Noter til brev nr. 401:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJCd.y. 91-92.

[2] allerede under opholdet i Bordeaux havde A. udarbejdet dispositionen til en “Reise i Spanien” (Dagbøger V 253). Nedskrivningen blev dog først påbegyndt efter hjemkomsten. Dagbøger 15.4.1863: “Middag hos Ørsteds [...] læst Begyndelsen af min Reise” (ib. 384); 23.4.: “Skrevet paa min spanske Reise” (ib. 386); 25.4.: “skrevet meget paa Reisen” (ib.); 28.4.: “Jeg er særdeles flittig, hele Dagen arbeider jeg paa Reisen” (ib. 387); 30.4.: “Jeg har i Dag igjen skrevet meget og er nu naaet til Afreisen fra Cartagena” (ib. 388); 1.5.: “Altid skriver jeg [,] i Dag er jeg midt inde i Malaga” (ib.); 4.5.: “Skrevet paa Malaga og Granada” (ib. 389); 6.5.: “Flittig skrevet” (ib.); 7.5.: “Skrevet en Deel idag” (ib. 390); 8.5.: “Endnu til Morgen skrevet lidt” (ib.); 15.5.: “Min Haand er i Dag aldeles nerveus af at skrive” (ib. 391f.); 16.5.: “træt af at skrive” (ib. 392); 18.5.: “Endt min Reise i Spanien, 1ste Skrivning” (ib.). Arbejdet var dog ikke færdigt. 21.6. noterer A. i Dagbøger: “skrevet paa “Malaga”” (ib. 399); 22.7.: “sendt Manuskript til de fire første Ark af I Spanien” (ib. 406); 3.8.: “Sendt Correctur til Reitzel, samt mere Manuskript” (ib.409); 14.9.: “Reenskrive, omskrive, klistre ind og rive Blade af det Skrevne, dermed gaae Dagene” (ib. 414); 5.10.: “Sendt det sidste Manuskript af “I Spanien” til Bogtrykkeren” (ib.418). “I Spanien” udkom 9.11.1863.

[3] Kap. X: “Fra Granada til Gibraltar” (R&R VII 259-69).

[4] politikeren og godsejeren (Gjorslev, Erikstrup, Søholm og Klintholm) , kammerherre Peder Brønnum Scavenius (1795-1868), svoger til Henriette Scavenius. Sml. i øvrigt brev til Henriette Collin 21.10.1866: “hvor hans Nærværelse forstener Alt, hvor er han fornem og bevidst. Mig siger de han holder af, han gav mig ogsaa Haand til Afsked, slattet Haand; Konger og Prindser trykke anderledes fast, kunde jeg have sagt ham, men jeg sagde det ikke, jeg gad ikke” (BEC III 355f.). Se også “Portnerens Søn” (Eventyr IV 236.32 med note).

[5] sml. Dagbøger V 390f. og BEC III 129.

[6] 2.5. vendte Collins tilbage fra en ni måneder lang udenlandsrejse til Schweiz, Italien og Frankrig (Dagbøger V 388).

Noter til brev nr. 402:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJCd.y. 104-108.

[2] sml. Jonas Collin i “H.C. Andersens sidste Leveaar. Hans Dagbøger 1868-75”, 1906, 46f.: “en Dag, da jeg havde været paa Posthuset for at spørge om Breve, meddelte [jeg] Andersen, at der laa et til ham, men at han selv maatte hente det og medbringe sit Pas, da man ikke vilde udlevere det til mig. Andersen var netop den Dag meget nervøs, Luften var trykkende lummer, og jeg havde ondt ved at faa ham afsted. Vi fulgtes imidlertid ad, og det gik nogenlunde godt, indtil det paa Posthuset viste sig, at Brevet var ufrankeret eller utilstrækkeligt frankeret. Denne Omstændighed bragte Andersen i Raseri. Brevet var anonymt og skrevet af en dansk Student, der i en spøgefuld Form meddelte forskelligt nyt fra Hjemmet. Andersen misforstod det hele og opfattede Brevet som en Haan. Han paastod, at Brevskriveren havde eftervrænget hans Stil for at saare ham, og udtalte sig heftigt og skaanselløst mod Brevets ukendte unge Forfatter. Jeg læste Brevet, men det var mig umuligt at gaa ind paa Andersens Opfattelse. Jeg fandt Intetsomhelst, der berettede til denne ustyrlige Vrede, og dette sagde jeg ham. Derved gjorde jeg imidlertid kun Ondt værre, og det varede flere Dage, inden Forholdet mellem os blev godt igjen.”

[3] Johan Krohn (1841-1925); student 1860; cand. theol. 1867; huslærer på Bregentved 1868; lærer ved forskellige skoler i Kbh. 1872-77; forstander for Det kgl. Teaters elevskole 1877; bestyrer af Krebs’ Skole 1880-1914. Udgav en lang række børnebøger bl.a. “Peters Jul” (1866). Efter at A. i efteråret 1871 var flyttet ind i Nyhavn 18, kom de i nærmere kontakt, idet Krohns fader, medaljør F.C.K. (1806-83) boede i samme ejendom. I maj 1875 skiftedes han således med Jonas Collin til at være hos A. om natten under dennes sidste sygdom. Krohn blev i øvrigt også efter A.s død inddraget i stridigheder omkring A.s personlighed, da det i 1895 kom til et sammenstød mellem Jonas Collin og Georg Brandes om bl.a. forløbet af A.s 70 års fødselsdag (se Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Georg Brandes”, 1994, 86-92).

[4] “Granada har som Rom været mig en af de interessanteste Byer i Verden, et Sted, hvor jeg troede at kunne groe fast, og dog paa begge Steder skulde jeg fornemme Stemninger, som de Lykkelige, mindre Benervede, kalde sygelige [...] Og i saadanne Stemninger skriver man Vers - Vers med bitter Smag, jeg gjorde det; til Straf skal Verset trykkes, det har ikke fortjent det, men jeg har fortjent det.

Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt,
Venter Du Tak, da er Du en Daare,
Staa døv og steenkold, saa faae de Respekt,
Dig de ei krænke, Dig de ei saare,
Nærme sig ei som den surrende Myg,
Nei de kun spytte ad Dig bag din Ryg.
Giv Dig ei hen til Den, Du troer kjende,
Hus, at din Ven kan blive din Fjende.
- Dog følg dit Hjerte! giv af dit Hjerte!
Venter Du Glæde - , ja da faaer Du Smerte””

(“I Spanien” (R&R VII 244f.).

[5] lægen og politikeren, professor C.E. Fenger (1814-84).

[6] besvære sig, føre klagemål over.

[7] sml. Dagbøger 7.10.1862 (V 246ff.).

[8] sml. Dagbøger 8.12.1863 (V 439).

[9] lat.: poetisk frihed.

Noter til brev nr. 403:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 113-115.

[2] dat. 27.12.1863 (BJCd.y. 111-13).

[3] fornemmede.

[4] brev 401 ovenfor.

[5] sml. Dagbøger 14.12.1863 (V 443).

[6] 13.11.1863 vedtog rigsdagen Novemberforfatningen, der indebar en fællesforfatning mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Forfatningen var et afgørende brud med Londonaftalerne 1851-52, hvorefter Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til Danmark end til Holsten. 15.11. døde Frederik VII efter kort tids sygdom, og modstræbende underskrev Christian IX forfatningen 18.11. Efter pres fra stormagterne om at give efter for de tyske krav ønskede kongen et nyt ministerium, og 31.12. dannede D.G. Monrad ny regering med henblik på suspension af forfatningen. Novemberforfatningen trådte imidlertid i kraft 1.1.1864, og da et ultimatum fra Preussen og Østrig 16.1. om ophævelse af forfatningen indenfor 48 timer ikke kunne efterkommes, var krigen en kendsgerning. 1.2. gik preussiske og østrigske tropper over Ejderen.

[7] sml. Dagbøger 7.10.1862 (V 248).

[8] smålighed.

[9] Dagbøger 25.12.1863: “jeg havde stærk Pine i de forreste Tand-Stumper” (V 453).

Noter til brev nr. 404:

[1] Trykt i Bjørnson II 6-8.

[2] “Et Sørgebudskab gjennem Landet lød: “Kong Frederik den Syvende er død!” (trykt i “Dagbladet” Nr. 271, 18.11.1863 (MLE II 273)) og “Fortrøstning” (trykt i “Dagbladet” Nr. 287, 7.12.1863 (MLE II 275)).

[3] Karl XV af Sverige-Norge (1826-(1859-)1872).

[4] måske “Paa Langebro”, folkekomedie med kor og sange i 4 akter efter Musäus og Kotzebue. A. havde påbegyndt arbejdet 1.11.1863 (Dagbøger V 424) og læste 14.11. 1. akt for Hartmanns (ib. 427). 30.11. kunne han læse 2. akt (ib. 435). 1.1.1864 endte han “den første Nedskrivning” under sit ophold på Basnæs (ib. VI 1) og gik derefter i gang med renskrivningen. 29.1. hedder det: “jeg var Kl 10 i Casino og læste for H.P. Holst Eventyr Komedien Paa Langebro, han var glad for den” (ib. 7f.). 9.2. var der læseprøve (ib. 13), og 9.3. havde stykket premiere: “Det blev stærk Sneeveir da jeg gik til Casino til første Forestilling af “Paa Langebro”. Der var særdeles godt Huus [...] Stykket gik godt og vandt meget Bifald” (ib. 22). Frem til 15.11.1869 blev “Paa Langebro” spillet i alt 19 gange på Casino, og 28.3.-2.4.1886 i alt 5 gange på Dagmarteatret. Se i øvrigt MLE II 271.

[5] italienske brevark fra opholdet i Rom.

[6] “Nordens Enhed” (trykt i “Fædrelandet” 15.1.1864) og “Paa Adam Wilhelm Moltkes Bisættelses-Dag” (trykt i “Fædrelandet” 23.2.1864).

[7] enten Edvard eller Jonas Collin, som begge samlede på digtermanuskripter.

[8] Christoffer Borch (1817-96), no. billedhugger.

[9] H.W. Bissens statue ved Prinsens Port rejst til minde om slaget ved Fredericia 6.7.1849.

Noter til brev nr. 405:

[1] Oslo Universitetsbibliotek. Trykt i Bjørnson II 16-18.

[2] brev 403 ovenfor.

[3] “Den 19. April 1864” (trykt i “Fædrelandet” 20.5.1864).

[4] originalt lystspil i 2 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 27.4.1864; spillet i alt 6 gange frem til 23.5.1864. A. havde fået ideen i Opéra comique i Paris 2.3.1863 (Dagbøger V 368), men først under besøget på Glorup i begyndelsen af juli begyndte han arbejdet med nedskrivningen (ib. 402). 29.7. hedder det: “Mit Sind er trykket, det vil ikke udfolde sig med Slutningen af den Digtning jeg i Stilhed arbeider paa. Jeg har ikke en Idee, som den skal og maa være” (ib. 407). Endelig 15.8. noterer han: “Endte Stykket” (ib. 411). 8.9. blev stykket indleveret til Det kgl. Teater, og 16.10. modtog han brev fra Hauch, at lystspillet var antaget. Det udkom i bogform 10.5.1864.

[5] se brev 403.

[6] Jonas Collin (se brev 401-02).

[7] 5.2.1864.

