forkortelse af laudabilis: rosværdig; første karakter.

[5] lat.: ikke urosværdig; anden karakter.

[6] Hans Peter Andresen (1807-79); cand.theol. 1835; senere skolebestyrer.

[7] lat., forkortelse af non contemnendus: ikke at foragte; tredie karakter.

[8] jf. brev til Emil Hundrup 14.10.1826: “Meisling har aldrig yttret saamegen Utilfredshed med mig som nu; jeg har aldrig følt mig saa ulykkelig som nu, aldrig mistvivlet saaledes; thi det kan ikke blive bedre, det bliver aldrig, jeg duer ikke til noget paa den hele Jord. Men aldrig skal jeg søge at hæve mig ved at beskylde M. for overdreven Strænghed, altid vil jeg erkjende, at han meente mig [det] ærligt, at han vilde have hjulpet mig fremad, dersom der var Gnister af aandelig Ild i mig !” (A&C 66).

[9] 15.10.

[10] 22.10.

Noter til brev nr. 34:

[1] Coll. Brevs.XIII (KB). Trykt i BJC I 73.

Noter til brev nr. 35:

[1] Coll. Brevs. XVI (KB). Trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 1. Række I, 1880, 78.

Noter til brev nr. 36:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. (KB). Trykt i BJC I 74-76.

[2] uenig.

[3] 16.11. skrev fru Wulff til A: “Dersom De kan lade det blive mellem os, gode Andersen! saa vil jeg sige Dem at jeg har talt med Etatsraad Collin, vi have overlagt en Plan til at forbedre Deres Kaar, men vær rolig og lad Dem intet mærke med” (Galster 60f.). 24.11. skrev Collin til Meisling (A&C 75f.):
”For adskillige Dage siden havde jeg foresat mig at skrive til Dem, høistærede Hr. Rector, men nogle Dages Upasselighed og idelige Forretninger have hindret mig til i Aften.
Det var naturligvis om Andersen mit Brev skulde handle; længe har jeg ikke havt Brev fra ham, og det sidste var kort og røbede Sørgmod. Dette tilsammenlagt med nogle Ord, jeg for en 14 Dage siden hørte i et Selskab ham angaaende, og som jeg dengang ei videre lagde Mærke til, har vakt en maaskee aldeles ugrundet Frygt for, at De var bleven utilfreds med ham, og han altsaa havde ganske tabt Modet (og saa er mit Haab om hans Fremgang snart ude), en Frygt, som jeg, glad over den udmærkede Anbefaling, De i Efteraaret gav ham, hidtil ikke kunde have.
Herom er det jeg vil bede Dem give mig nogen Oplysning, da jeg ikke er uden Ansvarlighed for Udfaldet af hans Dannelse og for Anvendelsen af den for ham bestemte Kgl. Understøttelse.
Deres Velbaarenheds Svar seer jeg med Længsel imøde.

med Høiagtelse
Collin.”

[4] jf. Levnedsbog 163: “Collin skrev M et alvorligt Brev til angaaende min Stilling, dette gjorte ham rasende, han styrtede ned til mig og spurgte om jeg havde vovet at anklage ham, at klynke, at jeg strax skulde pakke ind og ud af hans Huus og Skolen. Jeg troede det var hans Alvor og begyndte derpaa, men da han saae det, blev han med eet ganske venlig, bad mig glemme hvad der var skeet, sagde han meente mig det godt, var lidt hæftig, men at jeg nok blev Student; han vilde ogsaa læse lidt privat med mig.”

[5] sml. BJC I 62, 1 med note.

[6] Meisling besvarede omgående Collins brev (A&C 76-77):

Helsingør 25. Novbr. 1826.

Til Gjensvar paa D. Hvb.s meget ærede af 24de d. M. tillader jeg mig at fremsende følgende Bemærkninger.
Jeg har altid troet, at Pædagogen ligner Kunstneren idetmindste deri, at han fortsætter sin Dont bedst, naar Ingen seer ham med ængstelig Nøiagtighed paa Fingrene. Hvad der stundom gaaer noget maadeligt i Uger, ja Maaneder, udvikler sig, forbedres og lykkes ofte i kort Tid, naar Intet udefra virker til Skade. Tiden til Dimission nærmer sig efterhaanden, og kun et sygeligt forkjælet Væsen, eller Sladdersøstre - rimeligviis herfra Byen - ville undres over, at Alvor, men kun Alvor, maa i den Anledning forøges. Jeg troer endnu, at det - naar ikke Tankeløshed og Dovenskab vilde lægge Hindringer iveien - vilde lykkes mig at føre Andersen til det i den paaankede Attest belovede Maal, Artium om 2 Aar. Da han imidlertid i den sidste Tid ikke har været s a a flittig som jeg ønskede det og som fornødent gjøres til et heldigt Examensudfald, da min Redelighed med Attestens Udsigende betvivles, da Klaffertanden ogsaa der i Selskaber skal angribe mig, medens jeg virkede med Omhu for hans Vel, da jeg skal nedslaae hans Mod og bibringe ham Sørgmod, saa overlader jeg gjerne en Værdigere hvad jeg har bibragt Andersen og Æren af hans Dimission. Ved hans Bortgang skal jeg vederlægge det i nærværende Qvartal, som jeg har oppebaaret for meget, eftersom han har pleiet at betale forud, og jeg ønsker, at han hos Andre maa finde Alt hvad han troede at savne hos mig.

Med den sandeste Høiagtelse
og Ærbødighed
Meisling.

Hertil svarede Collin (A&C 77f.) :

Kbh. 27. Novbr. 1826.

Uden at finde Anledning til at indlade mig i nogen Undersøgelse om Pædagoger og Kunstnere, vil jeg i Henseende til Deres Skrivelse af 25de dennes kun anmærke, at jeg, som De vil erindre, aldrig har blandet mig i Deres Maade at behandle Andersen paa, end sige “seet Dem paa Fingrene”, at jeg i mit Brev af 24de høfligen spurgte, om De var utilfreds med A., og dertil var jeg berettiget, - at De ei har anseet Dem forpligtet til at svare høfligt, erfarer jeg af Svaret -; at jeg hverken fra sygelige Væsener eller Sladdersøstre eller overhovedet fra nogen i Helsingør har hørt et eneste Ord om Deres Forhold til Andersen, og at jeg ikke indseer, hvad besynderligt der er i, at en Discipel bliver sørgmodig, naar han maa sende sin nærmeste Foresatte udenfor Skolen maadelige Charakteersedler. -
Vil De ei beholde Andersen i Deres Huus, haaber jeg at blive averteret derom nogle Uger i Forveien.
Indlagte bedes leveret bemeldte Discipel.

ærbødigst
Collin.

[7] skal være: “25. November”, hvis “Løverdag” er rigtig.

Noter til brev nr. 37:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJC I 76. Brevet var lagt åbent indeni i Collins brev til Meisling af samme dato (se brev 35 note 6).

[2] dette skete ikke umiddelbart, idet A først forlod Meisling 19.4.1827.

Noter til brev nr. 38:

[1] Coll. Brevs. XII. (KB).Trykt i Galster 66.

Noter til brev nr. 39:

[1] Trykt i Galster 67-69

[2] Coll. Brevs. VIII. (KB)

[3] Christopher Petersen Andersen (1785-1853), lærer i historie, geografi, tysk og i de nederste klasser græsk; jf. Levnedsbog 99: “han var altid gnaven og sær [...] mig skjældte han engang ud for: ”En lang Een, man kunde skjære over og gjøre to Valpe af!””

[4] P. A. Torst (1799-1881), lærer i nyere sprog og kalligrafi.

[5] J. A. Andresen (1798-1832), lærer i matematik og fransk.

[6] H. M. Flemmer (1797-1864); cand.theol. 1819; skoleembedseksamen 1823; lærer ved Borgerdydskolen i Kbh. 1821; overlærer i Slagelse 1826; rektor i Randers 1830, dr. phil. 1836, rektor i Frederiksborg s.å.

Noter til brev nr. 40:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. (KB). Trykt i BJC I 78-82.

[2] synes ikke bevaret. Se i øvrigt brev 38.

[3] jf. Levnedsbog 163: “Collin skrev M et alvorligt Brev til angaaende min Stilling, dette gjorte ham rasende, han styrtede ned til mig og spurgte om jeg havde vovet at anklage ham, at klynke, at jeg strax skulde pakke ind og ud af hans Huus og Skolen. Jeg troede det var hans Alvor og begyndte derpaa, men da han saae det, blev han med eet ganske venlig, bad mig glemme hvad der var skeet, sagde han meente mig det godt, var lidt hæftig, men at jeg nok blev Student; han vilde ogsaa læse lidt privat med mig.”

[4] Christian Werliin (1804-66); student 1825; konstitueret adjunkt ved Helsingør lærde Skole januar- juli 1827; cand.theol. 1829; licentiat 1838; sognepræst i Hasle, Skejby og Liisberg 1841; i Ferslev og Vellerup 1850. Werliin havde som elev i Metropolitanskolen haft Meisling som lærer; jf. i øvrigt Levnedsbog 165: “Det unge Menneske maatte hver Søndag være hos ham [Meisling], det var fastsat Regel, han blev derved lidt efter lidt indviet i det huuslige Liv”.

[5] muligvis den yngre broder Frederik Werliin.

[6] se brev 39.

[7] få fribolig på kollegiet Regensen.

[8] privatundervisning. Det var almindeligt, at studerende tjente penge som huslærere.

[9] J.A. Andresen.

[10] H.M. Flemmer (se brev 39 med note 6), der var blevet overlærer ved Slagelse lærde Skole 16.9.1826.

Noter til brev nr. 41:

[1] Coll. Brevs. XII (KB). Trykt i BtA 578-581.

[2] krav.

[3] A havde besøgt Wulffs i juleferien og var kommet tilbage til Helsingør omkrings årsskiftet (BtA 576).

[4] da det meste af oplaget af “Ungdoms-Forsøg. Af William Christian Walter” (1822), der var udgivet på forfatterens forlag og trykt hos E.M. Cohens enke, ikke var blevet solgt, afhændede trykkeriet resten til boghandler P.E. Schovelin i Store Grønnegade, der 1827 forsynede bogen med et nyt titelblad: “Gjenfærdet ved Palnatokes Grav, en original Fortælling; og Alfsol, en original Tragoedie. Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter”. Dette forsøg på at sælge den mislykkedes også, og restoplaget endte som indpakningspapir. Se i øvrigt Cai M. Woel i efterskriften til facsimileudgaven af “Gjenfærdet ved Palnatokes Grav” (1940), sammes nyudgave af “Ungdoms-Forsøg” (1956) og sammes “H.C. Andersens förste bog “Ungdomsforsøg” 1822. En boghistorisk undersøgelse” i: “Nordisk tidsskrift för vetenskab, konst och industri” XXXV, 1959, 444-60.

[5] gå ind på.

Noter til brev nr. 42:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 23-25. Brevet er skrevet af Frederik Foersom.

[2] kommet.

[3] bogtrykker Chr. Iversen døde 1.3.1827.

[4] premierløjtnant Vilh. Ponton (?- 1827) døde 1.2.1827.

[5] urmager og mekanikus Andreas Jürgensen Schmidt (ca. 1771-1827) døde 25.3.1827.

[6] jf. Levnedsbog 150: “i Marienlyst Have gav Foroux-Selskab Hestekunster uden Betaling, saa der var et uhyre Publicum.” Om brødrene Foureaux´ beriderselskab, der talte 26 personer (ikke 100) samt 37 heste og første gang gæstede København i juli 1826 se Eiler Nystrøm: “Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid”, I, 1910, 125 og 204-08.

[7] vaudeville af den ty. forfatter Karl von Holtei ( 1798-1880).

[8] skuespil af Ludvig Holberg (trykt 1723).

[9] ???

[10] trængende, fattige.

[11] skuespil i 5 optog af guvernementssekretær på Fyn Carl Holten (1775-1862).

[12] da det meste af oplaget af “Ungdoms-Forsøg. Af William Christian Walter” (1822), der var udgivet på forfatterens forlag og trykt hos E.M. Cohens enke, ikke var blevet solgt, afhændede trykkeriet resten til boghandler P.E. Schovelin i Store Grønnegade, der 1827 forsynede bogen med et nyt titelblad: “Gjenfærdet ved Palnatokes Grav, en original Fortælling; og Alfsol, en original Tragoedie. Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter”. Dette forsøg på at sælge den mislykkedes også, og restoplaget endte som indpakningspapir. Se i øvrigt Cai M. Woel i efterskriften til facsimileudgaven af “Gjenfærdet ved Palnatokes Grav” (1940), sammes nyudgave af “Ungdoms-Forsøg” (1956) og sammes “H.C. Andersens förste bog “Ungdomsforsøg” 1822. En boghistorisk undersøgelse” i: “Nordisk tidsskrift för vetenskab, konst och industri” XXXV, 1959, 444-60.

[13] købmand F.C. Starup.

[14] den senere skuespiller Gebhard Foersom (1810-57), søn af organist ved St. Knuds Kirke Peter Foersom (1769-1856).

[15] krigsassessor, organist Frederik Foersom (død 1854) var broder til Gebhard Foersom.

Noter til brev nr. 43:

[1] Coll. Brevs. XII. Trykt i BHW I 64-65.

[2] afsenderstedet er en spøg. Familien Wulff lå på landet i omegnen af København (måske ved Constantia på Strandvejen?). Konstantinopel var aktuel i sommeren 1828 pga. den 4. russisk-tyrkiske krig, hvor mange ventede byens fald og det tyrkiske riges undergang.

[3] synes ikke bevaret.

[4] digteren J. L. Heiberg (1791-1860), havde optaget flere digte af A i sit tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post”siden 17.8.1827. A havde gjort hans bekendtskab hos H. C. Ørsted, men traf ham også hos Wulffs.

[5] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[6] “Elverhøi” der blev skrevet som festspil i anledning af prinsesse Vilhelmines og prins Frederiks (VII) bryllup. Heibergs udkast, der blev skrevet i konkurrence med Oehlenschläger og C.J. Boye, blev indleveret til Det kgl. Teater 22.6. og godkendt en måned senere. Det egentlige arbejde på stykket begyndte 30.7., og det blev indsendt 1.10. Opført 1. gang 6. 11. 1828 (Morten Borup: “Johan Ludvig Heiberg” II, 1948, 143-47).

[7] José Maria O´Neill (1788-1841), chef for handelshuset Torlades O'Neill og dansk konsul i Lissabon, havde sendt José Carlos (1816-89), som der her er tale om, og Jorge Torlades (1817-90) til Kbh. Her opholdt de sig i fire år, boede hos kommandørkaptajn P.F. Wulff, gik i Borgerdydskolen i Kbh. og traf næsten dagligt A (SS VIII 485; MLE II 475-76).

[8] hast.

[9] Henriette Wulff d.æ. og døtrene Henriette og Ida. Ida blev 15.8. 1828 gift med arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860).

[10] spøgende allusion dels til den elegiske kat, der synger sin klagesang på vandposten bag Christiansborg Slot (Fodreise 15ff.), dels til A.s ven Carl Bagger, der var kommet til Kbh. i 1828 efter at være blevet student fra Sorø Akademis Skole 1826 og derefter taget den såkaldte 2. eksamen. Han havde fået trykt adskillige, især elegiske digte i “Kjøbenhavns flyvende Post” i 1827 og 1828. - Sor: Sorø.

Noter til brev nr. 44:

[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Trykt i BHW I 65- 69.

[2] José O´Neill har altså af ukendte årsager ikke umiddelbart afleveret det.

[3] Jorge O´Neill.

[4] dødelig forelsket.

[5] person i den ty. digter Friedrich de la Motte Fouqués (1777-1843) eventyr “Undine” (1811), som er et af forbillederne for “Den lille Havfrue”. Navnet Kjølebrønd stammer fra Oehlenschlägers oversættelse af “Undine” i Første Deel af hans “Eventyr af forskiellige Digtere”, 1816, 143-209; se s.175 f. “Undine” omtales i Fodreise kap.12 og.13 (84 og 92).

[6] Karl Weisflog (1770-1828), tysk underholdningsforfatter (“Phantasiestücke und Historien” 1-12, 1824-29); han nævnes i Fodreise (37, 49).

[7] August Werligh (1795-1841) havde 1823-26 været korist og dramatisk elev ved Det kgl. Teater, men fik 1826 sin afsked. 1828 fik han bevilling til at drive teater i provinsen og blev leder af et af tidens mest ansete omrejsende skuespillerselskaber, der i øvrigt også fik A.s skuespil på repertoiret.(Gunnar Sandfeld: “Komedianter og skuespillere”, 1971, 161ff.)

[8] indtil 1850 afholdtes studentereksamenen i oktober ved Københavns Universitet, ikke på den enkelte skole.

[9] Ludvig Chr. Müller.

[10] forkaste, afvise.

[11] A. G. Rudelbach (1792-1862), cand.theol. 1820, dr.phil. 1822; udgav fra 1825 sammen med Grundtvig “Theologisk Maanedskrift” og var talsmand for luthersk ortodoksi. 1828-45 superintendent i Glauchen i Sachsen. 1848 sognepræst ved St. Mikkels Kirke i Slagelse. Det var ifølge Levnedsbog 175 Müllers mening, at Rudelbach skulle have dimitteret A.

[12] således i Ms. if. BHW I 9. I BHW I 67 rettet til “et Nul”.

[13] i november 1828 udløb den årlige understøttelse på 350 rdlr., som A havde fået fra Fonden ad usus publicos siden 31.12.1822, men efter ansøgning af Jonas Collin blev den forlænget for endnu et år 15.11.1828. (Anderseniana IV 23-25).