[8] ved stormen på Dybbøl 18.4.1864 mistede danskerne 4700 mand, heraf 1700 faldne og sårede. Preusserne mistede 1200.

[9] efter at have meldt sig som frivillig ved krigens udbrud deltog Viggo Drewsen som reserveofficersaspirant under det preussiske angreb på Dybbøl 28.3. Ved selve stormen 18.4. blev han såret af et skud i det ene ben (jf. Dagbøger VI 53) og taget til fange. Han lå først på lazarettet i Broager. 26.4. rejste Ingeborg Drewsen hertil via Lübeck og opnåede tilladelse til at pleje ham i et privat hjem. Derefter blev han overført til husfoged Franz Bülows hjem i Broager (BEC V 311-12), hvor også Jonna Stampe hjalp med at pleje ham (Stampe 154). Først i midten af august kom han tilbage til Kbh. (jf. BEC III 174).

[10] Matthæus 15,33ff.

[11] den no. digter Andreas Munch (1811-84).

[12] A. besøgte først Norge i 1871.

Noter til brev nr. 406:

[1] Holger Laage-Petersens Samling ms. 275 (KB). Trykt i BIngemann II 547-548.

[2] efter slaget ved Dybbøl 18.4. besatte tyskerne Jylland op til Limfjorden og udskrev store krigsskatter. 29.6. faldt Als. Danskerne mistede 3000 mand, medens de tyske tab var 300. Tabet af Als fik frygten for, at fjenden ville gå over til øerne til at brede sig og medvirkede til, at der blev sluttet våbenstilstand 20.7. 25.7. begyndte fredsforhandlingerne i Wien, der 1.8. resulterede i en foreløbig og 30.10. en endelig fredsslutning, hvorved Christian IX afstod Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.

[3] Louise de Neergaard, f. Olsen (1808-66), enke efter amtmand over Præstø Amt, godsejer, kammerherre J.F. de Neergaard (1796-1849). A. havde gjort bekendtskab med Neergaards under et besøg på Nysø i 1838 (Almanakker 20) og blev i 1860'erne fast middagsgæst hos hende om lørdagen. Hun havde landstedet “Olufshøi” Søllerødvej 42 i Søllerød, hvor A. var gæst 2.-18.7. Se Dagbøger VI 81-90 samt Ella og Hans Ellekilde: “H.C. Andersen i Søllerød Juli 1864”(“Søllerødbogen”, 4. rk., III-IV, 1964-65, 144-55).

[4] Nyhavn 67.

[5] Marienlyst Kur- og Badeanstalt, som 1857 var åbnet i Marienlyst Slot. Her var A. gæst 22.-27.7.

[6] “Psalme”, trykt i “Dansk Kirketidende”, udg. af N. Lindberg, Nr. 28, 17.7.1864, Sp. 433 (optrykt under titlen “Jeg har en Angst som aldrig før” i “Kjendte og glemte Digte (1823-1867)”, 1867, 357f. (SS XII 380; “Den danske Salmebog” Nr. 502)). Dagbøger 20.6.1864: “Jeg begyndte paa en Psalme i den Angst jeg føler” (VI 76); 21.6.: “Idag skrev jeg Psalmen færdig” (ib.).

[7] dat. 27.6.1864 (BIngemann II 547), jf. Dagbøger 28.7.: “Fra Fru Ingemann kom alle mine Breve til hendes Mand” (VI 100).

[8] Lucie Ingemanns tjenestepige, Sophie Rasmussen.

Noter til brev nr. 407:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 126-127.

[2] Conradineslyst, parcelgård under Nørager ca. 10 km syd for Jyderup. Ejeren var komtesse Thekla Moltke (1811-76), som boede sammen med søsteren Marie Moltke (1815-90).

[3] dat. 30.7.1864 (BJCd.y. 123-25).

[4] Maren Theodora Ostermann (1841-?).

[5] i militær sprogbrug kolonne eller korps med stor bevægelighed og operationsfrihed.

[6] Jonna Stampe.

[7] 11.8. rejste A. til Sorø og herfra videre til Conradineslyst 13.8.

[8] Claudia Beck, f. Jensen (1816-87), kusine til Henriette Collin; gift 1851 med bogholder og forvalter ved Sorø Akademi Hans Vilhelm Beck (1812-74). Claudia Beck havde som ung været et halvt års tid i huset hos sin faster, Oline Thyberg, f. Falenkam, og herfra kendte A. hende (Dagbøger VI 105f.).

[9] A. havde dog foretaget én-dages besøg hos fru Ingemann på udrejsen til Spanien 23.7.1862 og i forbindelse med et ophold på Glorup 19.6.1863. Sml. i øvrigt Dagbøger VI 106f., BEC III 173 og BHenriques 57.

[10] 2. strofe af “Studier efter Naturen III” (“Den gothisk gamle Kirke er sjunken for vort Blik”) (“Phantasier og Skizzer”, 1831, 127f.; optrykt under titlen “Graabrødrelille” i “Samlede Digte”, 1833,184 f. og under titlen “Fyen I” i “Digte, gamle og nye”, 1847, 73 (SS XII 140)).

[11] Taasinge.

[12] efter at Danmark i 1808 havde erklæret Sverige krig, kom den fransk marskal Jean Baptiste Bernadotte til Danmark med en fransk-spansk hær på 26.000 mand, der skulle gøre landgang i Skåne. En del af styrken lå i Østjylland og på Fyn, hvorfra det i øvrigt lykkedes den at undslippe på engelske skibe, efter at nyheden var nået Danmark, at spanierne havde gjort oprør mod Napoleon og tvunget Joseph Bonaparte, der var indsat af broderen som spansk konge, til at flygte.