[14] se note 18.

[15] Adam Oehlenschläger (1779-1850), der efter hjemkomsten fra sin store udenlandsrejse i 1809 var blevet professor i æstetik ved Kbh.s Universitet, var 1827-28 dekan ved Det filosofiske Fakultet (MLE I 100 og 408). Müllers indstilling af A til studentereksamen er dateret 28.9.1828 ( se A&C 83, Galster 77; Müllers indberetning om A, vedlagt en attest fra Meisling, dat. 12.10.1827, er trykt i Victor Petersen:”Universitetets Arkiv gennem Tiderne”, i: ”Ex Bibliotheca Universitatis Hafniensis”, 1920, 107-08).

[16] jf. Dagbøger 24.12.1825: ”resten af Dagen hos Wulffs, “ja sagde Comandeuren, vi maa behage ved vort Indre det Ydre duer skue ikke, jeg fik dog en kiøn Kone De faaer nok ogsaa een”” (I 37).

[17] Luis de Camões (1524-80), portugisisk digter, hvis hovedværk er eposet “Os Lusiadas” (1572); døde i beskedne kår i Lissabon, dog ikke af sult. På A.s tid var hans biografi stadig præget af legendeagtige historier bl. a. om hans indiske slave, der tiggede for sin herre. Camões omtales i “Ærens Tornevei” (Eventyr IV 60) og i “Et Besøg i Portugal” (SS VIII 507ff.), hvor A fortæller hans livshistorie og udtrykker sin skuffelse over, at slaven ikke kommer med på hans statue i Lissabon: “Jeg tænkte mig denne siddende paa Fodstykket, udstrækkende Haanden, som han i C a m o e n s´ Levetid sad her i Gaderne og tiggede til sin fattige, forladte Herre, der var nær ved at døe af Sult”.

[18] antagelig Peter Elias Hall (1805-91), broder til politikeren C. C. Hall; student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1822, cand.theol.1828; underviste i 16 år på Borgerdydskolen, hvor Müller var hans kollega siden 1827; 1830 tillige kateket ved Bremerholms Menighed og 1835 desuden lærer i religion ved Søkadetakademiet; sognepræst ved Vor Frue Kirke i Svendborg 1839; provst i Sunds Herred 1851; sognepræst i Karlebo 1854; provst for Lynge-Kronborg Herreder 1857; sognepræst ved Frederiksberg Kirke 1863-76.

[19] forbandede, forbistrede.

[20] linierne “rødmer jeg af Undseelse. . . rene Sandhed jeg siger” er skrevet med rødt blæk.

[21] J. L. Heiberg.

[22] forfatterinden Friederike Brun, f. Münter (1765-1835), g. m. storkøbmanden Constantin Brun (1746-1836). J. L. Heiberg havde siden sin ungdom hørt til Friederike Bruns kreds.

[23] prins Christian Frederik, den senere Christian VIII (1786- (1839-)1848).

[24] opera (1827) af den fr. komponist Georges Onslow (1784-1852).

[25] linieskibet Valdemar løb af stabelen 14.8.1828.

[26] allusion til den ty. forfatter C. H. Spiesz´ roman: “Meine Reisen durch die Höhlen des Unglücks und die Gemächer des Jammers” (da: “Mine Reiser gjennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger”(1801-03)); S. var en typisk repræsentant for spøgelses-, ridder- og røverromanen. Jf. Fodreise 38.

[27] titelpersonen i Johann Wolfgang von Goethes brevroman “Die Leiden des jungen Werthers” (1774).

[28] Babi Humajum, den kejserlige hovedport i muren om seraillet, “hvorigjennem Kejserens, Rigets Stores, og Gesandternes offentlige Ind- og Ud-Gang er” (Edward Ludwig Thaarup: “Constantinopel, dens Forstæder og nærmeste Omegn”, 1828,10).

[29] det største torv i Konstantinopel (Atmeidân), middelalderens hippodrom, lige overfor Sofia- Moskeen.

[30] “Villaens overhoved”.

Noter til brev nr. 45:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann 39-40. Dateringen er foretaget ud fra returneringen af subskriptionsplanen til Fodreise sammenholdt med brev fra A 18.11.1828 (BIngemann I 37f.).

[2] uvist hvad I. hentyder til, men Kiøbenhavn er muligvis en fejlskrivning for Sorø, jf. A.s påtænkte besøg i Sorø (BIngemann I 38).

[3] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[4] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[5] Fodreise 11f.

[6] Fodreise 39ff.

[7] om påvirkningen fra den ty. digter E. T.A. Hoffmann (1776-1822) se Høeg 120f. og Fodreise 103ff.

[8] Fodreise 25. Scenen er en efterligning af indledningen til Hoffmanns “Der goldene Topf” (1814).

[9] Fodreise 7.

[10] Fodreise 42ff.

[11] Fodreise 21f.

[12] Fodreise 41f.

[13] ikke medtaget i 1. udg. 1829, men optrykt i Fodreise 124.

[14] læren om at alle menneskelige handlinger er årsagsbestemte, og at viljens frihed derfor ikke eksisterer.

[15] autoritet.

[16] I. tænker her specielt på kritikeren Peder Hjorts kritik af hans ungdomsværker (jf. F. Rønning: “B.S. Ingemann. Liv og Digtning”,1927,138ff.) og historikeren og litteraten Chr. Molbechs kritik af de historiske romaner (jf. Kjeld Galster: “Ingemanns historiske Romaner og Digte”,1922, 95-106).

[17] som ung mødte den græske gud Herakles (rom.: Herkules) Dyden og Lasten på en korsvej. Begge lokkede ham, men han fulgte Dyden. Her i øvrigt allusion til Fodreise 9f.

[18] person i Holbergs “Barselstuen” (1722-23).

Noter til brev nr. 46:

[1] Coll. Brevs. VII (KB) Trykt i BtA 158-159.

[2] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[3] lat.: det er; det vil sige.

[4] Søren Hempel (1775-1844), boghandler og udgiver af “Fyens Stifts Adresseavis”.

[5] if. brev til vennen Emil Hundrup i Slagelse Latinskole skrevet før 14.9.1826 (A&C 64) og if. Levnedsbog udsprunget af stemningen pga. Meislings behandling af ham: “efter at have grædt mit Hjerte ud, og haabe[n]de inderligt og vist at vor Herre dog vilde lade mig døe, nedskrev jeg Øieblikkets Følelse i et lille Digt, og det var: “Det døende Barn”” (161, jf. Galster 50f.). A gav en afskrift af digtet til sin ven, den tyskfødte svenske konsulatssekretær i Helsingør, Ludolph Schley (1798-1859), da denne flyttede til Libau i efteråret 1826. Her offentliggjorde han det i tysk oversættelse i sommeren 1827 (Levnedsbog 165,180; H. Topsøe-Jensen: “Mit eget Eventyr uden Digtning”, 1940,92-94 og T.-J. 54-55). Da Godske Hans Olsen, medlem af Det kgl. Teaters direktion, så denne oversættelse, fik han den og A.s danske original trykt i “Kjøbenhavnsposten” Nr. 77, 25.9.1827, 309 under mærket “H - -“. J.L. Heiberg optrykte det senere efter A.s eget ønske i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr 99, 12.12.1828 underskrevet “H.C. Andersen” (SS XII 6).

Noter til brev nr. 47:

[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Et uddrag trykt i T.-J. 63-65. Her gengivet efter originalen.

[2] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[3] den ty. digter Ludwig Tieck (1773-1853) havde beskæftiget sig med indsamling af folkeeventyr og folkedigtning bl.a. fra Danmark.

[4] se brev 20 med note 5.

[5] jf. Levnedsbog 43f., MLE I 47.

[6] se brev 20 med note 13.

[7] se brev 20 med note 14.

[8] se brev 20 med note 18-20.

[9] “Røverne i Vissenberg”.

[10] i “Maanedsskrift for Litteratur”, 1. Bind, 1829, 169ff. (optrykt i Fodreise 130-33).

[11] “Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret”, heroisk vaudeville i 1 akt. If. Levnedsbog 188 fik A ideen ved at genlæse “Skovcapellet”, som han nu fandt var en sand parodi og skrev vaudevillen “i en Tid af omtrent 8 Dage”. Den blev modtaget til censur af Rahbek ved teaterdirektionens møde 31.12.1829 (Deliberationsprotokollen 1827-32 (Rigsarkivet)). Han indstillede den samme dag til forkastelse eller krævede subsidiært ændringer i teksten. G.H. Olsen, medlem af direktionen og A.s velynder, stemte imidlertid for dens antagelse 5.1.1829: “Den originale Vending i Stykkets Slutning, de smukke flydende Vers, og den raske Gang helt igjennem tale til dets Fordel, i alt Fald anseer jeg det for en af vore bedste Vaudeviller, og stemmer ubetinget for dets Antagelse” (BHW III 11). Ved direktionsmødet 8.1.1829 tilsluttede den tredie direktør, Jonas Collin, sig Olsen. Dermed var vaudevillen antaget, og A fik samtidig “tilstaaet et Aars fri Entré i Parterret” (ib.). “Kjærlighed paa Nicolai Taarn” blev opført tre gange: 25.4., 19.5. og 22.5.1829 (jf. Levnedsbog 188-91, MLE I 103f., 410f., Overskou IV 865f.).

[12] allerede i skoletiden i Slagelse var A begyndt at skrive en historisk roman: “Christian den 2den havde megen Interresse for mig, jeg vilde bringe ham frem i en Roman. Jeg begyndte paa den, skrev nogle Kapitler, som jeg læste for Ingemann, (der nyelig havde fuldendt sin Valdemar) han roste disse meget, og sagde mig at jeg havde et afgjort Talent for Romanen, især for at skildre Folkelivet” (Levnedsbog 114). Romanen blev imidlertid lagt hen, men efter studentereksamen tog han atter fat på den. 21.7.1829 meddeler madam Iversens “Fyens Stifts Avis og Avertissementstidende” Nr. 108: “Hr. H.C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville foregaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg. (Han samler til dette sit Værk i denne Tid Materialier i Fyen, og har bl. An. Løfte om Bidrag fra vor lærde Oldgrandsker, Prof. Wedel Simonsen)”. A arbejdede videre på romanen, der skulle hedde “Christian den Andens Dverg”, de næste par år, men fuldførte den aldrig. De bevarede fragmenter er udgivet af Tage Høeg i “Tre ufuldførte historiske Digtninge”(Anderseniana III 59-111).

Noter til brev nr. 48:

[1] Coll. Brevs. XI (KB). Trykt i Anderseniana VII 42-44. - Augusta Søeborg, f. Iversen (1802-74), datter af bogtrykker Chr. H. Iversen; gift 1821 med landinspektør, forfatter og skuespiller Carl S. Søeborg (ægteskabet opløst 1828).

[2] synes ikke bevarede.

[3] Augusta Søeborgs søster Madseline Hanck, f. Iversen (1788-1851), gift med adjunkt ved Odense Katedralskole, stiftskonduktør Johan Henrik Trützschler Hanck (1776-1840) og deres seks børn: Henriette (1807-46), forfatterinde, A.s veninde og korrespondent; Christiane (Jane) (1808-81), Mathea (Thea) (1810-98); Augusta (Gusta) (1811-48); Louise (1814-82) og Caroline (1816-1901).

[4] ros, lovtale.

[5] indtagende, henrivende.

[6] tilfredsstillet.

[7] synes ikke bevaret.

[8] Se Fyens Stifts Avis for januar-februar 1829.

[9] “Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret”, heroisk vaudeville i 1 akt. If. Levnedsbog 188 fik A ideen ved at genlæse “Skovcapellet”, som han nu fandt var en sand parodi og skrev vaudevillen “i en Tid af omtrent 8 Dage”. Den blev modtaget til censur af Rahbek ved teaterdirektionens møde 31.12.1829 (Deliberationsprotokollen 1827-32 (Rigsarkivet)). Han indstillede den samme dag til forkastelse eller krævede subsidiært ændringer i teksten. G.H. Olsen, medlem af direktionen og A.s velynder, stemte imidlertid for dens antagelse 5.1.1829: “Den originale Vending i Stykkets Slutning, de smukke flydende Vers, og den raske Gang helt igjennem tale til dets Fordel, i alt Fald anseer jeg det for en af vore bedste Vaudeviller, og stemmer ubetinget for dets Antagelse” (BHW III 11). Ved direktionsmødet 8.1.1829 tilsluttede den tredie direktør, Jonas Collin, sig Olsen. Dermed var vaudevillen antaget, og A fik samtidig “tilstaaet et Aars fri Entré i Parterret” (ib.). “Kjærlighed paa Nicolai Taarn” blev opført tre gange: 25.4., 19.5. og 22.5.1829 (jf. Levnedsbog 188-91, MLE I 103f., 410f., Overskou IV 865f.).

[10] “Nyeste Morgenpost” redigeret af Johs. Chr. Lange (1785-1850) begyndte at udkomme 5.11.1828.

[11] “Kjøbenhavns flyvende Post” redigeret af J.L. Heiberg udkom 1.1.1827-29.12.1828 og igen fra 1.1.1830.

[12] A tog dog først den såkaldte anden eksamen, eksamen philologicum, i efteråret 1829.

[13] undlader.

[14] se brev 47.

[15] Juliane Marie Güldencrone, f. Høegh-Guldberg (1770-1856), enke efter baron Vilh. G.

[16] Emma Güldencrone (1803-86).

[17] den senere landfysikus Ove Wilhelm Høegh-Guldberg (1807-48), søn af Chr. H.-G.

[18] H. Carl Becker von Dursted (1780- ca. 1845), ty. teaterdirektør.

[19] 16. og 22.10.1828 havde 7 bøhmiske musikere under ledelse af Carl Süss givet koncert på Odense Rådhus.

[20] Augusta Søeborgs søn Chr. Henrik Iversen Søeborg (1823-1904).

Noter til brev nr. 49:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 30-31.

[2] “Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret”, heroisk vaudeville i 1 akt. If. Levnedsbog 188 fik A ideen ved at genlæse “Skovcapellet”, som han nu fandt var en sand parodi og skrev vaudevillen “i en Tid af omtrent 8 Dage”. Den blev modtaget til censur af Rahbek ved teaterdirektionens møde 31.12.1829 (Deliberationsprotokollen 1827-32 (Rigsarkivet)). Han indstillede den samme dag til forkastelse eller krævede subsidiært ændringer i teksten. G.H. Olsen, medlem af direktionen og A.s velynder, stemte imidlertid for dens antagelse 5.1.1829: “Den originale Vending i Stykkets Slutning, de smukke flydende Vers, og den raske Gang helt igjennem tale til dets Fordel, i alt Fald anseer jeg det for en af vore bedste Vaudeviller, og stemmer ubetinget for dets Antagelse” (BHW III 11). Ved direktionsmødet 8.1.1829 tilsluttede den tredie direktør, Jonas Collin, sig Olsen. Dermed var vaudevillen antaget, og A fik samtidig “tilstaaet et Aars fri Entré i Parterret” (ib.). “Kjærlighed paa Nicolai Taarn” blev opført tre gange: 25.4., 19.5. og 22.5.1829 (jf. Levnedsbog 188-91, MLE I 103f., 410f., Overskou IV 865f.).

[3] medens A forberedte sig til studentereksamen hos Ludvig Christian Müller, der boede i Lille Torvegade 132 (senere benævnt Torvegade 8) på Christianshavn, fik han ideen til fortællingen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. 7.12.1827 blev kap. 12 offentliggjort i Heibergs tidsskrift “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98 med titlen “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund” under mærket “h - -“. 14.-28.11.1828 publiceredes i samme tidsskrift (Nr. 90-95) “Prøver af et Skrift, betitlet: “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”” (kap. 1, 2, et brudstykke af kap. 3, kap. 7 (i let udvidet skikkelse) og kap. 11 (fejlagtigt benævnt 10). Da C.A. Reitzel ikke ville betale 100 rdlr. for manuskriptet, samlede A selv subskribenter, og 2.1.1829 udkom bogen efter Heibergs råd på forfatterens forlag i 500 eksemplarer. Den blev imidlertid så hurtigt udsolgt, at Reitzel købte forlagsretten for 100 rdlr. og 11.4.1829 udsendtes 2. forøgede udgave (Levnedsbog 186f.; MLE I 101f., Olrik 167-71; Høeg 110-74; T.-J. 59ff. samt Fodreise 103-33).

[4] A tog dog først den såkaldte anden eksamen, eksamen philologicum, i efteråret 1829.

Noter til brev nr. 50:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 5.

[2] den unge svenske friherre Carl Adam von Nolcken (1811-57) var kommet i huset hos teologen H.N.Clausen i 1824 sammen med sin broder Axel Erik, og han opholdt sig i København til 1830. I 1829 optrådte han som en flittig teaterkritiker i “Kjøbenhavnsposten” under mærket XXX, og havde i den forbindelse allerede haft en pennefejde (“Kjøbenhavnsposten” Nr. 65, 67 samt 69-70). Den 22. 5. skrev han i Nr. 81 en meget negativ anmeldelse af “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”. I det flg. nummer protesterede økonomen og den senere politiker C.N. David under mærket Y.Z. mod hans omtale af Anna Wexschalls udførelse af Ellens rolle i stykket, og i Nr. 83 (26.5.) bragte bladet Andersens eget svar på Nolckens kritik under overskriften “Til Kjøbenhavns-Postens Læsere, i Anledning af Herr XXX’s Critik over “Kjærlighed paa Nicolai Taarn””. Nolcken svarede igen under mærket XXX 8.-9.6.1829 (Nr. 90-91) med “Richochets til Hr. Andersen” og endelig sluttede A med det her i brevet omtalte “Et Stykke Kage til den lille XXX, for hans Richochets mod Hr. Andersen af “En Beundrer af XXX”” i Nr. 95,16.6.1829 (optrykt i A&C 140f.). Titlen sigter i øvrigt til at Nolcken og hans broder, der var stamgæster hos konditor Mini på Kgs. Nytorv, gik under øgenavnene “den store og den lille Kagesluger” (A&C 139 noten).

Noter til brev nr. 51:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BEC I 5-8.

[2] tirsdag 30.6.1829 sejlede A med dampskibet Caledonia til Møn.

[3] Sophie Eleonore Bülow, f. baronesse Selby (1785-1842), g.m. generalløjtnant Frants B.

[4] nemlig udvendig på hjerneskallen. Den ty. læge og grundlægger af frenologien F. J. Gall (1758-1828) havde søgt at bestemme de dyriske drifters og de sjælelige evners sæde i hjernen og deres udvikling ved en undersøgelse af kraniets ydre form.. På en samtidig frenologisk opgørelse over sine karakteregenskaber (Collinske Samling Nr. 8, 40) anfører A som nr. 5: “Mod - meget lidet”. Sml. også Fodreise 9: “man vil ogsaa sige, at jeg har intet Mods-Organ” (9; se også ib. 31 og 97).

[5] sognepræsten i Elmelunde P. N. Møller Holst (1784 -1872) boede i Hjertebjerg mellem Stege og Møns Klint. Han var gift med Anna Tønder-Lund, en søster til A.s første velynderske Laura Tønder-Lund (MLE I 49, 73).

[6] Liselund Slot 16 km øst for Stege, kendt for sin romantiske have, var allerede i begyndelsen af 1800-tallet tilgængelig for offentligheden og et yndet udflugtsmål.

[7] kommandørkaptajn Christian Wulff (1777-1843), ejer af Petersgaard mellem Kallehave og Vordingborg. Han var broder til kommandørkaptajn P.F. Wulff.

[8] Louise Wulff (1810-42) adoptivdatter af Chr. Wulff.

[9] J. E. Suhr (1779-1860), rektor ved Vordingborg lærde Skole.

[10] Chr. Severin Petersen (1804-82), cand.theol. 1827; s.å. adjunkt ved Vordingborg lærde Skole; sognepræst i Rørvig og Nykøbing Sjælland 1843; tillige provst for Ods og Skippinge Herreder 1849; sognepræst i Nakskov og Branderslev 1852.

[11] jf. “De to Baronesser”, hvor det hedder om Elisabeth: “ I Nestved skulde hun boe hos Viinhandleren paa Hjørnet af Helligaandsgaden og Katechismusstrædet, her var et godt Vertshuus, og herfra kjørte just Dagvognen”(R&R IV 189).

[12] sekondløjtnant i infanteriet Anton de Saint-Aubain (1804-50), broder til forfatteren Carl Bernhard; blev som major dødeligt såret i slaget ved Isted.

[13] lige udenfor Slagelse; nedrevet 1816.

[14] bogtrykker Iversens landsted Marieshøj nord for Odense ved Kanalen, hvor A besøgte Marie Kirstine Iversen. Se “Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829. - Odense og Omegn”, “Kjøbenhavnsposten” Nr. 148-49, 17.-18.9.1829 (optrykt i Anderseniana VIII 7-33)

[15] L.S. Vedel Simonsen (1780-1858) blev efter jurastudier cand.med. 1803 og dr.med. 1804. Efter et studieophold i Göttingen og Halle 1805-06 begyndte han under påvirkning af romantikken at studere historie, især middelalderens. 1807-09 var han ansat ved Universitetsbiblioteket og rejste de flg. år rundt i Danmark for at indsamle arkivalier og oldsager. Var 1816-27 medhjælper hos den kgl. ordenshistoriograf, men fik i øvrigt aldrig fast ansættelse og trak sig tilbage til herregården Elvedgaard nordvest for Odense, som han arvede 1832. A besøgte Vedel Simonsen 13.-14.7.1829 og sidstnævnte sendte ham 29.7. stof om sæder og skikke på Christian II’s tid og om Næsbyhoved Slot. Se i øvrigt Anderseniana VIII 31-33 samt Hans Henrik Jacobsen: “Historikeren Vedel Simonsen”, Odense 1962, 88-90.

[16] kammerråd, kontorchef ved Provideringskommissionen Claus Chr. Bang (1778-1855), som A kendte gennem Collins, var 1823-37 ejer af hovedgården Nørager 10 km syd for Jyderup. Besøget blev ikke til noget i 1830.

[17] Karen Brahes Bibliotek i Odense adelige Jomfrukloster. K.B. havde 1716 grundlagt klostret.

[18] 15.7.

[19] skuespiller ved Det kgl. Teater C.N. Rosenkilde (1786-1861).

[20] vaudevillemonolog af J.L. Heiberg; opført på Det kgl. Teater for første og eneste gang 16.5. 1829 med C. N. Rosenkilde i titelrollen.

[21] lystspil af C.N.Rosenkilde, opført 1. gang på Det kgl. Teater 2.4 1826.

[22] Christopher i C.N. Rosenkildes “De Fortvivlede paa Rundetaarn, moralsk-romantisk og fatalistisk Comedie” (1825).

[23] herom kan intet oplyses, men der kan måske være tale om et lystspil af Rosenkilde selv.

[24] Fr.Schillers digt “Die berühmte Frau” (Säkularausgabe I, 1904,251-55).

[25] i Mozarts opera (fra 1844 kaldet “ Figaros Bryllup”); en af Rosenkildes glansroller.

[26] vaudeville af J.L. Heiberg ; opført 1. gang på Det kgl. Teater 22.10.1826.

[27] Jonna Drewsen (1827-78),datter af Adolf og Ingeborg Drewsen.

[28] Niels Viborg (1785-1863), 2. civildeputeret i Admiralitetskollegiet, departementschef i Marineministeriet 1848.

Noter til brev nr. 52:

[1] Ms. phot. 109, 4° (KB). Trykt i Anderseniana VII 45-47.

[2] “Graat Veir”,“Skjærmbræts-Billeder” Nr. 2. Trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 133, 21.8.1829 (SS XII 308).

[3] “Den 1ste August 1829 (Til Kronprindsesse Caroline)”. Trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 127, 11.8.1829 (optaget i “Digte “, 1830, 61f.).

[4] Selchausdal ca. 2 km vest for Nørager. Ejeren siden 1817 var J.C. Selchau (1802-29).

[5] ???

[6] Hanne Salomon (1809-1900).

[7] Ludolphine Sophie Leth (1804-74).

[8] Louise von Schleppegrell (1774-1841), konventualinde i Odense adelige jomfrukloster.

[9] 23/24.7.- 23/24.8.

Noter til brev nr. 53:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H. C.Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 31-33.

[2] nogenlunde.

[3] se brev 52.

[4] Cathrine Marie Krag, f. Møller (1769-1831), enke efter Peter Krag (1761-1826), der ejede Munke Mølle.

[5] Kirstine Andersen, f. Bøtker, enke efter købmand og kirkeværge Anders Andersen, døde 15.7.1829, 76 år gammel. Hun ejede Nørregade 405-406. 17.9.1829 blev der holdt auktion efter hende (Odense Auktionsprotokol, anførte dag, Fol. 392).

[6] Susanne Birgitte Bunkeflod (1796-1882), datter af Marie og H.C. Bunkeflod, har altså skrevet brevet.

Noter til brev nr. 54:

[1] Coll. Brevs. XI (KB). Trykt i Anderseniana VII 47-49.

[2] i oktober 1828 flyttede A.s værtinde Kirstine Schwartz til Vingaardsstræde 10 og på hendes anbefaling kom han i stedet som logerende til Charlotte Schrøder, f. Westerberg (1786-1868), enke efter kaptajn og regimentskvartermester F.D. Schrøder, i Store Kongensgade 33 (senere nr. 9; huset nedrevet 1904). Her blev han boende, til han tog ud på sin store udenlandsrejse 22.4.1833 (Nygaard 64ff.).

[3] Er det bevaret?

[4] 21.10.1829 bestod A eksamen philologicum og 14.11.1829 eksamen philosophicum, der tilsammen udgjorde den såkaldte anden eksamen. Dermed afsluttedes hans akademiske karriere.

[5] er ikke bevaret.

[6] amtsstuefuldmægtig Heinrich Matthias Jastrau (ca. 1797-1867).

[7] Ottilie Birgitte Leth, f. Falkenskiold (1779-1839), enke efter byskriver, justitsråd M.C. L.

[8] Johs. Schønberg Baagøe (1798-1837).

[9] ved studentereksamen i oktober 1828 havde A kun fået haud (2. karakter) i udarbejdelse i modersmålet og hovedkarakteren haud. Oehlenschläger underskrev eksamensbeviset som dekan ved Det filosofiske Fakultet.

[10] allerede i skoletiden i Slagelse var A begyndt at skrive en historisk roman: “Christian den 2den havde megen Interresse for mig, jeg vilde bringe ham frem i en Roman. Jeg begyndte paa den, skrev nogle Kapitler, som jeg læste for Ingemann, (der nyelig havde fuldendt sin Valdemar) han roste disse meget, og sagde mig at jeg havde et afgjort Talent for Romanen, især for at skildre Folkelivet” (Levnedsbog 114). Romanen blev imidlertid lagt hen, men efter studentereksamen tog han atter fat på den. 21.7.1829 meddeler madam Iversens “Fyens Stifts Avis og Avertissementstidende” Nr. 108: “Hr. H.C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville foregaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg. (Han samler til dette sit Værk i denne Tid Materialier i Fyen, og har bl. An. Løfte om Bidrag fra vor lærde Oldgrandsker, Prof. Wedel Simonsen)”. A arbejdede videre på romanen, der skulle hedde “Christian den Andens Dverg”, de næste par år, men fuldførte den aldrig. De bevarede fragmenter er udgivet af Tage Høeg i “Tre ufuldførte historiske Digtninge”(Anderseniana III 59-111).

[11] Johanna Schopenhauer (1766-1838), ty. forfatterinde.

[12] Caroline von Pichler (1769-1843), ty. forfatterinde.

[13] tilfredsstiller.

[14] August Werligh (1795-1841) havde 1823-26 været korist og dramatisk elev ved Det kgl. Teater, men fik 1826 sin afsked. 1828 fik han bevilling til at drive teater i provinsen og blev leder af et af tidens mest ansete omrejsende skuespillerselskaber, der i øvrigt også fik A.s skuespil på repertoiret.(Gunnar Sandfeld: “Komedianter og skuespillere”, 1971, 161ff.) - figurant: balletdanser.

[15] trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 152, 24.9.1829 (SS XII 361).

[16] trykt i “Digte” 1830, 6 (SS XII 190).

[17] komponisten Rudolph Bay (1791-1856).

[18] “Kjøbenhavns flyvende Post” 12.10.1829; oversættelsen var foretaget af missionæren Knud Kjer. “Fyens Stifts Adresseavis” 16.10.1829.

[19] skuespilleren Christoffer Hvid (1803-72), der en kort periode var forlovet med Johanne Luise Pätges (den senere fru Heiberg) debuterede 24.3.1829 på Det kgl. Teater som Caspar i “Jægerbruden”.

[20] August Bournonville (1805-79), søn af den franskfødte balletmester Antoine B. og Louise, f. Sundberg. Viste tidligt sceniske anlæg og debuterede som balletdanser 1813, men medvirkede også i skuespil og syngestykker. Uddannede sig i Paris og blev knyttet til Operaen som solodanser, men vendte 1830 hjem og udnævntes til solodanser og balletmester ved Det kgl. Teater, det sidstnævnte en post han bestred med enkelte afbrydelser til 1877. Skabte i dette tidsrum i alt 42 balletter og 14 balletdivertissementer. Bournonville blev i øvrigt en nær ven af A.

[21] jage.

[22] bogtrykker Iversens landsted Marieshøj nord for Odense ved Kanalen, hvor A besøgte Marie Kirstine Iversen. Se “Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829. - Odense og Omegn”, “Kjøbenhavnsposten” Nr. 148-49, 17.-18.9.1829 (optrykt i Anderseniana VIII 7-33).

[23] vekselmægler Thies Christopher Bützow (1792-1835).

Noter til brev nr. 55:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Sv. Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 33-34.

[2] er ikke bevaret.

[3] formodentlig “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”, der imidlertid allerede 25.4.1829 var blevet opført l. gang på Det kgl. Teater.

[4] 21.10.1829 bestod A eksamen philologicum og 14.11.1829 eksamen philosophicum, der tilsammen udgjorde den såkaldte anden eksamen. Dermed afsluttedes hans akademiske karriere.

Noter til brev nr. 56:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 43-46.

[2] indtil 1914 øverste embedslæge i en by.

[3] “Digte”, 1830, 95 (SS XII 237).

[4] “Oldtids huuslige Liv”, trykt som nr. 5 af “Skjærmbræts-Billeder. 1-5” i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 133, 21.8. 1829, 543-44. Optrykt i “Digte”, 1830, 90 (SS XII 132).

[5] Johan Herman Wessel (1742-85) og Jens Baggesen (1764-1826) dyrkede begge den komiske, satiriske versfortælling.

[6] “Rime-Djævelen”, trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 85, 24.10.1828. Optrykt i “Digte”, 1830, l (SS XII 8).

[7] “Cometen”, et Sagn; “Digte”, 1830,36 (SS XII 87).

[8] trykt i “Læsning for den fine Verden”, l. Hæfte, 1829,53-54. Optrykt i “Digte”, 1830,46 (ikke medtaget i SS).

[9] “Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr”; “Digte”, 1830, 105ff. (Eventyr I 191-209), senere omarbejdet til “Reisekammeraten” (Eventyr I 67-84).

[10] gøre sig lystig over.

[11] Johann Karl August Musäus (1735-87), ty. digter; udgav bl.a. “ Volksmärchen der Deutschen” (1782-87), genfortællinger af trykte og utrykte folkeeventyr i Musäus’ egen stil med farverige billeder og aktuelle hentydninger.

[12] Christoph Martin Wieland (1733-1813), ty. digter; hentede i bl.a. “Erzählungen und Märchen” (1776ff.) og “Oberon” (1780) stof fra folkeeventyr og middelalderen uden at tage det eventyrlige alvorligt, hvad han blev bebrejdet af romantikerne.

[13] spøg, skæmt.

[14] “Recension”; “Digte”, 1830,44 (SS XII 2).

[15] “Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund”, trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 98, 7.12.1827. Optaget i Fodreise som kap. 12; optrykt som selvstændigt digt i “Digte”, 1830, 24ff.

[16] trykt i “Nyt Repertorium for Moerskabslæsning” udg. af A.P. Liunge, I. Bind, Nr. 1,4.11.1829, 15. Optrykt i “Digte”, 1830, 45 (SS XII 331).

[17] “Fastelavn, en Skizze”; “Digte”, 1830, 69.

[18] 3. strofe af “Aftenen. (Et Træsnit)”, trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 66, 17.8.1827, under mærket “af h - -“ og optrykt i “Digte”, 1830, 84-85 (SS XII 275ff.). Digtet er skrevet 15.7.1826, men i Levnedsbog 167 fejlagtigt dateret til april 1827 og i MLE I 98 til tiden efter, at A havde forladt Meisling i maj 1827. Om familien Wulffs modtagelse af digtet se i øvrigt MLE I 99 (se endvidere Galster 40, Høeg 102-05).

[19] trykt i “Scandinavisk Nytaarsgave for Aaret 1828” udg. ved J. Behrend, 64-66. Optrykt i ændret form i A.P. Liunges “Hertha” 2. Aargang, 4. Bind, 1828, 373-76 og “Digte”,1830, 41 (SS XII 3). Se i øvrigt Levnedsbog 114.

[20] “Dødsøieblikket”, trykt i »Kjøbenhavns-Posten« Nr. 152, 24.9.1829. Optrykt i “Digte”, 1830,88 (SS XII 361).

[21] “Phantasiestykke i min egen Maneer”; “Digte”, 1830, 12 (SS XII 85).

[22] “Kunstner-Livet”, trykt i “Læsning for den fine Verden”. Eet poetisk Quartalsskrift, udg. af F. J. Hansen, 1. Hæfte, 1829, 43-48. Optrykt i “Digte”, 1830, 19 (SS XII 224).

[23] trykt i “Læsning for den fine Verden”, 1. Hæfte, 1829, 49-52. Optrykt i “Digte”, 1830, 65 (kun brudstykke med titlen “Phantasus” i SS XII 141).

[24] “Dødningen”.

Noter til brev nr. 57:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Sv. Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 35-36.

[2] dat. 11.3.1830 (trykt i “H.C. Andersens Moder”, 34f.). Brevet er yderst kortfattet.

[3] se Anderseniana VII 52.

[4] “Digte af H.C. Andersen”; udkom 2.1.1830.

[5] Inger Abigael Napiersky, der havde været gift med ekskadronkirurg Gotlieb Napiersky (død 1828), som også omtales som gæstgiver på Postgaarden i 1816, var datter af den ansete købmand Peder Rasmussen. Hun døde i dyb fattigdom.

[6] Johan Peter Napiersky, “som imidlertid straks ved Moderens Død blev erklæret umyndig” var 20 år ved I.A.N.s død. Hans videre skæbne er ukendt. ( Dok. til Odense Skifteprotokol. 1830).

[7] egl. håndværker, der fremstiller træskeer, men her tilsyneladende en træskomager, jf. note 8.