[13] 12.8. blev generaldecisor under Det slesvigske Ministerium R.H.C. Kranold (1819-89) konstitueret som teaterchef på anbefaling af Det kgl. Teaters direktør siden 1860 F.F. Tillisch (1801-89), der 11.7. var blevet indenrigsminister i ministeriet Bluhme. Kranold gik i øvrigt allerede af 5.10.1866, da han ikke ønskede at tage ansvaret for de besparelser, der efter krigen ramte teatret.

[14] sceneinstruktør ved Det kgl. Teater 1864-68 og 1875-93.

[15] skuespillerinden Agnes Lange (1841-1903), der var datter af Casinos og senere Folketeatrets første direktør H.W. Lange, debuterede 1849 på Casino; havde siden Folketeatrets åbning i 1857 fået en fremtrædende plads her under instruktion af Høedt. 3.9.1864 optrådte hun første gang på Det kgl. Teater i titelrollen i “Charlotte Corday”. Hun blev dog aldrig den primadonna, som man havde forventet. 1896 tog hun, der en årrække var gift med operasangeren J.L. Nyrop, sin afsked. Fru Heiberg optrådte for sidste gang 2.6.1864 som Elisabeth Munk i Heibergs “Elverhøi” uden at nogen vidste, at hendes skuespillerkarriere var slut. 6.8. meddelte hun Tillisch, at hun forlod teatret for bestandig.

[16] se brev 404.

[17] opera af den franske komponist Charles Gounod (1818- 93); opført l. gang på Det kgl. Teater 21.12.1864. A. havde hørt operaen, hvis libretto bygger på Goethes tragedie, alene i Bordeaux 7.1.1863: “den har stor Paavirken af den nyere tydske Musik, intereserede mig meget, men Faust selv har som Tragedie gjort et stærkere Indtryk paa mig ved godt Spil; her var i Operaen Duften af Blomsten men ikke Blomsten selv” (Dagbøger V 340). 9.1.1863 hørte A. den anden gang sammen med Jonas Collin (ib. 341), og to dage senere var Jonas alene til “Faust” (ib. 342). Endelig hørte de den sammen i Paris 7.2.1863 (ib. 357f.).

Noter til brev nr. 408:

[1] Ms. phot. 107 4º. Trykt i BfA II 520-521.

[2] 30.5. blev der afholdt valg til Rigsrådets Folketing.

Noter til brev nr. 409:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 188-190.

[2] i Harald Haarderaades monolog i Oehlenschlägers “Væringerne i Miklagard”, 2. akt, sidste scene hedder det: “Da Hercules paa Marken stod, - Hvor tvende Veie sammenstødte” (“Poetiske Skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, VIII, 1858, 65). A. har parodieret den i Ellens replik i “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”, 2. Optrin (SS IX 20): “Da Hercules paa Veien stod, - Da var han slemt i Knibe”.

[3] Jorge Torlades O’Neill (1817-90), portugisisk købmand og dansk generalkonsul i Lissabon. Hans fader, José Maria O’Neill (1788-1841), chef for handelshuset Torlades O’Neill og dansk konsul i Lissabon, havde sendt Jorge og broderen José Carlos (1816-89) til København. Her opholdt de sig fire år, boede hos admiral P.F. Wulff, gik i Borgerdydskolen og traf næsten dagligt A. Fra Danmark rejste de videre til Sverige (Rejseskitser 173). I 1838 var Jorge O’Neill igen i Kbh. (Almanakker 18f.). Dette gentog sig 1840. Almanakker 1.5.: “Middag hos Wulffs med Baronessen [dvs. Christine Stampe], Thorvaldsen Weyse og Portugiseren G O Neil” (41). 1844-45 besøgte Henriette Wulff O’Neills i Lissabon, og gennem hende modtog A. opfordring til at besøge dem (BHW I 360). I de flg. år synes forbindelsen afbrudt. 6.11.1864 bad grosserer Bernhard Ruben (1829-96) imidlertid A. om anbefalingsbreve til Spanien og Portugal (Dagbøger VI 149). Med sig fik han et brev til Jorge O’Neill. 19.4.1865 bragte Ruben A. en hilsen fra O’Neill (ib. 216), der 10.5. blev fulgt op af et brev, dat. 3.5.1865 (trykt i Hans Aage Paludan: “H.C. Andersens Rejse i Portugal” i “Edda”, XXXIII, 1933, 471f.) med en indbydelse om at komme til Lissabon. A. blev straks grebet af “stor Reiselyst, bag efter kom Angest for Søetouren eller Landbesværlighederne” (Dagbøger VI 224). Efter at have drøftet sagen med Edvard og Theodor Collin, der begge opfordrede ham til at rejse, sendte han 13.5. et brev til ungdomsvennen. 4.6. modtog han et nyt brev fra O’Neill. Det er ikke bevaret, men i Dagbøger hedder det: “jeg fik Brev fra Georg O’Neil i Lissabon der venter mig i September. Jeg tænkte saa meget derover at jeg ikke kunde falde isøvn før efter Midnat” (ib. 233). Rejsen blev dog først en realitet i 1866. Se i øvrigt ovennævnte afhandling, Anderseniana 2. rk. VI,4 428-49 samt “Et Besøg i Portugal 1866” (Rejseskitser 171-235).

[4] Lucie Scavenius (1844-1920).

[5] “Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen”, trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Tredie Samling, 1865, 1-20 (Eventyr IV 183-94, ANDERSEN III 59-71), der udkom 17.11.1865. Se i øvrigt Eventyr VII 279ff.

[6] se brev 389 ovenfor.