[8] i marts 1830 døde træskomager Christopher Hansen i Grynhusene (nuværende Christiansgade). Hans hustru Karen Sophie, f. Høyer var død længe før, men hun havde to brødre, der meldte sig som arvinger. Ved skiftesamlingen mødte kammerjunkerinde Christine Margrethe von Gersdorff, enke efter major Chr. Gersdorff (1771-1826) op og fremlagde et testamente af 16.2.1830, hvor Christopher Hansen testamenterede hende sin formue, fordi hun “i min iværende Sygdom lader mig pleie paa det omhyggeligste”. Testamentet var imidlertid ikke kgl. konfirmeret, og da den endelig kom, gik den ud på, at hun kun skulle have halvdelen af formuen udover dækning for udlæg. Resten gik til de to andre arvinger. Ved opgørelsen var der en formue på 688 rdlr. 4 mark 9½ skilling. Heraf fik fru Gersdorff 469 rdlr. 4 mark 6 skilling.

Noter til brev nr. 58:

[1] H.C. Andersens Hus. Utrykt.

[2] Hermandine (Dine) Læssøe (1799-1879), datter af Niels Frederik Læssøe i dennes første ægtskab med Anna Johanna, f. Neergaard

[3] 30.5.1830 var A inviteret til Signe Læssøes fødselsdag, hvor hans forestående sejltur med dampskibet Dania var samtaleemne. Navnlig Dine var meget ængstelig for at sejle og i særdeleshed med dampskib. Derfor drillede A hende, og sagde, at hvis han gik under med skibet, skulle der vise sig en hånd for hende. (optegnelse af Eiler Høeg i Eiler Høegs privatarkiv (RA)).

[4] A sejlede mandag 31.5. med dampskibet Dania til Aarhus.

[5] dragonløjtnant Johan Siegfried Julius Kopp (1808-68), dragonløjtnant, senere kar. major og postmester i Svendborg.

[6] Martinus Rørbye (1803-48).

[7] Peter Sevel (1797-1861); vandt 1820 Kunstakademiets lille sølvmedalje og blev i 1820'erne kendt som portræt- og landskabsmaler, men døde som sindssyg.

[8] citroner, nedlagt i en lage af salt, eddike og forskellige krydderier; blev anvendt som middel mod søsyge.

[9] Julius Høegh-Guldberg (1779-1861), land- og søkrigskommissær i Aarhus; yngre broder til Frederik og Chr. H.-G.

[10] A. F. Elmquist (1788-1868), overkrigskommissær; redaktør af “Aarhus Stiftstidende” samt udgiver af “Læsefrugter”, hvor en række af A.s digte blev trykt i disse år.

[11] Ludvig Læssøe var meget historisk interesseret og blev efter at have været kopist i det danske sekretariat under General-Toldkammer- og Kommerce-Kollegiet 1841 kopist ved Det kgl. Mynt- og Medaillekabinet og 1858 assistent (fra 1866) inspektør ved De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg.

[12] Frederik Sneedorff Birch (1805-69), lærer og forfatter.

[13] Aarhus Domkirke er med sine 93 m Danmarks længste kirke.

[14] Christian Jacobsen Drakenberg der døde 146 år gl. i 1772 var en af Aarhus’ store seværdigheder, og blev endog vist frem ved de årlige Olufsmarkeder, indtil dronning Caroline Amalie ved et besøg satte en stopper for denne krænkelse af gravfreden.

[15] fandt sted 5.6.

[16] havnekontrollør Niels Frederik Læssøe (1775-1831), g. 1806 med Signe Abrahamson (1781-1870).

[17] Sophie Cathrine Petit, f. Fiedler (1788-1881), moder til forfatteren Fritz Petit, som A havde stiftet bekendtskab med under sine besøg i Sorø, hvor han gik på Akademiet. A havde lært Læssøes at kende via fru Petit, da begge familier lå på landet i Taarbæk i 1829.

[18] dyremaleren Chr. Gebauer (1777-1831), der 1827 havde bosat sig i Aarhus.

Noter til brev nr. 59:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 17-20.

[2] dat. Viborg 7.6.1830. Trykt i BEC I 14-17.

[3] A sejlede mandag 31.5. med dampskibet Dania til Aarhus.

[4] udmærket.

[5] Collin husker fejl; ganske vist omtales de tyske operasangere Julius (1793-1860) og Francisca Cornets (1808-70) aftenunderholdning på Det kgl. Teater 1.6. meget kritisk (“det gik som det saa ofte hændes, Rygtet havde pralet, og man fandt sig i Tirsdags temmelig flau og skuffet da Teppet faldt”, “Aarhuus Stiftstidende” Nr. 91, 8.6.1830), men der henvises ikke til “Kjøbenhavnsposten”, hvor en læser i Nr.130, 5.6. havde taget til genmæle mod avisens velvillige anmeldelse af forestillingen.

[6] under læsningen af E. T.A. Hoffmanns “Die Serapionsbrüder” (1819) var A blevet opmærksom på italieneren Carlo Gozzis (1720-1806) “Il corvo”, som Meisling havde oversat (“Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi”, 1825, 1-104) (MLE I 115). Han skrev en operatekst i tre akter over den, som blev indleveret til Det kgl. Teater 28.5.1830. Stykket blev antaget efter Chr. Molbechs og J.D. Mantheys betinget positive censur af henholdsvis 22.8. og 24.8.1830. A overdrog J.P.E. Hartmann (1805-1900) at komponere musikken, efter at han havde hørt ham rost hos Wulffs. Arbejdet med musikken trak dog ud, og operaen fik først premiere 29.10.1832, men fik kun seks opførelser, jf. Overskou: “Stykket blev i Bearbeidelsen et løst Phantasiespil, der havde adskillige gode theatralske og musikalske Momenter, men hverken i det Hele Operaens Charakteer eller i sine enkelte Partier nogen for en storartet musikalsk Behandling gunstig Form [...] Mængden fandt, at der ikke var Livfuldhed og Melodierigdom nok til at hæve Stykket og erstatte Fremstillingens meget store Mangler” (V 169). A erkendte selv senere tekstens mangler og udelod den af “Samlede Skrifter” (MLE I 115). Se i øvrigt Hetsch 14-17 samt Anderseniana 1997 5-40.

[7] Ferdinand Printzlau (1794-1865) var på dette tidspunkt sekretær ved teaterkontoret.

[8] J.D. Manthey (1771-1831) havde afløst Jonas Collin som teatrets økonomiske direktør i 1829. - konferensråd: titel med rang i 2. rangklasse nr. 12.

[9] Frederik VI var i sommeren 1830 på rejse i Jylland.

[10] Jakob Hornemann Bindesbøll (1789-1852), hvis moder var søster til Henriette Collin d.æ.; forvalter på Flenstofte og Frederiksgave (det nuværende Hagenskov), som staten havde overtaget i 1820 og 1824; godsinspektør ved statens ejendomme i Jylland 1830; amtsforvalter i Skanderborg 1845.

[11] muligvis Hanne Magdalene Scheel (1811-70), datter af klasselotteriinspektør, major Hans Jacob Scheel.

[12] lat.: utroligt, men dog sandt.

[13] i et ugeblad i Stuttgart havde “das Schwabenmädchen” Elise Hahn (1769-1833) 8.9.1789 ladet offentliggøre et anonymt digt til digteren G.A. Bürger (1747-94), der indeholdt et formeligt frieri. Brevvekslingen mellem dem førte til ægteskab september 1790. Men ægteskabet blev ulykkeligt pga. utroskab fra Elises side, og de blev skilt efter en offentlig skandale marts 1792. Collins bemærkning om, at de senere levede lykkeligt er altså ikke korrekt.

[14] hvorledes.

[15] i forbigående

[16] allerede i skoletiden i Slagelse var A begyndt at skrive en historisk roman: “Christian den 2den havde megen Interresse for mig, jeg vilde bringe ham frem i en Roman. Jeg begyndte paa den, skrev nogle Kapitler, som jeg læste for Ingemann, (der nyelig havde fuldendt sin Valdemar) han roste disse meget, og sagde mig at jeg havde et afgjort Talent for Romanen, især for at skildre Folkelivet” (Levnedsbog 114). Romanen blev imidlertid lagt hen, men efter studentereksamen tog han atter fat på den. 21.7.1829 meddeler madam Iversens “Fyens Stifts Avis og Avertissementstidende” Nr. 108: “Hr. H.C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville foregaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg. (Han samler til dette sit Værk i denne Tid Materialier i Fyen, og har bl. An. Løfte om Bidrag fra vor lærde Oldgrandsker, Prof. Wedel Simonsen)”. A arbejdede videre på romanen, der skulle hedde “Christian den Andens Dverg”, de næste par år, men fuldførte den aldrig. De bevarede fragmenter er udgivet af Tage Høeg i “Tre ufuldførte historiske Digtninge”(Anderseniana III 59-111).

[17] med forlov at sige.

[18] Christen Foersom (1794-1850), skuespiller ved Det kgl. Teater.

Noter til brev nr. 60:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 20-23. Datoen er tilføjet med Collins hånd.

[2] nr. 59.

[3] nord for Vejle

[4] l.6.

[5] Jakob Hornemann Bindesbøll (1789-1852), hvis moder var søster til Henriette Collin d.æ.; forvalter på Flenstofte og Frederiksgave (det nuværende Hagenskov), som staten havde overtaget i 1820 og 1824; godsinspektør ved statens ejendomme i Jylland 1830; amtsforvalter i Skanderborg 1845.

[6] se brev 54 med note 18.

[7] se brev 59 med note 13.

[8] se brev 59 med note 6.

[9] ???

[10] Fr. Deichmann Hasselbalch (1779-1860); cand.theol. 1804; adjunkt ved Viborg Katedralskole 1806, overlærer sst. 1810; rektor for Roskilde Katedralskole 1812, for Viborg Katedralskole 1814-4l.

[11] 8 km sydvest for Viborg.

[12] Fr.C. Gundelach (1785-1847), byfoged i Lemvig

[13] “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”

[14] oberstløjtnant ved Vejkorpset Gottfried Rosenberg (1784-1849). Han var gift med Sophie Christine Elisabeth, f. Dahlén (1799-1870), datter af A’s bekendte i ungdomsårene solodanser Carl Dahlén.

[15] ifølge en (uhistorisk) tradition, som går tilbage til hofprædikanten Laurits Jacobsens ligprædiken over Christian IV (1577-(1588-)1648), skal kongen som dreng have lært sømandskab på Skanderborg Sø i en båd, der var udrustet som orlogsskib. Se Troels Lund: “Christian IV's Skib paa Skanderborg Sø”, I, 1893, 1-12.

[16] N. V. Dorph (1783-1858); cand.theol. 1804; tog 1809 filologisk eksamen efter at have virket som lærer ved Metropolitanskolen; adjunkt i Viborg 1810, overlærer sst. 1818; konrektor 1827; rektor i Horsens 1829-33; direktør for Det kgl. Teater 1856-57.

[17] amtsforvalter Jens Worsaae (1780-1840), Vejle, fader til arkæologen J.J. A.W.

[18] Gottlieb Collin.

[19] Thomas Heegaard (1781-1831), klokker ved domkirken i Viborg, var en kendt original; hans (ufrivilligt komiske) digtsamling “Riim Posen” udkom 1824.

Noter til brev nr. 61:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 46-49.

[2] udledning.

[3] pågældende

[4] bevisførelse.

[5] lat.: bogstaverne (dvs. brevet) rødmer ikke; citat fra Ciceros breve (ad. Fam. 5.12)

[6] Edvard Collin henviser i A&C 149 til MLE: “Hvor tidt misforstod jeg ham [dvs. Edvard Collin] ikke og følte mig bedrøvet og forkuet, ligesom hans velmeente Iver blev misforstaaet af Andre; det var min Lyst og Lyksalighed at declamere enten egne eller fremmede Digte; i en Familiekreds, hvor jeg med min unge Ven traf sammen og blev opfordret og var beredt dertil, men hvor han bedre end jeg kjendte Stemningen og Selskabets Forstaaen af mig - jeg var dem unegtelig kun en komisk Figur, - traadte han hen til mig med de Ord: at declamerede jeg et eneste Stykke, da gik han bort! Jeg blev forknyt, og Vertinde og Damer overvældede ham med Bebreidelser for hans Opførsel. Først senere har jeg forstaaet, hvorledes fra hans Standpunkt og med hans Anskuelse af Øieblikket han just viste sig som den ærlige Ven; men dengang kostede det mig Taarer, uagtet jeg havde en dyb Erkjendelse af hans Interesse for mig.” (MLE I 125f.). - Bangs: Claus Chr. Bang .

[7] fratage.

[8] Chr. Molbech (1783-1857) begyndte at studere jura 1802, men opgav det til fordel for litterære og historiske studier uden at tage embedseksamen. 1805 amanuensis ved Det Kongelige Bibliotek, hvor han 1823 avancerede til 1. sekretær, en stilling han beholdt til sin død jævnsides med, at han fra 1829 var professor i litteraturhistorie ved Kbh.s Universitet. 13.7.1830 blev han desuden udnævnt til direktør for Det kgl. Teater. M. var i øvrigt en af tidens mest produktive skribenter og kritikere, og han blev en af de hårdeste kritikere af A.s værker.

[9] professor i klassisk filologi F. C. Petersen (1786-1859) var regensprovst og dermed ansvarlig mht. fordelingen af pladser på Regensen. A fik ikke kommunitetet.

[10] en rejsende fra Libau; se BEC I 33f.

[11] egl. “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger”, udkom 1759-1909.

[12] 21.7. aftrykte “Kjøbenhavnsposten” Nr. 169 - med “Aalborg Avis” (Nr. 110, 13.7.) som mellemled - en forhåndsmeddelelse i “Fyns Stifts Avis” Nr. 102, 9.7.1831 om A.s næste digtsamling “Poetisk Jyde potte for 1831”, hvori “Den jydske Hede i Regnveir” var meddelt som prøve på samlingen. (Optrykt i SS XII 160 som Nr. II af “Billeder fra Jylland”).

Noter til brev nr. 62:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 50-54.

[2] se brev 61 med note 6.

[3] indbyggere.

[4] 1534-36.

[5] planen blev ikke til noget, men A benyttede ideen i vaudevillen “Spanierne i Odense”, der blev indleveret til Det kgl. Teater i marts 1833, og vendte 1865 tilbage til emnet med lystspillet “Da Spanierne var her”.

[6] trykt i “Phantasier og Skizzer”, 1831, 44-47 (SS XII 19-21)

[7] under læsningen af E. T.A. Hoffmanns “Die Serapionsbrüder” (1819) var A blevet opmærksom på italieneren Carlo Gozzis (1720-1806) “Il corvo”, som Meisling havde oversat (“Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi”, 1825, 1-104) (MLE I 115). Han skrev en operatekst i tre akter over den, som blev indleveret til Det kgl. Teater 28.5.1830. Stykket blev antaget efter Chr. Molbechs og J.D. Mantheys betinget positive censur af henholdsvis 22.8. og 24.8.1830. A overdrog J.P.E. Hartmann (1805-1900) at komponere musikken, efter at han havde hørt ham rost hos Wulffs. Arbejdet med musikken trak dog ud, og operaen fik først premiere 29.10.1832, men fik kun seks opførelser, jf. Overskou: “Stykket blev i Bearbeidelsen et løst Phantasiespil, der havde adskillige gode theatralske og musikalske Momenter, men hverken i det Hele Operaens Charakteer eller i sine enkelte Partier nogen for en storartet musikalsk Behandling gunstig Form [...] Mængden fandt, at der ikke var Livfuldhed og Melodierigdom nok til at hæve Stykket og erstatte Fremstillingens meget store Mangler” (V 169). A erkendte selv senere tekstens mangler og udelod den af “Samlede Skrifter” (MLE I 115). Se i øvrigt Hetsch 14-17 samt Anderseniana 1997 5-40.

[8] 13.7.1830 havde “Randers Avis” Nr. 110 indeholdt et optryk af A.s digt “Den jydske Hede i Regnveir”; som svar fremkom under rubrikken “Indsendt” i Nr. 113, 19.7. det her afskrevne digt. A gav et slags svar i “Moerskabs-Læsning og Curiosa”, tillæg til Iversens “Fyens Stifts Avis” 30.7.1830 med digtet: “Aftenvandring paa de jydske Vange i godt Veir” (trykt i “Phantasier og Skizzer”,1831, 50 under titlen “Aftendæmring” (SS XII 270).

[9] allusion til B.S. Ingemanns “Nationalsang” (“Dannevang med grønne Bred”), Ribe u.å. (1816).

[10] afskrivningsfejl af A for: Engens

[11] måske Randers Latinskoles rektor Lauritz Severin Lund (1754-1832), men navnet kan også indeholde en lille gåde, idet “ Fyens Stifts Avis”, som omtaler digtet 13.8., tilføjer: “Men det er nok en Lund med en Steen i”.

[12] 1830 besvarede A universitetets æstetiske prisopgave “At udvikle de græske og nordiske Mythers Forskjellighed i Lighederne og deres Overenskomst i Forskjellighederne”(trykt posthumt i Anderseniana 2000 91-124), som han indsendte under mærket “Esse non videri”, men den blev ikke belønnet.

Noter til brev nr. 63:

[1] Rigsarkivet. Utrykt.

[2] 1.8. rejste A fra Odense til Svendborg og herfra 6.8. til Faaborg. 9.8. tog han via herregården Flenstofte over Assens tilbage til Odense.

[3] Taasinge.

[4] C.V. Heber (1771-1839); cand.theol. 1795; residerende kapellan i Eger i Norge 1800; sognepræst ved Vor Frue Kirke i Svendborg 1818.

[5] Laurits Peter Voigt (1779-1859). - agent: titel der tildeltes større købmænd o.lign.

[6] Christian Voigt (1809-88).

[7] Riborg Voigt (1806-83), g. 1831 med forstkandidat, senere skovrider på Brahesminde Poul Jacob Bøving (1799-1885)

[8] hovedgård ca. 10 km sydøst for Assens. A skulle besøge forvalteren Jakob Hornemann Bindesbøll.

[9] købmand Hans Brøchner Bruun (1793-1863), g.m. Hanne, f. Plum (1798-1878).

[10] muligvis Sophie Jürgensen (1813-82), søster til tegneren Fritz J.

[11] Trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 231, 1.10.1830 med en fodnote: “Meddeelt af Forfatteren som Prøve paa den alvorlige Deel af Digtsamlingen “Phantasier og Skizzer”” (“Phantasier og Skizzer, 1831, 3; SS XII 201).

[12] “Taaren”. Trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post” Nr. 110, 13.9.1830 som nr. 2 under overskriften “Prøve af Phantasier og Skizzer” med en fodnote: “Denne Samling af Digte vil udkomme til Nytaar”. Digtet blev dog ikke optaget i “Phantasier og Skizzer”, men er trykt i SS XII 125.

[13] “Phantasier og Skizzer”, 1831, 109 (SS XII 44).

Noter til brev nr. 64:

[1] originalen er ikke bevaret. Her gengivet efter Levnedsbog 221-223. Koncept med mange rettelser trykt i T.-J. 103f.

[2] Riborg Voigt (1806-83), g. 1831 med forstkandidat, senere skovrider på Brahesminde Poul Jacob Bøving (1799-1885).

[3] Laurits Peter Voigt g.m. Anne Christine, f. Brandt (1785-1861).

Noter til brev nr. 64a:

[1] originalen er ikke bevaret. Trykt i Levnedsbog 224. Brevet menes identisk med det brev, som A havde i en skindpose på brystet ved sin død, og som Jonas Collin d.y. efter A.s ønske brændte ulæst.

Noter til brev nr. 65:

[1] Coll.Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 49-51.

[2] ”Phantasier og Skizzer” (udkom 10.1.1831).

[3] dat. 31.12.1830 (BIngemann I 46ff.).

[4] egl. fint gennemførte malerier i lille målestok.

[5] “Phantasier og Skizzer”, 1831, 129 (SS XII 68).

[6] selvbedrag.

[7] fantasi-, drømmebilleder.

[8] A var allerede i skoletiden blevet optaget af den eng. digter, lord George Gordon Byron (1788-1824), som han følte karakterslægtskab med, jf. Dagbøger 20.11.1825, 28.1.1826.

[9] især.

[10] “Malerie fra Jyllands Vestkyst” (“Læsefrugter”, 48. Bind, Junihæftet 1830, 411-12). Optrykt under titlen “Malerie af Jyllands Vestkyst” i “Phantasier og Skizzer”, 1831, 79 (SS XII 165).

[11] trykt som “Hjertets Melodier” Nr. 6 i “Phantasier og Skizzer”, 1831, 116 (SS XII 65).

[12] “Phantasier og Skizzer”, 1831, 26 (ikke medtaget i SS).

[13] “Den skjønne Grammatica, eller: Badens latinske Grammatik. (Capriccio)” (“Phantasier og Skizzer”, 1831, 28-39 (ikke medtaget i SS)).

[14] i december 1830 udgav Henrik Hertz (1797/98 -1870) under pseudonymet “Knud Sjællandsfar” “Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis”, hvori han i lighed med Jens Baggesen, der i 1807 havde udgivet “Gjengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen”, betonede formens betydning og tog J.L. Heibergs parti i dennes debat med Oehlenschlägers tilhængere om form og indhold i digtningen. I øvrigt indeholdt “Gjenganger-Breve” også et angreb på A, der blev hånet som “denne Hellig Andersen, der rider / Berust af Phantasiens Øl / Paa Musens nattegamle Føl,/ Det slagelseske Krik med lamme Sider, / Mens Pøblen holder ham for en Prophet / Af en Poet” (33).

[15] Ludwig Tiecks eventyr “Die Elfen” (1812, da. oversættelse ved Oehlenschläger i “Eventyr af forskiellige Digtere”, II, 1816, 199-227) .

[16] “Phantasier og Skizzer”,1831,7 (SS XII 45).

[17] trykt i “Nyt Repertorium for Moerskabslæsning” 2.Bind, Nr. 5, 19.5.1830,80 spalte 2. Optrykt i “Phantasier og Skizzer” ,1831, 82-85 (SS XII 271).

[18] ”Phantasier og Skizzer”, 1831,48.

[19] lat.: efter skyer sol, dvs. efter regn kommer solskin. Latinsk ordsprog efter vers hos Alanus ab Insulis (ca. 1114- 1202).

Noter til brev nr. 66:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 51-52.

[2] A.s fremstilling af hele forholdet, af Voigts syn på Bøving, af Riborgs følelser for Bøving og dennes motiver til at gifte sig må karakteriseres som yderst subjektive. Selv om Riborg Voigt nærede sympati for A, tænkte hun næppe noget øjeblik på at bryde sin forlovelse. I et udateret brev til broderen Christian, meddelt af Nicolaj Bøgh, skriver hun om A: “Min Kærlighed kan jeg jo ikke skænke ham, da den alt længe tilhører En, som fuldkomment fortjener den, men mit Venskab; jeg er med Glæde hans Søster, hans Veninde, naar han anser mig værdig dertil; det maa han jo, siden han har tænkt paa Mere” (“Julebogen”, 1906,74). Om A og Riborg Voigt se i øvrigt Levnedsbog 209ff., P.A. Rosenberg: “H.C. Andersens Ungdomskjærlighed” (“Odense Bys Bog om H.C. Andersen”, Odense 1905, 55-59); Anderseniana 2. rk. I 77-85; Tove Kjærboe: “Henvisned' er de blomster”, Ærøskøbing 1955; Kr. Langdal Møller: “H.C. Andersen. Strejflys over hans Liv og hans Digtning”, Helsingør 1968, 60-68; Edvard Andersen: “H.C. Andersen og Riborg Voigt”, Fåborg 1992 samt Bente Kjølbye: “H.C. Andersen og veninderne”, 1997, 25-50.

[3] digteren Christian Wilster (1797-1840), lektor i græsk og engelsk ved Sorø Akademi og oversætter af Homer og Euripides. Brevet dateret 16. januar 1831 er trykt i BtA 560.

Noter til brev nr. 67:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 53-54.

[2] bedrag, illusion.

Noter til brev nr. 68:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 68-72.

[2] A rejste 16.5. med dampskibet Prindsesse Wilhelmine til Lübeck. Rejsen er skildret i Dagbøger I 59-117 og i “Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc., i Sommeren 1831” (1831).

[3] lægen Matthias Ludwig Leithoff (1778-1846), der 1818 havde grundlagt et anset ortopædisk institut, hvor man optog børn og unge fra alle Østersølandene.

[4] Gottlieb Boye (1819-45), søn af præsten og digteren C. J. Boye og Marie, f. Birckner, Edvard Collins halvsøster; da der tales om “hans Skade”, har han altså været patient på instituttet.

[5] Theodor Collin, Edvard Collins yngste broder.

[6] tjenestepigen.

[7] Jørgen Aall (1806-94), senere amtmand i Bratsberg Amt og Stortingspræsident.

[8] P.E. Müller (1776-1834), biskop over Sjællands Stift 1830.

[9] i december 1830 udgav Henrik Hertz (1797/98 -1870) under pseudonymet “Knud Sjællandsfar” “Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis”, hvori han i lighed med Jens Baggesen, der i 1807 havde udgivet “Gjengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen”, betonede formens betydning og tog J.L. Heibergs parti i dennes debat med Oehlenschlägers tilhængere om form og indhold i digtningen. I øvrigt indeholdt “Gjenganger-Breve” også et angreb på A, der blev hånet som “denne Hellig Andersen, der rider / Berust af Phantasiens Øl / Paa Musens nattegamle Føl,/ Det slagelseske Krik med lamme Sider, / Mens Pøblen holder ham for en Prophet / Af en Poet” (33).

[10] bortset fra C. N. Davids anmeldelse af “Kjærlighed paa Nicolai Taarn” (“Maanedsskrift for Litteratur”, I, 1829, 543-52), havde A hidtil ikke haft grund til at være utilfreds med kritikkens holdning overfor ham.

[11] fatalistisk, skæbnebestemt.

[12] den ty. komponist Carl Maria von Webers (1786-1826) opera “Der Freischütz”.

[13] “Cardillac, oder Das Stadtviertel des Arsenals, Melodrama in 3 Aufzügen, aus dem Französischen und nach Hoffmanns Erzählung”.

[14] rimeligvis den tidligere ejer af Svaneapoteket i København, Lauritz Terpager Hagen (1791-1873), der i 1825 havde solgt apoteket til apoteker Johannes Schønberg Baagøe.

[15] lægen Moritz Karl August Albers (1798-1868), der havde studeret i København og offentliggjort et par medicinske afhandlinger på dansk.

[16] lægen, senere professor i farmakologi ved Kbh.s Universitet Carl Otto (1795-1879).

[17] den tyske forfatter, oversætter og diplomat Gotthilf August Freiherr von Maltitz (1794-1837).

[18] den danske romanforfatter Laurids Kruse (1778-1839) boede siden 1820 i Hamburg.

[19] kgl. møntmester Johan Frederik Freund (1785-1857), en broder til billedhuggeren H.E.F.

[20] maskinfabrikant Christian Freund

[21] ældre fransk guldmønt, hvis værdi var 5 thaler eller ca. 7 rdlr.

[22] 1 specie = 2 rdlr.

[23] guldmønter, hvis værdi varierede fra 3-4 rdlr.

[24] Courant (i modsætning til skillemønt og pengesedler).

[25] landskab under fristaten Hamburg, på højre Elbbred.

[26] Lüneburger Heide.

[27] Hannover var 1714-1837 i personalunion med England.

[28] løjerlig.

[29] Bertel Thorvaldsen (1770-1844), billedhugger.

[30] historikeren Johannes von Müller (1752-1809), preussisk historiograf.

[31] hentydning til byens berømte øl.

[32] residensslottet “Grauer Hof” blev stormet og brændte under opstanden 7.9. 1830.

[33] skuespilleren Heinrich Marr (1797-1871); A havde fået anbefalingsbrevet af hans fader, der var hotelejer i Hamburg.

[34] melodrama i 4 akter af den ty. skuespiller og dramatiker Louis Angely (1787-1835). Se Skyggebilleder 33.

[35] effektstykke.

[36] skuespilleren N.P. Nielsen (1795-1860).

[37] tragedie af Adam Oehlenschläger (1811).

[38] sørgespil af Fr. v. Schiller (1784).

[39] if. Dagbøger 23.5.1831 skyldes udtalelsen Marr : “han fortalte at vor Nielsen ingen Lykke her havde gjort, at han manglede Ild og var for feed. En sand Hollænder” (I 67).

[40] den ty. købmand Carl Hudtwalcker (1782-1854), der tidligere havde opholdt sig i København, hvor hans farbroder var præst for Garnisonens tyske menighed; gift med Charlotte Christiane Fiedler (1791-1866) fra København.

[41] komponisten Ivar Bredal (1800-64), der arbejdede på musikken til A.s romantiske syngestykke i fire akter “Bruden fra Lammermoor”. A havde påbegyndt arbejdet i efteråret 1830 (BHH 10) og indleverede det til Det kgl. Teater 20. 2.1831, hvor det blev antaget 4.3.1831. Stykket blev opført 1. gang 5.5.1831 og spillet otte gange frem til 19.9.1835. Se i øvrigt Hetsch 17-20.

[42] vaudeville i 1 akt af Scribe og Mazères, som A havde bearbejdet. Det blev opført l. gang under titlen “Skibet” (se BEC I 97) på Det kgl. Teater 5.10.1831 og opnåede fem opførelser frem til 12.11.1831.

Noter til brev nr. 69:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 72-75.

[2] i foråret 1831 tog Edvard Collin juridisk embedseksamen og rejste derefter over til godsinspektør, kammerråd J. H. Bindesbøll, der var ansat ved statens ejendomme for at sætte sig ind i godsadministration.

[3] komponisten Ivar Bredal (1800-64), der arbejdede på musikken til A.s romantiske syngestykke i fire akter “Bruden fra Lammermoor”. A havde påbegyndt arbejdet i efteråret 1830 (BHH 10) og indleverede det til Det kgl. Teater 20. 2.1831, hvor det blev antaget 4.3.1831. Stykket blev opført 1. gang 5.5.1831 og spillet otte gange frem til 19.9.1835. Se i øvrigt Hetsch 17-20.

[4] om “Dus”-historien se A&C 503-06, Rigmor Stampe 198-206 samt Anderseniana 3. rk. IV,3 218.

[5] Niels Viborg (1785-1863), 2. civildeputeret i Admiralitetskollegiet, departementschef i Marineministeriet 1848.

[6] foreslog.

[7] særling.

Noter til brev nr. 70:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 75-81.

[2] Johann Heinrich Hennecke, købmand og senator i Goslar (Dagbøger I 71) .

[3] tåge.

[4] dvs. stigerne (jf. Dagbøger I 72).

[5] Edvard Collin havde været i Tyskland maj 1826.

[6] dvs. Magdsprung.

[7] gl. dansk længdemål: 7538,48 m.

[8] Martin Luther (1483-1546), ty. kirkereformator.

[9] forlagsboghandler Heinrich Brockhaus (1804-74); Charlotte Oehlenschläger (1811-35), datter af A.O., var på dette tidspunkt i huset hos ham.

[10] Gioacchino Rossini (1792-1868), ital. komponist.

[11] den norske landskabsmaler J. C. Dahl (1788-1857) havde 1811-18 opholdt sig i Kbh. for at uddanne sig på Kunstakademiet. Efter at have vundet den store sølvmedalje rejste han 1818 til Dresden, hvor han bosatte sig og blev medlem af Dresden-Akademiet. Hans hus stod altid åbent for rejsende fra de nordiske lande.

[12] kammerherre Edzard Wilhelm von Coopmans (1782-1853).

[13] Antonio Allegri Correggio (1494-1534), ital. maler.

[14] Rafael (Rafaello Santi) (1483-1520), ital. maler.

[15] cand. theol., senere provst i Nedre Jarlsberg Provsti Andreas Faye (1802-69).

[16] ”King Henry IV”, historisk skuespil i to dele, skrevet ca. 1597. 1. del trykt 1598, 2. del 1600. Se i øvrigt Dagbøger I 93f. og 100.

[17] komponisten J. F. Frøhlich (1806-60), som 1830-31 havde opholdt sig i Rom, hvor han havde truffet maleren Frits Petzholdt (1805-38), maleren Albert Küchler (1803-86) og digteren Ludvig Bødtcher (1793-1874).

[18] Kristi Legems fest, torsdag efter Trinitatis søndag.

[19] overbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i Dresden Fr. Ad. Ebert (1791-1834)

[20] kunsthistorikeren N.L. Høyen (1798-1870) havde 1822-25 været på studieophold i Tyskland, Østrig og Italien.

[21] gadekampene i Dresden 17.- 18.4.1831.

[22] pga. tidens dårlige vandforsyning og spildevandsafledning hærgedes Europa af flere koleraepidemier i 1800-tallet. I 1831 havde den såkaldte anden koleraepidemi via Rusland nået Gdansk og bredte sig herfra til Berlin, Hamburg og Stettin. Også Frankrig, England, Sverige og Norge hærgedes af koleraen, medens Danmark gik fri. Da epidemien ebbede ud i 1838 havde den kostet 1,5 million mennesker livet.

[23] troppekæde; afspærringen med militærkordoner viste sig temmelig virkningsløs.

[24] guldmønt, hvis værdi lå lidt over 7 rdl.

[25] Riborg Voigt og Poul Bøving blev gift 27.4.1831.

[26] se brev 64a.

[27] trykt i Skyggebilleder 118.

[28] opera af Carl Maria von Weber.

Noter til brev nr. 70a:

[1] Coll. Brevs. VI. Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947 41-42.

[2] Augusta Søeborg.

Noter til brev nr. 70b:

[1] Coll. Brevs. XVII. Utrykt.

Noter til brev nr. 71:

[1] Coll. Brevs. VII (KB). Trykt i BtA 159-161.

[2] “Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831" udkom 19.9.1831.

[3] “Gamle Melodier” ( “Spillemand spil paa Strænge”). Trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 237, 7.10.1831, 787 (SS XII 155).

[4] “Der var en Tid, da jeg var meget lille”, elegi af Jens Baggesen (1785).

[5] Matthæus 18,3.