[7] “Da Spanierne var her. Originalt romantisk Lystspil i tre Acter.” 26.5.1864 noterer A. i Dagbøger: “Jeg driver endnu ubeskjeftiget om, men i Dag rørte sig Trang og Lyst til en ny Lystspil Digtning” (VI 66). Det var imidlertid først under det følgende ophold på Basnæs, inspirationen meldte sig. 11.6.1864 hedder det: “I Dag har jeg begyndt paa en enkelt Scene af et nyt romantisk Lystspil: “Kjærlighed og blind Alarm”. Handlingen gestalter sig meer og meer, Charactererne har jeg; de Andre kjørte ud, jeg gik i Haven i den sommerlige Luft og Tankerne til Lystspillet groe, som de vilde” (ib. 73). Dagen efter kunne han meddele Henriette Collin personlisten (BEC III 152f.). 15.6. skriver han i Dagbøger: “Læst i Schierns Historiske Studier: Spanierne i Danmark, til Orientering ved mit nye Lystspil “Kjærlighed og Blind Alarm”” (VI 74) og 16.6.: “gjort historiske Uddrag til mit Lystspil” (ib.). Derefter blev stykket henlagt til fordel for arbejdet med operateksten “Kong Saul”. Dog noterer han 26.8.: “Tidlig hjemme og skrevet paa Stykket som jeg nu gav Navnet: De Spanske” (ib. 115). I juleferien på Basnæs tog han atter fat på ideen. Dagbøger 2.1.1865: “Hele Dagen har jeg været inde i Stuen for mine Tænders Skyld og imidlertid skrevet flere Scener af Lystspillet om de Spanske, det jeg begyndte paa igaar Nytaarsdag” (ib. 176). 3.1.: “jeg skriver paa mit Lystspil. (Af en Opskrift seer jeg at her paa Basnæs begyndte jeg ifior 1864 den 9de Juni paa at skizzere nogle af Scenerne i først Act) det er nu over et halvt Aar siden og nu i tre Dage har jeg bragt det i mere Heelhed paa Papiret” (ib.). 4.1. skriver han til Henriette Collin: “Nytaarsdag tog jeg fat paa et nyt Lystspil, jeg alt før Krigen fik Ideen til og jeg har nu i tre Dage saa deiligt levet ind deri, at jeg i Nat, efter Midnat, endte første Act; vel skal det senere gjennemarbeides mere, men det er friskt og livligt sat paa Papiret og bebuder mig at min Musa ikke har forladt mig [...] Mere end denne første Act faaer jeg dog nu ikke istand herude” (BEC III 182). Efter hjemkomsten 7.1. læste A.1. akt af stykket, som nu blev kaldt “Spansk Vesit”, op hos familien Henriques 8.1. og “skrev mere paa Stykket” (Dagbøger VI 178). 14.1. omtales det som “Da Spanierne vare her” (ib. 179). 15.1. var han færdig med at omskrive 2. akt. 18.1 noterer han: “Føler mig temmelig rask er opfyldt af sidste Act af Da Spanierne vare her” (ib. 180). 24.1. var han færdig med sidste akt og tog derefter fat paa renskrivningen, som afsluttedes 28.1. I de følgende dage læste A. det højt for venner og bekendte og foretog mindre rettelser, hvorefter det gik til afskrivning. 6.2. hedder det: “Fik fra Eduard Manuskriptet reenskrevet af det nye Lystspil: Da de Spanske var her, og bragte det strax til Professor Høedt som har lovet at faae Kranold og Hauch til i et Par Dage at gjennemlæse det” (ib. 186). 23.2. læste A. det selv op for skuespillerne i Det kgl. Teaters foyer. I de følgende uger var der prøver på stykket, der skulle have været opført på A.s 60 års dag 2.4. Premieren blev imidlertid udsat pga. Agnes Langes sygdom (ib. 204f.). Dagbøger 6.4.: “Udsolgt i Theatret til Da Spanierne var her, (første Opførelse). Jeg var ikke rask, Knugen for Brystet og i Ryggen; ilde Befindende [...] Folk var kun modtagelig for det comiske, ganske stemte til Grin; ved Frøken Langes Bortgang i første Act stærk Hyssen. Intet Bifald i anden Act uden for Le Grand. Tredie Act var mere lystig ved Carl Bryskes Frieri. Ved Teppets Bifald nogen Klap og megen Hyssen” (ib. 208). “Da Spanierne var her” opførtes i alt 7 gange indtil 12.5.1866.

[8] Chr. Frederik Falbe (1828-96), volontør i Udenrigsministeriet 1853, legationssekretær i Wien 1856, ministerresident i Madrid og Lissabon 1863, gesandt i Wien 1865, i London 1880.

[9] rejsen blev udsat til mandag 12.6. pga. dårligt vejr.

[10] hovedgård 2 km nordøst for Hammel og hovedsæde i grevskabet af samme navn. Besidderen var lensgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-96). A. havde første gang gæstet Frijsenborg i 1863.

[11] Drewsens.

Noter til brev nr. 410:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 219-222.

[2] 14.9. sejlede A. til Malmø, hvorfra han næste dag rejste via Jönköping og Falköping til Stockholm, som han nåede d. 17. Her opholdt han sig til d.24., tog så til Uppsala og vendte 27.9. tilbage til Stockholm. 7.10. begyndte han hjemrejsen og d. 13. var han i København. Rejsen er beskrevet i Dagbøger VI 281-307 og MLE II 285-94.

[3] dat. 22.9.1865 (BEC III 217-19).

[4] kongeligt lystslot nord for Stockholm, Karl XV’s yndlingsopholdssted.

[5] Årsta, 25 km fra Stockholm ved Horsfjorden.

[6] (1795-1868), ejer af Rungstedlund, Rungstedgaard og Folehavegaard. Aron David var en nær bekendt af Collins.

[7] friherre Adolf Hamilton (1820-98), landshøvding i Uppsala siden 1862: gift 1847 med Agnes, f. Geijer (1824-85), datter af digteren og historikeren E.G. Geijer (1783-1847).