[6] Mathias Winther (1795-1834) havde været eskadronskirurg ved Chr. Høegh-Guldbergs regiment, men blev afskediget i 1830 pga. forsømmelighed. Han havde allerede tidligere udfoldet en stor litterær virksomhed, og 1831 startede han smuds- og sensationsbladet “Raketten”. Heri og i en lang række pjecer angreb han sine formentlige forfølgere. Således rettedes flyveskrifterne “Forpostfægtning”, “Supplement eller Randglose til Forpostfægtningen”, “Tøffelregimentet”, “Læsning for Publicum” Nr. 1-8, alle i 1831, mod Høegh-Guldberg. 1832 fortsatte Winther i “Raketten” med satiriske breve fra “Oberst Høegh-Guldbergs gule Moppe Ami” (Nr. 17) og en fingeret redegørelse for en proces mellem samme moppe og “Raketten”. Inden den sidstnævnte artikel anlagde Gulberg imidlertid 11.4. sag på regimentets vegne i anledning af en anonym “indsendt” smædeartikel i bladets Nr. 9 og 10, der insinuerede, at man havde unddraget mandskabet de såkaldte “ildebrandspenge” ( dvs. “den det indkvarterede Mandskab under visse Betingelser tilkommende Godtgørelse i Penge for Opvarmning af det den til Beboelse anviste Lokale”), som tilkom det, en beskyldning, der blev gentaget af udgiveren i forblommede vendinger med den tilføjelse, at folkene afholdt sig fra at kræve deres tilgodehavende af frygt for deres foresattes uvilje. W. søgte at få sagen afvist, fordi der ikke havde fundet mæglingsforsøg sted, men en retskendelse af 9.7. - altså netop på det tidspunkt, A var i Odense - gik ham imod. 5.11.1831 faldt Hof- og Stadsrettens dom, der kendte de fornærmelige udtalelser døde og magtesløse at være, og W. blev dømt til at betale sagens omkostninger samt 60 rdl. sølv til Københavns Fattigvæsens Hovedkasse (“Præmisser og Dom i Sagen: Oberst Christian von Høegh-Guldberg contra Eskadronskirurgus M. Winther . . . Udg. af M. Winther”. 1832). Dommen blev stadfæstet ved Højesteret 5.6.1833.

Noter til brev nr. 72:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 17-21.

[2] dat. ca. 1.11.1831 (BHH 13-17).

[3] Edvard Collin.

[4] 4]allerede under sit ophold i Odense i sommeren 1830 havde A samlet optegnelser om spaniernes ophold på Fyn i 1808 med henblik på en roman (BEC I 52). Den blev imidlertid opgivet, og inspireret af Riborg Voigt-episoden kort efter skrev han dobbeltvaudevillerne “Spanierne i Odense” og “Fem og tyve Aar derefter” (MLE I 109), der i marts 1833 blev indleveret til Det kgl. Teater. Efter Molbechs meget skarpe censur, hvor de bl. a. blev kaldt et “umodent, ubearbeidet, i Charakteer usselt, i Dialog trivielt og i Diction mangengang pøbelagtigt-smagløst og lavt Product”, blev de forkastet 4.4.1833 (A&C 175-76). I november gik Jonas Collin på eget initiativ ind i sagen og skrev et brev til Molbech med henblik på en omstødelse af forkastelsen efter en evt. omarbejdelse. I et ret afdæmpet privatbrev stillede Molbech sig 16.11.1833 ikke helt afvisende, men foreslog Collin at høre Heibergs dom (A&C 213ff.). Det var sidstnævntes responsum af 23.11.1833, der angav mulighederne for en omarbejdelse, som inspirerede A til “Improvisatoren” (ib. 215- 21). Det var dog først under sit ophold på Lykkesholm og i Odense i 1835, A begyndte på en omarbejdelse, hvorefter vaudevillerne indleveredes som en dobbeltvaudeville til Det kgl. Teater 6.9.1835 under titlen “Skilles og mødes”. Efter Molbech og Kirsteins censur blev dobbeltvaudevillen antaget 9.11.1835. Efterfølgende forlangte Molbech og teaterchefen Holstein, at hovedtitlen skulle fjernes, og de to vaudeviller spilles som selvstændige stykker, dog altid ved samme forestilling. A fastholdt imidlertid hovedtitlen, men måtte acceptere, at de nok blev opført som een digtning, men altid med en ballet, der skulle spilles imellem de to afdelinger. “Skilles og mødes” opførtes 1. gang 16.4.1836, men gik kun 3 gange (Overskou V 261-63).

[5] ”Christian den Andens Dverg”.

[6] se ovenfor nr. 71.

[7] Niels Frederik Læssøe døde 9.6.1831.

[8] den senere bogtrykker Joseph Benjamin Læssøe (1814-95).

[9] generalkrigskommissær Joseph Abrahamson (1789-1847).

[10] “Gamle Melodier” ( “Spillemand spil paa Strænge”). Trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 237, 7.10.1831, 787 (SS XII 155).

[11] allusion til gammel dansk børnesang: “Munke går i enge”.

[12] gammelt dansk børnerim.

[13] allusion til gammelt dansk børnerim.

[14] trykt i “Tillægsblad af Moerskabs-Læsning og Curiosa” (Iversens “Fyens Stifts Avis”) Nr. 176, 18.11.1831 (ikke medtaget i SS).

[15] Christian Henrik Iversen Søeborg gik bl.a. under kælenvnet “Forstandsøveren”(Anderseniana VII 28).- forstandsøvelse: selskabsleg eller del af småbørns undervisning, iagttagelsesundervisning.

[16] se brev 70 med note 22 og 23.

[17] komponisten Ivar Bredal (1800-64), der arbejdede på musikken til A.s romantiske syngestykke i fire akter “Bruden fra Lammermoor”. A havde påbegyndt arbejdet i efteråret 1830 (BHH 10) og indleverede det til Det kgl. Teater 20. 2.1831, hvor det blev antaget 4.3.1831. Stykket blev opført 1. gang 5.5.1831 og spillet otte gange frem til 19.9.1835. Se i øvrigt Hetsch 17-20.

[18] 28.1. - geburtsdag: fødselsdag.

[19] titlen cand.phil. blev tidligere anvendt om studenter, der havde bestået den såkaldte anden eksamen, dvs. eksamen filosofikum og filologicum, der gav adgang til de egentlige fagstudier ved universitetet.

Noter til brev nr. 73:

[1] Coll. Brevs.VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 44-45.

Noter til brev nr. 74:

[1] Coll.Brevs. IX. Trykt i BtA 441-442. Her gengivet efter originalen i KB.

[2] i græsk mytologi tragediens muse.

[3] produkter af øjeblikket, døgnfluer.

Noter til brev nr. 75:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC I 100-102.

[2] se brev 68-70.

[3] Edvard Collin var blevet forlovet med Henriette Thyberg (1813-94) Parret blev gift i 1836.

[4] skovstrækning på den anden side af Sorø Sø vis á vis Akademiet; var et yndet udflugtsmål.

[5] Christian Hviid Bredahl (1784-1860) var søn af en velstående proprietær; gik i Slagelse Latinskole; studerede efter studentereksamen 1801 teologi, men følte sig mere tiltrukket af friluftslivet og opgav efter kort tids forløb studierne. En arv efter faderens død i 1810 satte ham i stand til at leve et uafhængigt liv, og 1819-22 udgav han “Dramatiske Scener, uddragne af et ældgammelt Haandskrift, frit oversatte af det Kyhlamske ved C. Bredahl, Kyhlamnensis musæ famulus vilis et immeritus [dvs. den kyhlamske muses ringe og uværdige tjener]” (I-IV) præget af harme over social uretfærdighed og hykleri. I 1821 giftede han sig med sin broders enke, Vita Sophie, f. Bertelsen (1791-1861), der bragte et handicappet barn ind i ægteskabet, og tog en søster i huset. Næsten samtidig mistede han det meste af sin formue ved pengeudlån, men købte 1824 parcelgården Damsgaard, arvefæste under Sorø Akademi, for 5 rdlr. og levede fra nu af og til sin død som bonde. Gårdens ringe stand, gældsforpligtelser og landbrugskrisen i 1820'erne samt sygdom fik i 1828 præsten L.C.D. Westengaard i Pedersborg ved Sorø til at forsøge en indsamling til en varigere understøttelse dog uden større resultat. Men i sommeren 1831 blev den litterært interesserede Maria Benedicte Rosenstand-Goiske under et ophold i Sorø opmærksom på Bredahls situation. Hun talte med Jonas Collin og redaktøren af “Dagen”, Frederik Thaarup, og 1.11. 1831 bragte “Dagen” Nr. 260 en anonym opfordring til at hjælpe Bredahl, hvis navn dog ikke nævntes. Også A blev interesseret ,og han korresponderede med Ingemann om sagen for at indhente nærmere oplysninger til brug for Jonas Collin (BIngemann I 67-74) og søgte i et brev til senioratet i Studenterforeningen at få dette til at hjælpe. Edvard Collin havde sat sig i spidsen for en indsamling, der indbragte 124 rdl. sedler og 27 rdlr. sølv, som Bredahl fik via A og Ingemann. Bredahls takkebrev blev indledning til en korrespondance mellem ham og Edvard Collin (Otto Borchsenius: “To Digtere”, 1886, 26 ff.; O. Thyregod: “Christian Bredahl”, 1918, 121 ff.).

[6] “lste Deel af “Dramatiske Scener”, i hvilken Bredahl havde et skrevet et Vers til mig” (anmærkning af E. Collin, A&C 144; sml. Borchsenius’ a. s., 43).

[7] Charlotte Oehlenschläger (1811-35), datter af Christiane og Adam Oehl. Var kendt for sit vittige, skalkagtige, men også heftige og eksalterede væsen og var i flere år meget omsværmet. A selv fandt det under sin juleferie hos Wulffs også “poetisk” at elske Charlotte Oehl., “men jeg kunde ikke” (Levnedsbog 139f.). Hun blev siden forlovet med studenten, senere assurancemægler Edvard Hvidt, men brød forlovelsen i 1831 under et ophold i Tyskland, og forelskede sig i skuespilleren Ludvig Phister. Pga. hans tvivlsomme rygte og forældrenes modstand mod forbindelsen blev hun interneret i Sorø hos Carsten Hauchs, men da det kun forstærkede de unges følelser, gav Oehl.s tilsidst efter, og parret blev gift 14.11.1832. Hendes tidlige lyst til at agere og talent for at imitere fik hende til at gå til scenen, hvor hun debuterede på Det kgl. Teater 22.12.1832. Men da hun manglede egentligt talent, trak hun sig allerede ved sæsonens udgang tilbage og døde i 1835 i barselseng (jf. Elith Reumert: “Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschlager”, 1918 og Robert Neiiendam: “Scenen drager”, 1915, 111-33).

[8] August Werligh (1795-1841) havde 1823-26 været korist og dramatisk elev ved Det kgl. Teater, men fik 1826 sin afsked. 1828 fik han bevilling til at drive teater i provinsen og blev leder af et af tidens mest ansete omrejsende skuespillerselskaber, der i øvrigt også fik A.s skuespil på repertoiret.(Gunnar Sandfeld: “Komedianter og skuespillere”, 1971, 161ff.).

[9] lat.: utroligt, men dog sandt.

[10] af J.L. Heibergs “Aprilsnarrene”, 5. scene (“Poetiske Skrifter”, VI, 1862, 18).

[11] se Levnedsbog 128ff.

[12] A. havde siden nytår 1832 arbejdet på digtcyklusen “Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen”, der udkom december 1832. “Marts” findes i “Aarets tolv Maaneder”, 23-34 (et enkelt afsnit deraf: “En Guddoms Tanke er Du, Poesi”, SS XII 62-64).

[13] “Aarets tolv Maaneder”, 11-22 (SS XII 143-49: “Herregaarden og Børnene”).

[14] familien Collins landsted på Østerbro ved Jagtvej.

[15] trykt i BJC I 83ff. - Viggo Drewsen (1830-88), søn af Ingeborg og A.L. Drewsen.

[16] Henriette Thybergs forældre, tømrermester Henrik Thyberg (1776-1844) og hans hustru Oline, f. Falenkam (1781-1853).

Noter til brev nr. 76:

[1] Coll.Brevs. XII (KB). Trykt i Th.A. Müller og H. Topsøe-Jensen: “Riborgs Broder. H.C. Andersens Brevveksling med Christian Voigt” i: Anderseniana 2.rk. I,2 106-107.

[2] citat fra Clärchens sang i Goethes sørgespil “Egmont” (“Freudvoll und leidvoll - ”).

[3] Frederikke Elise Voigt (1807- ?).

[4] Elisabeth (Betty) Ploug (1810-71), datter af agent Simon Hempel Ploug og Elisabeth, f. Wamberg.

[5] Hans Thomas Mathias Steenbuch (1811-75); student fra Odense 1828; kirurgisk eksamen 1835; kandidat ved Frederiks Hospital 1836; godslæge på Holsteinborg 1837, hvor A i øvrigt traf ham under sit første ophold i maj 1856 (Dagbøger IV 201).

Noter til brev nr. 77:

[1] Trykt i Th.A. Müller og H.Topsøe-Jensen: “Riborgs Broder. H.C. Andersens Brevveksling med Christian Voigt” i: Anderseniana 2 rk. I,2 108-109.

[2] nr. 76.

[3] herregård 14 km sydvest for Nyborg. Ejeren var Johanne Marie Lindegaard, f. Colding (1763-1838), enke efter justitsråd Salomon L. (se Hans Henrik Jacobsen: “H.C. Andersen på Fyn 1819-75”, Odense 1968, 80 ff. og Kai Uldall: “H.C. Andersen på Lykkesholm” i: “Kulturminder”, Ny Række, Bd. IV, 1961, 145-210).

[4] hovedgård 10 km syd for Odense. Ejeren var landmåler Termann Øllgaard Hillerup (d. 1863).

[5] skuespilleren Joh. Rud. Waltz (1811-53) spillede Sir Hayston, Laird of Bucklaw i “Bruden fra Lammermoor”. Se i øvrigt BEC I 108.

[6] liv.

[7] lat.: hellige enfoldighed.

[8] ”Erasmus Montanus”, komedie af Ludvig Holberg (trykt 1731).

[9] barnagtige.

[10] hovedgård 12 km sydøst for Odense. Ejeren var løjtnant C. A. Vind (1794-1869).

[11] Horats Ode II, 16, 21-22: “Scandit aeratas vitiosa naves - Cura nec turmas equitum relinquit”.

[12] N. P. Nielsen.

[13] “Phantasier og Skizzer”1831, 44-47 (SS XII 96).

[14] operasangeren J. F. Kirchheiner (1798-1865).

[15] Laura Voigt (1807-1904), søster til Chr. V.

[16] sandsynligvis Plougs.

[17] cand.theol. Jørgen Ploug Sparrevohn (1807-90); sognepræst i Randrup 1835, i Sneum-Tjæreborg 1850. Hans moder Jacobine Antonie S., f. Ploug, døde 1836 i Faaborg.

[18] nr. 75.

Noter til brev nr. 78:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 86-87.

[2] jf. brev til Caroline Bang på Nørager dat. Kbh. 31.8.1832: “Jette Wulff havde ogsaa skrevet mig til, men Brevet var gaaet til Odense og derfra atter sendt til Kjøbenhavn, hvor jeg fandt det paa mit Bord ved Ankomsten” (“Meddelelser fra H. C. Andersen-Samfundet 1929-30”, 1930, 9).

[3] hovedgård 2 km vest for Nørager ved Tissøs østlige bred; den ejedes af Christiane Annette Selchau, f. v. Herbst (1805-56), enke efter godsejer J. C. Selchau.

[4] juristen Anders Sandøe Ørsted (1778-1860), deputeret i Danske Kancelli og generalprokurør, broder til A.s ven, fysikeren H. C. Ørsted.

[5] A kom til Kbh. 30.8.

[6] Chr. Wulff (1810-56), sekondløjtnant i Søetaten 1823, premierløjtnant 1834, kaptajnløjtnant 1841, kaptajn 1851. C.W. var udkommanderet med korvetten Diana på dens forestående togt til Vestindien.

[7] Oluffa de Schouboe (1815-92), datter af amtmand i Nedernæs og Råbyggelaget i Norge Ulrich Frederik Anton de Schouboe (1782-1863) og Ottilie v. Munthe af Morgenstierne (1787-1829), var niece til oberstinde Anna Dorothea Høegh-Guldberg og beslægtet med Henriette Wulff.

[8] malerinden Mariane Stub (1790-1842), datter af kommandør Otto Frederik Stub til Kalundborg Ladegaard og søster til Augusta Müller, gift med Sjællands biskop Peter Erasmus Müller. A ejede et maleri af Mariane Stub: en engel, der kommer med skrivetøj og laurbærkrans (BHH 105); det findes nu i H. C. Andersens Hus, Odense.

[9] “Aarets tolv Maaneder”, 1833, 77-84 (SS XII 30-33).

[10] Det kgl. Teater åbnede 1.9. med tre enaktere: Scribes “Qvækeren og Dandserinden”, Florians “De to Sedler” og Scribes “Familien Riquebourg”.

[11] Jørgen Hansen Koch (1787-1860) arkitekt; 1823 kgl. bygningsinspektør og hofbygmester; 1835 professor i bygningskunst ved Kunstakademiet og fra 1850 direktør for Statens Bygningsvæsen. 1.8.1829 havde han fået titel af virkelig justitsråd og udnævntes 3.8.1832 til etatsråd. Koch var gennem sit ægteskab med Henriette Wulffs søster, Ida, en nær bekendt af A. Jf. brev til Edvard Collin 23.8.1832: “Til Forbauselse hører jeg, at Koch er blevet Etatsraad. Naa! han bygger godt! - Det maa være en sjelden Mand! Herre Gud! skulde Øehlenschlæger dog virkelig være mindre! . . . Gud veed jeg kan godt lide Koch, men hans Forfremmelser gaae mig saa stærk Slag i Slag, at jeg finder det underligt” (BEC I 114). Oehlenschläger blev først etatsråd 1839.

[12] Charlotte Phister, f. Oehlenschläger. Jf. Levnedsbog om A.s julebesøg i Kbh. 1825: “Øehlenschlægers Datter Lotte var alt en voxen ung Pige, vist 13 a 14 Aar. Hun var meget munter og det morede hende [overstreget i ms.: sagtens at give mig nogen Hyldest, som jeg tog for god Vare]. - De fleste Desciple i øverste Klasse, havde alle flere Gange været forelsket; det faldt mig nu ind, at det ogsaa var paa Tiden jeg blev det. Jeg sværmede for Øehlenschlæger, og dette Sværmerie meente jeg ogsaa maatte gaae over til Datteren. - Jeg fandt det poetisk at elske hans Datter og besluttede mig til det. - Jeg stirrede paa hende, jeg vilde saa gjerne blive forelsket, men jeg kunde ikke; dog mærkede man mine Blik og sagde: “han elsker Lotte”; nu troede jeg det selv, skjøndt jeg godt husker, at jeg undrede mig over at man saadan kunde blive forelsket naar man selv vilde” (139).

Noter til brev nr. 79:

[1] Ny kgl. Saml. 2642. fol. (KB) Trykt i Kirsten Dreyer og Flemming Hovmann: “ Et overset venskab. H.C. Andersens og Otto Müllers brevveksling” i: Anderseniana 1993 8-15.

[2] jf. digtet “Ja Preussen var et deiligt Land” (Skyggebilleder 130).

[3] Charlotte Augusta Müller (1813-97), søster til O.M.

[4] teologen, numismatikeren og museumsmanden Ludvig Müller (1809-91).

[5] maleren Adam Müller (1811-44), broder til O.M.

[6] Louise Augusta Müller, f. Stub (1788-1852).

[7] biskop over Sjællands Stift Peter Erasmus Müller (1776-1834).

[8] 1822-35 boede Adam Oehlenschläger i bispegården Nørregade 11.

[9] Charlotte Oehlenschläger (1811-35), datter af Christiane og Adam Oehl. Var kendt for sit vittige, skalkagtige, men også heftige og eksalterede væsen og var i flere år meget omsværmet. A selv fandt det under sin juleferie hos Wulffs også “poetisk” at elske Charlotte Oehl., “men jeg kunde ikke” (Levnedsbog 139f.). Hun blev siden forlovet med studenten, senere assurancemægler Edvard Hvidt, men brød forlovelsen i 1831 under et ophold i Tyskland, og forelskede sig i skuespilleren Ludvig Phister. Pga. hans tvivlsomme rygte og forældrenes modstand mod forbindelsen blev hun interneret i Sorø hos Carsten Hauchs, men da det kun forstærkede de unges følelser, gav Oehl.s tilsidst efter, og parret blev gift 14.11.1832. Hendes tidlige lyst til at agere og talent for at imitere fik hende til at gå til scenen, hvor hun debuterede på Det kgl. Teater 22.12.1832. Men da hun manglede egentligt talent, trak hun sig allerede ved sæsonens udgang tilbage og døde i 1835 i barselseng (jf. Elith Reumert: “Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschlager”, 1918 og Robert Neiiendam: “Scenen drager”, 1915, 111-33).

[10] Niels Bang (1776 -1855), botaniker og agronom; blev som niårig indsat som besidder af det 1784 oprettede stamhus Hofmansgave på Nordfyn, få km fra Otterup, med forpligtelse til at antage navnet Hofman. A var kommet i kontakt med Hofman Bang gennem Collinerne. Det er i øvrigt ikke muligt at datere opholdet præcist, men det må have fundet sted i slutningen af juli.

[11] under læsningen af E.T.A. Hoffmanns “Die Serapionsbrüder” (1819) var A blevet opmærksom på italieneren Carlo Gozzis (1720-1806) “Il corvo”, som Meisling havde oversat (“Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi”, 1825, 1-104) (MLE I 115). Han skrev en operatekst i tre akter over den, som blev indleveret til Det kgl. Teater 28.5.1830. Stykket blev antaget efter Chr. Molbechs og J.D. Mantheys betinget positive censur af henholdsvis 22.8. og 24.8.1830. A overdrog J.P.E. Hartmann (1805-1900) at komponere musikken, efter at han havde hørt ham rost hos Wulffs. Arbejdet med musikken trak dog ud, og operaen fik først premiere 29.10.1832, men fik kun seks opførelser, jf. Overskou: “Stykket blev i Bearbeidelsen et løst Phantasiespil, der havde adskillige gode theatralske og musikalske Momenter, men hverken i det Hele Operaens Charakteer eller i sine enkelte Partier nogen for en storartet musikalsk Behandling gunstig Form [...] Mængden fandt, at der ikke var Livfuldhed og Melodierigdom nok til at hæve Stykket og erstatte Fremstillingens meget store Mangler” (V 169). A erkendte selv senere tekstens mangler og udelod den af “Samlede Skrifter” (MLE I 115). Se i øvrigt Hetsch 14-17 samt Anderseniana 1997 5-40. “Ravnen” blev ikke opført på selve dronning Marie Sophie Frederikkes (1767-1852) fødselsdag 28.10., men dagen efter.

[12] oversat under titlen “Dronningen paa 16 Aar” efter Jean Bayards (1796-1853) franske original. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.3.1833 med Johanne Luise Heiberg (1812-90) i rollen som Dronning Christine.

[13] jf. Skyggebilleder 94.

[14] den fr.-ty. digter og forsker Adelbert v. Chamisso (1781-1838), hvis bekendtskab A havde gjort 1831 (jf. Dagbøger I 106ff. og Skyggebilleder 123ff.).

[15] “Phantasier og Skizzer”.

[16] trykt i BfA I 105ff.

[17] den ty. forfatter Willibald Alexis (pseud. for Georg Wilh. Heinr. Häring) (1798-1871), som A havde truffet ved et gilde i det litterære Mittwochsgesellschaft i Berlin 1831 (Dagbøger I 111 og Skyggebilleder 126).

[18] jf. Skyggebilleder 123.

[19] trykt i “Kjøbenhavns-Posten” Nr. 165, 9.10.1832 (SS XII 223).

[20] “Tordenskiold”, tragisk drama med musik af A.P. Berggreen; opført 1. gang på Det kgl. Teater 6.2.1833.

[21] “Kong Erik og de Fredløse. En historisk Roman” (1833).

[22] “Kjærlighed ved Hoffet”, skuespil i 5 akter af Frederik (Frits) Paludan Müller (1809-76), søn af biskop over Aarhus Stift Jens P.M. (1771-1845); opført 1. gang på Det kgl. Teater ved sommerforestillingen 6.6.1834.

[23] Carsten Hauch (1790-1872): “Maastrichts Beleiring” (1832).

[24] 1832 udgav Bredahl det polemiske fejdeskrift “Fra Gamle Gumba” rettet mod “Gjenganger-Breve”, som Hertz i øvrigt vedkendte sig forfatterskabet til efter sin dåb 26.4.1832.

[25] skuespil i 1 akt. Opnåede kun én opførelse på Det kgl. Teater 22.9.1832, hvor det faldt pga. “den kotzebuesk svulstige Stiil” (Overskou V 166).

[26] forfatteren var A.s studenterkammerat, digteren F.J. Hansen (1810-52).

[27] i foråret 1832 opfordrede Weyse A til at bearbejde Walter Scotts “Kenilworth” som operatekst. Han gik straks i gang og udarbejdede en plan, som Weyse accepterede. Arbejdet gik hurtigt. 28.5.1832 meddeler han Henriette Hanck rollelisten (BHH 49), men if. MLE I 116f. var han dog ved at opgive pga. kritik fra forskellig side. Efter opmuntring fra Weyse fuldførte han imidlertid arbejdet, og 22.6.1832 blev det indsendt til Det kgl. Teater. Censorerne kunne ikke umiddelbart gå ind for dets antagelse (Hetsch 22-23), og i en skrivelse fra direktionen 8.9.1832 blev A anmodet om at omarbejde stykket samt indlevere det i en god og læselig afskrift (BtA 516). I marts 1833 blev den omarbejdede tekst antaget (BHH 65), og Weyse gik i gang med at komponere musikken. Det viste sig hurtigt, at han ikke var tilfreds med teksten, jf. udateret brev fra Weyse (BtA 558) samt brev fra A til Thomas Overskou 8.1.1836: “efterhaanden fik han den [eller den] Idee, som maatte anbringes, og jeg havde nu fuldt og fast bestemt ganske at føie ham i Alt; for her var han Mesteren, jeg kun Svenden, som byggede Stilladset” (BfA I 318). Under A.s store udenlandsrejse foretog Weyse ændringerne dels på egen hånd dels med hjælp fra A.s studenterkammerat, digteren F. J. Hansen, ikke alle til tekstens fordel eller A.s tilfredshed (jf. MLE I 117, Hetsch 26). De mange ændringer og andre opgaver forsinkede arbejdet, men 16.3.1835 skriver A til Henriette Wulff: “Weyse er i Slutningen af Kenilworth” (BHW 1211). Operaen kom imidlertid først til opførelse 6.1.1836 og blev spillet i alt 7 gange, sidste gang 24.9. 1836. Trods kritik “vandt ethvert Nummer meget Bifald og Optagelsen var glimrende” (Overskou V 258). Netop pga. ændringerne lod A kun sangene i stykket trykke (udkom 12.1.1836). Først i “Samlede Skrifter” 32. Bind (udkom 30.11.1876) blev stykket trykt i sin helhed, efter at A i vinteren 1875 havde omarbejdet prosadialogen til 5-fodede jamber til brug for et klaverudtog, som Samfundet til Udgivelse af dansk Musik forberedte af operaen (BHW III 21f.). Se i øvrigt Carl Thrane: “Weyses Minde”, 1916, 40-42, Hetsch 20-32.

[28] allerede under sit ophold i Odense i sommeren 1830 havde A samlet optegnelser om spaniernes ophold på Fyn i 1808 med henblik på en roman (BEC I 52). Den blev imidlertid opgivet, og inspireret af Riborg Voigt-episoden kort efter skrev han dobbeltvaudevillerne “Spanierne i Odense” og “Fem og tyve Aar derefter” (MLE I 109), der i marts 1833 blev indleveret til Det kgl. Teater. Efter Molbechs meget skarpe censur, hvor de bl. a. blev kaldt et “umodent, ubearbeidet, i Charakteer usselt, i Dialog trivielt og i Diction mangengang pøbelagtigt-smagløst og lavt Product”, blev de forkastet 4.4.1833 (A&C 175-76). I november gik Jonas Collin på eget initiativ ind i sagen og skrev et brev til Molbech med henblik på en omstødelse af forkastelsen efter en evt. omarbejdelse. I et ret afdæmpet privatbrev stillede Molbech sig 16.11.1833 ikke helt afvisende, men foreslog Collin at høre Heibergs dom (A&C 213ff.). Det var sidstnævntes responsum af 23.11.1833, der angav mulighederne for en omarbejdelse, som inspirerede A til “Improvisatoren” (ib. 215- 21). Det var dog først under sit ophold på Lykkesholm og i Odense i 1835, A begyndte på en omarbejdelse, hvorefter vaudevillerne indleveredes som en dobbeltvaudeville til Det kgl. Teater 6.9.1835 under titlen “Skilles og mødes”. Efter Molbech og Kirsteins censur blev dobbeltvaudevillen antaget 9.11.1835. Efterfølgende forlangte Molbech og teaterchefen Holstein, at hovedtitlen skulle fjernes, og de to vaudeviller spilles som selvstændige stykker, dog altid ved samme forestilling. A fastholdt imidlertid hovedtitlen, men måtte acceptere, at de nok blev opført som een digtning, men altid med en ballet, der skulle spilles imellem de to afdelinger. “Skilles og mødes” opførtes 1. gang 16.4.1836, men gik kun 3 gange (Overskou V 261-63).

[29] hvortil sigtes vides ikke.

[30] grosserer, major i Det borgerlige Infanteri Ludvig Zinn (1808-68), søn af grosserer, kgl. agent Johann Friedrich Zinn (1779-1838).

[31] Regitze Giødvad (1810-1906).

[32] if. Vejviseren for 1832 boede der en grosserer Andreas Nielsen på hjørnet af Nyhavn og Kvæsthusgade 35.

[33] uvist hvem der hentydes til.

[34] se brev 78.

[35] en ubehandlet tandbyld skaber et overtryk, hvorved der dannes en revne, en såkaldt fistel, så overtrykket udlignes.

[36] synes ikke bevaret.

[37] af Carl von Holtei (Beiträge für das Königstädter Theater I, Wiesbaden 1832).

[38] A.s forlægger, boghandler C.A. Reitzel (1789-1853).

Noter til brev nr. 80:

[1] Coll.Brevs. X (KB). Trykt i Kirsten Dreyer og Flemming Hovmann: “Et overset venskab. H.C. Andersens og Otto Müllers brevveksling” i: Anderseniana 1993 15-17.

[2] det drejede sig, som det også fremgår af det følgende, ikke om hele “Phantasier og Skizzer”, men i alt 5 digte: “Lille Lise ved Brønden” og “Spillemanden” (“Phantasier og Skizzer” (SS XII 300f; 96f.); “Martsviolerne”, “Tyveknægten” (hos Chamisso kaldet “Muttertraum”) og “Soldaten” (“Digte” (1830) (SS XII 64f., 331, 190). Tre af oversættelserne: “Der Soldat”, “Muttertraum” og “Märzveilchen” blev trykt i “Morgenblatt für gebildete Stände” Nr. 54, 4.3.1833. Senere blev de alle optaget i “Gedichte von Adelbert von Chamisso”, 2. Aufl. Leipzig 1834 (jf. BHW I 191).

[3] antagelig den ty. numismatiker Eduard Julius Friedländer (1813-84).

[4] ”Digte” 1830, 58f. (SS XII 123f.). Ch. fulgte dog ikke O.M.s råd.

[5] kort episk-lyrisk digt; romance.

[6] ”Musenalmanach für das Jahr 1833”. Hrsg. Von A. v. Chamisso und G. Schwab, Leipzig 1833.

[7] Goethe var netop død 22.3.1832.

[8] Antonie v. Chamisso, f. Piaste (1800-37).

[9] Hermann von Chamisso (1832-96), senere preussisk medicinalrat, dr. med.

[10] SS XII 8.

[11] af Carl von Holtei (Beiträge für das Königstädter Theater I, Wiesbaden 1832). Ernst Raupach (1784-1852) skal egentlig være C. von Holtei.

[12] Napoleon I (1769-1821), fr. kejser 1804-14 og 1815.

[13] fr.: skuespil.

[14] under indtryk af den franske julirevolution og Bulgariens rejsning kom det 1830 til oprør mod de russiske magthavere i Polen, men oprøret blev nedkæmpet i 1832.

[15] A var hele livet en stor beundrer af Napoleon (se fx MLE I 130).

[16] den ty. dramatiker August von Kotzebue (1761-1819) var storleverandør af sentimentale moraliserende familie- og ridderdramaer (i alt 211) og fandt op til 1830 talrige efterlignere.

Noter til brev nr. 81:

[1] Trykt i Stampe 168-170.

[2] “Levnedsbog”. Selvbiografien, som standser midt i en sætning, og som A siden forærede til N. C. L. Abrahams, med hvis autografsamling den 1878 overgik til KB, er påbegyndt i efteråret 1832. A viste den ikke alene til familien Collin, men også til Henriette Wulff; desuden vidste Ludvig Mülller besked med arbejdet. A overlod sit manuskriptet i Edvard Collins varetægt, da han drog ud på sin store udenlandsrejse i april 1833, og bad ham, sørge for, at erindringerne blev trykt, hvis han skulle dø, medens han var bortrejst. Efter hjemkomsten fra Italien havde A mistet interessen for selvbiografien, og muligvis forærede han allerede Abrahams manuskriptet omkring 1841; i hvert fald spillede det ikke nogen rolle under udarbejdelsen af “Mit eget Eventyr uden Digtning” i 1846, eller da han begyndte at arbejde på “Mit Livs Eventyr” i 1853. Fragmentet, der er en hovedkilde til vores viden om A.s barndom og ungdom, gik i glemmebogen og blev først udgivet af Hans Brix under titlen “H. C. Andersens Levnedsbog. Digterens Liv 1805-31. Nedskrevet 1832. Udgivet med et Forord af Hans Brix” i 1926. 2. udgave med indledning og noter ved H. Topsøe- Jensen udkom 1962 Se i øvrigt T.-J. 79-143; Tilblivelseshistorien og dens problemer behandles s. 79-87.

[3] “Ravnen”.

Noter til brev nr. 821:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 85-86.

[2] se brev 75 og 76

[3] “Den danske Bi eller Søndags-Tidenden”. Udgivet og redigeret af C. Mariboe. Nr. 21, 18.11.1832, 163-66, hvor det i artiklen “Om Operaen i Almindelighed, og om “Bruden fra Lammermoor” og “Ravnen” i Særdeleshed” bl.a. hedder om førstnævnte: “Naar Herr Andersen [...] har taget den hele walterscotske Roman og skaaret til Acter, hvis Sammensætning aldeles ikke er grundet i den dramatiske Poesies Princip, da kan han ikke godt paastaae, at han kun tager “den første Idee” af Romanen; han har alene dramatiseret enkelte af dens Scener og kan neppe kalde Stykket en Original eller sig dets Forfatter [...] I Anlægget af den musikalske Deel har Forfatteren ikke været heldig, da han for det meste har lagt den udenfor Situationen istedetfor at bringe den i nøie Forbindelse med dem [...] I den musikalske Deel finde vi tillige en Mængde Udtryk, som viser at Hr. Andersen langt fra ikke har udført den med den Omhu, som man kunde vente [...] Uagtet dette Syngestykkes Feil, vilde vi, hvis det virkelig var originalt, og vi alene sammenlignede det med de mange maadelige Syngestykker, vi saa ofte have været hiemsøgte med, ansee det for et Beviis, at Hr. Andersen ved Studium, streng Selvkritik og sand konstnerisk Stræben efter at opfylde de Fordringer, der ligge i Syngestykkets Natur, kunde blive en god Digter i dette Fag; hans Vers ere i Almindelighed flydende og musikalske, hans Dialog er let og Stykkets Slutning, der er det bedste af det Hele lader os ane, at han vel kunde anlægge musikalske og effectfulde Situationer [...] Vi ville ønske, at Herr Andersen i Følelsen af det, han sikkert kan være, ikke vil nedlade sig til at agere en poetisk Charlatan; men sætte større Ære i at frembringe lidt Godt ved eget Arbeide, end i at sammenjaske meget Slet ved at forhutle Andres.”