[8] Henrik Reuterdahl (1795-1870), ærkebiskop i Uppsala siden 1856.

[9] professor i botanik ved Uppsala Universitet Elias Fries (1794-1878).

[10] digteren Ernst Björcks (1838-68) hyldestdigt til A.: “Frid för i qväll! Och fjerran vike” er trykt i MLE II 287f.

[11] 28.9.

[12] Lovisa, f. prinsesse af Nederlandene (1828-71), gift 1850 med Karl XV.

[13] cigaret.

[14] det var dog først 30.9. Samme eftermiddag var han til taffel hos enkedronning Josefina på Drottningholm ca. 10 km vest for Stockholm.

[15] Karl XV’s broder, den senere Oscar II (1829-1907), konge af Sverige 1872, af Norge 1872-1905.

[16] opera af D.E.F. Auber.

[17] opera af Beethoven.

[18] August Bournonville havde 1861-64 været teaterintendant i Stockholm.

[19] operette af Jacques Offenbach.

[20] Edgar Collin.

[21] Folketeatret forberedte opførelsen af “Den skønne Helene”, der havde premiere 24.11.1865.

[22] Julius Sick (1815-84).

[23] fra den svenske etnograf og arkæolog Hjalmar Stolpe (1841-1905) og naturvidenskabsmanden M.F. Floderus (1832-1909), som Jonas Collin d.y. havde stiftet bekendtskab med i 1862 (BJCd.y. 56, BEC III 218).

Noter til brev nr. 411:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 231-233.

[2] 9.12. rejste A. til Sorø, hvor han besøgte fru Ingemann. Næste dag blev han afhentet af vogn fra Holsteinborg. Den 17. tog han videre til Basnæs, hvor han blev til 12.1.1866 afbrudt af et besøg på Espe 29.-31.12.

[3] Henriette Pedersen.

[4] Otto Scavenius (1849-1913), søn af Henriette S. og senere besidder af Basnæs.

[5] baron Ernst von Düring-Rosenkrantz (1830-90), sekondløjtnant i Kavaleriets Krigsreserve.

[6] kritikeren P.L. Møller (1814-65) døde 6.12.1865 på et hospital i Rouen i dybeste fattigdom. Mindedigtet blev bragt i “Flyveposten”, Nr. 296, 19.12.1865 under mærket “P.L. Møller, død den 10 Decbr. 1865”. A. anså H.P. Holst for forfatteren og takkede ham næste dag i et brev trykt i BfA II 532. Det var imidlertid af Holger Drachmann.

[7] Thomasine Gyllembourg.

[8] Dagbøger 20.12.1865: “Begyndt at nedtegne til mit Livs Eventyr hvad jeg erindrer om P.L. Møller” (VI 346). A. brugte imidlertid ikke optegnelsen i fortsættelsen af MLE, men den er trykt i Julius Clausen: “En Kvindes Kærlighed. P.L. Møller-Mathilde Leiner”, 1928,5-8, hvor skelethistorien i øvrigt også er omtalt s. 84f.

[9] dat. 20.12.1865 (Reumert 28-29).

[10] 19.12.1865, hvor man opførte J.P.E. Hartmanns korværk “Hinsides Bjergene” 1. gang, og P. Heises ouverture til Carsten Hauchs tragedie “Marsk Stig”.

[11] jf. Dagbøger 24.12.1865: “Kunde ikke falde isøvn iaftes, laae til længe efter Midnat, vreed over den Uret jeg leed ved Theatret, det maa være Berner eller Høedt, der ere Skyld i Stykkets Henlæggelse og Kranold, er svag og bøielig” (VI 347).

[12] under ledelse af Achille Lorini gav et italiensk operaselskab gæstespil på Casino med værker af Verdi, Donizetti og Bellini 3.1.-31.3.1866.

[13] geologen og kemikeren J.G. Forchhammer (1794-1865) døde 14.12.

[14] Edgar Collin var forlovet med kammersanger Chr. Hansens datter Magdalene (1841-94); de blev gift 4.5.1866.

[15] “Grave, grave Guldæble. Digte for Børn, samlede, ordnede og udgivne af J. Johansen”, Haderslev 1865.

Noter til brev nr. 412:

[1] NkS 4645 4o (KB). Trykt i FoF XVIII 1971 122-123.

[2] den svenske operasangerinde Christina Nilsson (1843-1921).

[3] den danske grosserer, senere dansk konsul i Amsterdam, Andreas Ludvig Brandt (1820-82). Når A. besøgte Brandt skyldtes det teologen og forfatteren Henrik Scharling (1836-1920), der havde været gæst hos Brandt december 1862-januar 1863 (H. Scharling: “Theolog eller Digter”, 1917, 78-79, 327-44), jf. Dagbøger 17.1.1866: “Fik Besøg af Henrik Scharling, da jeg raadspurgte ham om at lægge Reiseplan, da jeg ikke har stor Lyst til Paris i længere Tid, foreslog han mig at besøge Holland, talte om vor Landsmand Brandt i Amsterdam, hans store Gjæstfrihed, selv havde han været hos ham i sex i Uger; han vilde blive glad ved at have mig; men han har indbudt mig sagde jeg, særdeles indbudt mig og jeg tog Beslutning at skrive Brandt til om han var i Amsterdam og om der var Cholera; og med eet var det afgjort hos mig, at faae nogen Ro i Udreisen. Jeg sendte Brev afsted og kan i næste Uge have Brev igjen, bryder han sig stort om mit Komme” (VII 10f.). I øvrigt havde Edvard og Henriette Collin også besøgt Brandts på hjemrejsen fra Paris 1863.

[4] flodheste. Sml. i øvrigt Dagbøger VII 32f.

[5] fornemmede.

[6] Jan Verhulst (1816-91).