[4] “Aarets tolv Maaneder, Tegnede med Blæk og Pen” med trykåret 1833 udkom 18.12.1832.

[5] Henrik Hertz’ ansøgning til Fonden ad usus publicos er dateret 18.4.1832 og bevillingen dateret 15.5.1832 (“Fonden ad usus publicos”, III, 1947, 261f.).

[6] audiensen hos Frederik VI er beskrevet i MLE I 123. Ved samme lejlighed overrakte A også ansøgningen om rejseunderstøttelse (“Fonden ad usus publicos”, III, 1947, 313) dateret 7.12.1832 og konciperet af Jonas Collin, der 11.12.1832 var blevet afløst af Edvard Collin som fondens sekretær, og som vidste, hvorledes en sådan skulle udformes. Da det var usikkert, hvorvidt der var råd til at to digtere kunne rejse til udlandet, og da Hertz både var ældre end A, var uddannet jurist og havde fået universitetets guldmedalje for en retshistorisk afhandling, rådede Collin som nævnt nedenfor A til at vedlægge nogle anbefalinger fra fremtrædende kulturpersonligheder, en ikke ualmindelig praksis. I øvrigt indkom i 1833 i alt 42 ansøgninger, og kun 18 kom i betragtning. En afgørelse var ventet til Frederik VI’s fødselsdag 28.1.1833, men lod vente på sig. Først 13.4.1833 fik A ved kgl. resolution 600 rdlr. sølv i to år, hvortil kongen på Jonas Collins anbefaling yderligere bevilgede 200 rdlr. sølv 15.4.1834. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “Mit eget Eventyr uden Digtning”, 1940, 160-67.

[7] afrejsen fandt sted 22.4.1833.

[8] A reviderede flere gange sine rejseplaner; sml. brev til Otto Müller 11.12.1832 (Anderseniana 1993 18) og brev til Henriette Hanck 14.1.1833 (BHH 58). En detaljeret tidstavle med rejseruten er trykt i Dagbøger I XXXIV-XL.

[9] Oehlenschlägers anbefaling dateret 7.1.1833 er trykt i MLE II 164.

[10] H.C. Ørsted (1777-1851), farmaceut 1797; blev efter en studierejse til Tyskland, Frankrig og Holland 1801-04 professor i fysik ved Kbh.s Universitet 1806; direktør for den nyoprettede Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet) fra 1829 til sin død. A havde selv indført sig hos Ørsted (Levnedsbog 77, MLE I 74), og der udviklede sig et nært venskab mellem dem. Ørsteds filosofi, udtrykt i “Aanden i Naturen” (1850), fik største betydning for A.s åndsudvikling, og Ørsted var den første til at se eventyrenes kunstneriske værdi. Hans anbefaling dateret 31.12.1832 er trykt i MLE II 163f.

[11] Sjællands biskop siden 1830 P.E. Müller (1776-1834) var A bekendt gennem venskabet med sønnerne Ludvig og Otto Müller. Jf. Anderseniana 3. rk. IV 205-26 og Anderseniana 1993 5-56). Af ukendte årsager fik A dog ikke en “attest” fra P.E. Müller. I stedet indsendte han anbefalinger fra J.M. Thiele, dat. 8.1.1833 og J.L. Heiberg, dat. 9.1.1833 (se MLE II 165f.).

[12] det fremgår ikke af brev 83 nedenfor, hvorvidt Ingemann har vedlagt sin anbefaling dat. 30.12.1832, der lyder: “Cand. phil. H.C. Andersen har troet at kunne give sit Ønske om offentlig Understøttelse til en Udenlandsreise en forøget Vægt ved ældre Forfatteres fordeelagtige Yttringer om hans poetiske Talent og om Gavnligheden af en Udenlandsreise i hans Stilling. Uagtet jeg er langt fra at tillægge min individuelle Mening i denne Sag nogen anbefalende Vægt, tillades det mig ved denne Leilighed at yttre min Deeltagelse for den unge Forfatter og hans Fremtids Lykke, idet jeg i hans Arbeider erkjender de umiskjendeligste Yttringer af en poetisk Natur og en ualmindelig Gave til at fremstille Billeder og Scener af Naturen og Menneskelivet. Jeg vilde ansee det for særdeles gavnligt, hvis den Deeltagelse, hans poetiske Bestræbelser allerede have opvakt, maatte aabne ham Leilighed til, ved Kongelig allernaadigst Understøttelse, at udvide sin Synskreds ved det for en Digter saa vigtige Bekjendtskab til den sydlige Natur og Folkelivet i fremmede Lande” (MLE II 163).

Noter til brev nr. 83:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 87-88. Dateringen er foretaget ud fra oplysningen om modtagelsen af “Aarets tolv Maaneder”, som A if. brev 82 sendte 20.12.1832.

[2] da Theseus fra Athen if. et græsk sagn kom til Kreta, hvor han skulle ofres til uhyret Minotaurus i den indviklede bygning Labyrinten, forelskede den kretiske kongedatter Ariadne sig i ham og gav ham et garnnøgle, inden han gik ind i labyrinten. Ved hjælp af tråden slap han ud efter at have dræbt Minotaurus.

[3] søvngænger.

[4] allusion til Æsops fabel, hvor det dog er en gås, der lægger guldæg. Ejeren dræbte den for at blive rig med et slag.

[5] allerede Meisling havde gjort indsigelse mod denne A.s skødesynd, jf. Levnedsbog 142, 145 samt 176, og Henriette Wulff d. æ. havde i et brev 4.1.1827 (BtA 576) givet A samme råd som Ingemann; jf. også brev 62 fra Edvard Collin 22.7.1830 ovenfor.

Noter til brev nr. 84:

[1] H. C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 89-90.

[2] “Levnedsbog”. Selvbiografien, som standser midt i en sætning, og som A siden forærede til N. C. L. Abrahams, med hvis autografsamling den 1878 overgik til KB, er påbegyndt i efteråret 1832. A viste den ikke alene til familien Collin, men også til Henriette Wulff; desuden vidste Ludvig Mülller besked med arbejdet. A overlod sit manuskriptet i Edvard Collins varetægt, da han drog ud på sin store udenlandsrejse i april 1833, og bad ham, sørge for, at erindringerne blev trykt, hvis han skulle dø, medens han var bortrejst. Efter hjemkomsten fra Italien havde A mistet interessen for selvbiografien, og muligvis forærede han allerede Abrahams manuskriptet omkring 1841; i hvert fald spillede det ikke nogen rolle under udarbejdelsen af “Mit eget Eventyr uden Digtning” i 1846, eller da han begyndte at arbejde på “Mit Livs Eventyr” i 1853. Fragmentet, der er en hovedkilde til vores viden om A.s barndom og ungdom, gik i glemmebogen og blev først udgivet af Hans Brix under titlen “H. C. Andersens Levnedsbog. Digterens Liv 1805-31. Nedskrevet 1832. Udgivet med et Forord af Hans Brix” i 1926. 2. udgave med indledning og noter ved H. Topsøe- Jensen udkom 1962 Se i øvrigt T.-J. 79-143; Tilblivelseshistorien og dens problemer behandles s. 79-87.

[3] brødrene Peter (1808-81) og Christian Wulff, begge sekondløjtnanter i Søetaten, var 1832-33 i Vestindien; den første med briggen St.Croix, den anden med korvetten Diana.

[4] audiensen hos Frederik VI er beskrevet i MLE I 123. Ved samme lejlighed overrakte A også ansøgningen om rejseunderstøttelse (“Fonden ad usus publicos”, III, 1947, 313) dateret 7.12.1832 og konciperet af Jonas Collin, der 11.12.1832 var blevet afløst af Edvard Collin som fondens sekretær, og som vidste, hvorledes en sådan skulle udformes. Da det var usikkert, hvorvidt der var råd til at to digtere kunne rejse til udlandet, og da Hertz både var ældre end A, var uddannet jurist og havde fået universitetets guldmedalje for en retshistorisk afhandling, rådede Collin som nævnt nedenfor A til at vedlægge nogle anbefalinger fra fremtrædende kulturpersonligheder, en ikke ualmindelig praksis. I øvrigt indkom i 1833 i alt 42 ansøgninger, og kun 18 kom i betragtning. En afgørelse var ventet til Frederik VI’s fødselsdag 28.1.1833, men lod vente på sig. Først 13.4.1833 fik A ved kgl. resolution 600 rdlr. sølv i to år, hvortil kongen på Jonas Collins anbefaling yderligere bevilgede 200 rdlr. sølv 15.4.1834. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “Mit eget Eventyr uden Digtning”, 1940, 160-67.

[5] jf. et udateret brev fra A til Edvard Collin, antagelig skrevet mellem 11. og 20.12.1832: “Vær ikke vred paa mig, jeg er nu en sær Skabning, en “poetisk Figur” som Øhlenschlæger kalder mig” (BEC I 117) samt brev til samme 14.6.1836: “jeg er jo en poetisk Figur, et følsomheds Menneske” (ib. 242).

[6] Egill Skallagrimsson (ca. 900-83). I Egills saga fortælles, at Egill havde mistet ikke en, men to sønner. Han lagde sig til at dø ved budskabet om tabet og ville ikke spise; men takket være datteren Thorgerds list opgav han at sulte sig til døde og digtede “Sonartorrek” (“Sønnetabet”) , hvori han priser Odin, der har givet ham den sangens gave, som bringer ham trøst. A kendte historien fra Ingemann, jf. BIngemann I 57f.

Noter til brev nr. 85:

[1] Coll. Brevs. XII. Trykt i BHW I 90-91.

Noter til brev nr. 86:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 118-119.

Noter til brev nr. 87:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 63-65.

[2] teatret.

[3] 28.1.

[4] audiensen hos Frederik VI er beskrevet i MLE I 123. Ved samme lejlighed overrakte A også ansøgningen om rejseunderstøttelse (“Fonden ad usus publicos”, III, 1947, 313) dateret 7.12.1832 og konciperet af Jonas Collin, der 11.12.1832 var blevet afløst af Edvard Collin som fondens sekretær, og som vidste, hvorledes en sådan skulle udformes. Da det var usikkert, hvorvidt der var råd til at to digtere kunne rejse til udlandet, og da Hertz både var ældre end A, var uddannet jurist og havde fået universitetets guldmedalje for en retshistorisk afhandling, rådede Collin som nævnt nedenfor A til at vedlægge nogle anbefalinger fra fremtrædende kulturpersonligheder, en ikke ualmindelig praksis. I øvrigt indkom i 1833 i alt 42 ansøgninger, og kun 18 kom i betragtning. En afgørelse var ventet til Frederik VI’s fødselsdag 28.1.1833, men lod vente på sig. Først 13.4.1833 fik A ved kgl. resolution 600 rdlr. sølv i to år, hvortil kongen på Jonas Collins anbefaling yderligere bevilgede 200 rdlr. sølv 15.4.1834. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “Mit eget Eventyr uden Digtning”, 1940, 160-67.

[5] synes ikke bevaret.

[6] ikke bevaret.

[7] Edvard Collin havde netop afløst Jonas Collin som sekretær i Fonden ad usus publicos.

[8] J.S. v. Møsting (1759-1843); cand.jur. 1781; blev efter forskellige ledende poster i statsadministrationen 1813 “finansminister” og præsident i Rentekammeret. Afskedigedes i 1831, men fortsatte som medlem af Gehejmestatsrådet og var direktør for Fonden ad usus publicos samt 1838-43 chef for Det Kongelige Bibliotek.

[9] lensgreve A.W.Moltke (1785-1864), fra 1818 besidder af Bregentved 4 km sydøst for Haslev. Cand. jur. 1805, assessor i Højesteret 1809, deputeret i Rentekammeret 1812, for finanserne 1816 og 1831 finansminister og gehejmestatsminister.

[10] “Møllen i Bjergkløften” af Miltitz og Reissiger. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 14.3.1833.

[11] i foråret 1832 opfordrede Weyse A til at bearbejde Walter Scotts “Kenilworth” som operatekst. Han gik straks i gang og udarbejdede en plan, som Weyse accepterede. Arbejdet gik hurtigt. 28.5.1832 meddeler han Henriette Hanck rollelisten (BHH 49), men if. MLE I 116f. var han dog ved at opgive pga. kritik fra forskellig side. Efter opmuntring fra Weyse fuldførte han imidlertid arbejdet, og 22.6.1832 blev det indsendt til Det kgl. Teater. Censorerne kunne ikke umiddelbart gå ind for dets antagelse (Hetsch 22-23), og i en skrivelse fra direktionen 8.9.1832 blev A anmodet om at omarbejde stykket samt indlevere det i en god og læselig afskrift (BtA 516). I marts 1833 blev den omarbejdede tekst antaget (BHH 65), og Weyse gik i gang med at komponere musikken. Det viste sig hurtigt, at han ikke var tilfreds med teksten, jf. udateret brev fra Weyse (BtA 558) samt brev fra A til Thomas Overskou 8.1.1836: “efterhaanden fik han den [eller den] Idee, som maatte anbringes, og jeg havde nu fuldt og fast bestemt ganske at føie ham i Alt; for her var han Mesteren, jeg kun Svenden, som byggede Stilladset” (BfA I 318). Under A.s store udenlandsrejse foretog Weyse ændringerne dels på egen hånd dels med hjælp fra A.s studenterkammerat, digteren F. J. Hansen, ikke alle til tekstens fordel eller A.s tilfredshed (jf. MLE I 117, Hetsch 26). De mange ændringer og andre opgaver forsinkede arbejdet, men 16.3.1835 skriver A til Henriette Wulff: “Weyse er i Slutningen af Kenilworth” (BHW 1211). Operaen kom imidlertid først til opførelse 6.1.1836 og blev spillet i alt 7 gange, sidste gang 24.9. 1836. Trods kritik “vandt ethvert Nummer meget Bifald og Optagelsen var glimrende” (Overskou V 258). Netop pga. ændringerne lod A kun sangene i stykket trykke (udkom 12.1.1836). Først i “Samlede Skrifter” 32. Bind (udkom 30.11.1876) blev stykket trykt i sin helhed, efter at A i vinteren 1875 havde omarbejdet prosadialogen til 5-fodede jamber til brug for et klaverudtog, som Samfundet til Udgivelse af dansk Musik forberedte af operaen (BHW III 21f.). Se i øvrigt Carl Thrane: “Weyses Minde”, 1916, 40-42, Hetsch 20-32.

[12] allerede under sit ophold i Odense i sommeren 1830 havde A samlet optegnelser om spaniernes ophold på Fyn i 1808 med henblik på en roman (BEC I 52). Den blev imidlertid opgivet, og inspireret af Riborg Voigt-episoden kort efter skrev han dobbeltvaudevillerne “Spanierne i Odense” og “Fem og tyve Aar derefter” (MLE I 109), der i marts 1833 blev indleveret til Det kgl. Teater. Efter Molbechs meget skarpe censur, hvor de bl. a. blev kaldt et “umodent, ubearbeidet, i Charakteer usselt, i Dialog trivielt og i Diction mangengang pøbelagtigt-smagløst og lavt Product”, blev de forkastet 4.4.1833 (A&C 175-76). I november gik Jonas Collin på eget initiativ ind i sagen og skrev et brev til Molbech med henblik på en omstødelse af forkastelsen efter en evt. omarbejdelse. I et ret afdæmpet privatbrev stillede Molbech sig 16.11.1833 ikke helt afvisende, men foreslog Collin at høre Heibergs dom (A&C 213ff.). Det var sidstnævntes responsum af 23.11.1833, der angav mulighederne for en omarbejdelse, som inspirerede A til “Improvisatoren” (ib. 215- 21). Det var dog først under sit ophold på Lykkesholm og i Odense i 1835, A begyndte på en omarbejdelse, hvorefter vaudevillerne indleveredes som en dobbeltvaudeville til Det kgl. Teater 6.9.1835 under titlen “Skilles og mødes”. Efter Molbech og Kirsteins censur blev dobbeltvaudevillen antaget 9.11.1835. Efterfølgende forlangte Molbech og teaterchefen Holstein, at hovedtitlen skulle fjernes, og de to vaudeviller spilles som selvstændige stykker, dog altid ved samme forestilling. A fastholdt imidlertid hovedtitlen, men måtte acceptere, at de nok blev opført som een digtning, men altid med en ballet, der skulle spilles imellem de to afdelinger. “Skilles og mødes” opførtes 1. gang 16.4.1836, men gik kun 3 gange (Overskou V 261-63).

[13] “Garrick i Bristol”, lystspil i fire handlinger af J.L. Deinhardstein oversat af Adam Oehlenschläger. Opført på Det kgl. Teater 1. gang 22.3.1833.

[14] oversat under titlen “Dronningen paa 16 Aar” efter Jean Bayards (1796-1853) franske original. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.3.1833 med Johanne Luise Heiberg (1812-90) i rollen som Dronning Christine.