[7] Dagbøger 12.2.1866: “han [...] kaldte Gade Europas nu levende største Componist” (VI 32).

[8] koncertouverturerne “I Høilandene” (Op. 7) og “Hamlet” (Op. 37).

[9] komponisten Samuel De Lange (1840-1911).

[10] Jan Jakob Lodewijk Ten Kate (1819-89): “De schepping” (1866).

[11] Jacob van Lennep (1802-86): “Klaasje Zeventer”(I, 1865).

Noter til brev nr. 413:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BIngemann II 570-572.

[2] fra Amsterdam rejste A. 14.3. over Leyden, Haag, Antwerpen og Bruxelles til Paris, som han nåede 29.3. 13.4. fortsatte han via Tours til Bordeaux, hvor han opholdt sig 14.4.-24.4. Herfra kom han over Bayonne til San Sebastián 26.4. To dage senere rejste han videre til Búrgos og Madrid, hvor han blev fra 30.4. til 3.5. Derpå fortsatte han til Mérida og Badajoz og ankom 6.5. til Lissabon, hvor han var gæst hos Jorge O'Neill på Quinta do Pinheiro i Palhavã til 8.6. Se Dagbøger VII 56-120 og om rejsen fra Bordeaux til Lissabon og opholdet hos O'Neill se “Et Besøg i Portugal 1866” (Rejseskitser 171-235) samt Hans Aage Paludan: “H.C. Andersens Rejse i Portugal” (“Edda” XXXIII, 1933, 471-93).

[3] dat. 21.2.1866 (BIngemann II 569-70).

[4] Frederik (VIII) (1843-(1906)-1912), der 1865-67 opholdt sig i udlandet og bl.a. studerede statsvidenskab i Oxford.

[5] 1.4.; se Dagbøger VI 71f., BEC III 278f., MLE II 306f.

[6] Almanakker 2.4.: “Besøg af Kronprindsen” (314).

[7] den ital. komponist Giacchino Antonio Rossini (1792-1868), der gennem mange år var bosat i Paris; jf. Dagbøger 4.4.1866: “I Dag besøgte jeg Rosini, han tog meget venlig mod mig, saae noget sammenfaldet ud og ikke ganske proper” (VII 74).

[8] tegneren og grafikeren Lorenz Frølich (1820-1908) var 1851-54 og 1857-75 bosat i Paris. Allerede i 1844 havde han illustreret “Hyldemoer” ved førstetrykket i “Gæa” 1845, den første danske trykte Andersenillustration. Efter Vilhelm Pedersens død faldt tanken helt naturligt på Frølich som illustrator af A.s senere eventyr. Dagbøger 13.11.1865: “i Dag søgt Maleren Frøhlich; han er i Løverdags reist til Paris, jeg havde sendt Reitzel til ham og faaet arangeret at han sætter Billeder til mine Eventyr som Fortsættelse af Petersen” (VI 322). 31.1.1866 aftalte Reitzel og Frølich, at han skulle tegne i alt 150 illustrationer til 36 eventyr. Dagbøger 2.4.1866: “besøgte [...] Maleren Frøhlich, som havde begyndt paa flere Udkast, Tegninger, til Eventyrene” (VII 72). I første omgang udkom 12.12.1867 “Femten Eventyr og Historier af H.C. Andersen. Ny Udgave. Med Illustrationer af Lorenz Frølich”. I alt tegnede Frølich 322 billeder til 76 eventyr. Se i øvrigt Anderseniana 3 rk. I,4 333-55 samt Erik Dal: “Danske H.C. Andersen-illustrationer 1835-1975”, 1975, 33-44.

[9] den ital. skuespillerinde Adelaide Ristori, som A. havde set i London 1857 (se brev 376) havde 1856 vundet europæisk berømmelse ved sin udførelse af titelrollen i Ernest Legouvés tragedie “Médée”. A. overværede forestillingen 23.4.1866 (Dagbøger VII 90 og SS VIII 487).

[10] tavle som ophænges i tempel eller kirke ved en votivgave (offergave) eller helgenbillede med omtale af modtagen velgerning.

[11] ca. 9 cm højt og ca. 6 cm bredt.

[12] erhverve.

[13] i Tobits bog 5,4-17a i Det gamle Testamentes apokryfiske bøger fortælles, hvorledes Tobias af sin fader, Tobits, får pålæg om at skaffe sig en rejseledsager i forbindelse med en rejse til Medien og finder ærkeengelen Rafael, som udgiver sig for at være en af Tobits landsmænd.

[14] Carolina Terêsa O’Neill (1822-94).

[15] Jorge (1848-1925) og Arthur O’Neill (1852-80).

[16] i Dagbøger 6.5. lød historien oprindelig således: “Da han blev grebet og spurgt om han aldrig havde fornummet Samvittighed derved, svarede han nei, kun eengang da han styrtede en lille Dreng ned og denne udstødte et Rædselsskrig havde dette været ham uhyggeligt”. Dette rettes i selve Dagbøger til: “kun eengang da han kastede en lille Dreng i Luften og Barnet loe til ham, i Tanken at han legede med det havde dette været ham uhyggeligt” (VII 100f.). Denne nye version fortælles også i breve til Edvard Collin 6.5. (BEC III 299) og fru Henriques 2.6. (BHenriques 80) og er endelig gået over i “Et Besøg i Portugal 1866” (Rejseskitser 185).

[17] procession i anledning af Kristi Legemsfest, der fejres torsdag efter Trinitatis. I 1866 var det 31.5.

[18] A. rejste dog først 8.6. til Setubal syd for Lissabon, hvor han var gæst hos Jorge O'Neills broder Carlos O'Neill (1820-74), købmand og dansk vicekonsul, på Quinta dos Bonecos til 9.7.

[19] 26.7.-8.8. Her var han gæst hos Jorge O'Neills anden broder, ungdomsvennen José Carlos O’Neill.

[20] i “Childe Harold’s Pilgrimage”, 1812, Canto I, Stanza XVIII.

[21] hertug Ferdinand af Sachsen-Coburg-Gotha (1816-89), der 1836 havde ægtet Maria II da Gloria (1819-(1833-)1853) var 1853-55 titulær konge og regent i sønnen Pedro V’s (1837-(1853-)1861) sted. Efter dennes død blev den yngre søn Luis I (1838-(1861-)1889) konge.

[22] 14.5.; jf. Dagbøger VII 106f.

[23] digteren, adjunkt ved Sorø Akademis Skole Michael Rosing (1830-1904), gift 1863 med Henriette Scavenius’ selskabsdame Agnes Dunlop (1830-1908).

[24] komponisten, lærer i musik ved Sorø Akademis Skole Erik Siboni (1828-92), søn af Giuseppe S.

[25] ærkehertug Maximilian af Østrig (1832-67), kejser Franz Josephs yngre broder, var 10.4.1864 blevet kejser af Mexico, der hidtil havde været republik. Maximilian var meget interesseret i kunst og litteratur og havde været blandt tilhørerne, da A. under sit besøg i Wien læste eventyr op for kejserfamilien på Hofburg 9.3.1846.

[26] 10. 4. modtog A et brev fra Edvard Collin, dat. 7.4.1866 (BEC III 281f.) med meddelelsen om udnævnelsen vedlagt et brev dat. 18.3. fra den mexicanske konsul i Wien. Ordenspatentet er dateret 14.11.1865. Kommandørkorset opbevares nu i H.C. Andersens Hus.

Noter til brev nr. 414:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 333-336.

[2] 10.8.

[3] A. opholdt sig hos Jorge O’Neill på Quinta do Pinheiro i Palhavã til 8.6., hvorefter han var gæst hos Carlos O’Neill på Quinta dos Bonecos i Setubal til 9.7., da han tog tilbage til Jorge O’Neill i Lissabon. 26.7. rejste han til José O’Neill i Cintra, og rejsen sluttede med et ophold i Lissabon 8.-14.8. Se Dagbøger VII 113-68.

[4] den første indtægt ved åbningen af en ny forretning o.l., hvoraf man tager godt varsel for den fremtidige omsætning.

[5] sørejsen og opholdet i Bordeaux, der varede til 29.8. er beskrevet i Dagbøger VII 166-78.

[6] Gabrielle Kirstein, f. Bueck (1838-1923), gift 1862 med Edouard K.

[7] den danske vinhandler og grosserer i Bordeaux F.W. Hyllested (1825-1906).

[8] vinhandler J.F. Rasmussen (d. 1901).

[9] vinhandler N.J. Jurgensen (1809-82).

[10] om denne kan intet oplyses.

[11] armbånd.

Noter til brev nr. 415:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJCd.y. 138-139.

[2] se BJCd.y. 138.

[3] Dagbøger 2.10.: “begyndt at skrive op om min Reise” (VII 194). 7.10. skriver A. til Henriette Collin: “jeg har [...] nu fra min Dagbog samlet og nedskrevet hele Besøget ved Setubal, altsaa een Maaned af Reise-Opholdet i Portugal” (BEC III 346), og næste dag noterer han i Dagbøger: “Skrevet paa Reisen og læst op der af om Aftenen” (VII 196). 14.10. hedder det: “jeg har idag skrevet en Deel paa Portugals Reisen” (ib. 198), og 22.10. meddeler han fru Ingemann: “Næsten den hele Dag har jeg anvendt til at skrive og saaledes i kort Tid faaet samlet paa Papiret alle Optegnelser og Erindringer fra Reisen; det skal vel endnu engang gjennemskrives og beaandes, men det største Arbeide er dog tilende” (BIngemann II 576, jf. Reumert 49). Brudstykker offentliggjordes derefter i “Figaro” Nr. 35, 25.11.1866 og Nr. 50, 10.3.1867. Først i sommeren 1867 var arbejdet dog færdigt. Dagbøger 24.7.: “Idag og igaar reenskrevet paa Reisen i Portugal” (VII 322). 1.8.: “Reenskrevet paa Portugals Reisen” (ib. 325). 23.8. aftalte han med Reitzel, at bogen først skulle udgives i foråret 1868 (ib. 334). Tidspunktet blev dog udskudt. I september 1868 blev kap. IV trykt i H.P. Holsts “For Romantik og Historie”, I, 1868,325-35. Samtidig noterer han 20.9.1868 i Dagbøger: “Sluttet Reenskrivningen af Besøget i Portugal” (VIII 128). 22.9.: “Læst Correctur og sluttet Reenskrivningen af Reisen” (ib.). 27.9.: “Læst Correctur paa Portugals Reisen” (ib. 130). “Et Besøg i Portugal 1866” blev trykt i “Reiseskizzer og Pennetegninger” (“Samlede Skrifter”, Bind 28),1868, 117-93 (Rejseskitser 171-235), der udkom 19.11.1868.

[4] 24.9. havde A. bestemt sig for at leje to værelser hos fotografen Thora Hallager (1821-84) i Lille Kongensgade 1,3.sal (nuværende restaurant Stephan a’Portas hus). Han flyttede ind 28.10. og blev boende til 16.6.1869. Se Nygaard 133-41.

[5] om A.s problemer med købet af seng og møbler se BEC III 341-50 samt BfA II 559.

[6] i 1865 havde Jonas Collin haft ønske om at rejse til Japan i forbindelse med Marineministeriets planer om at sende en fregat til Østasien for at afslutte en handelstraktat med Japan. Planerne var imidlertid blevet afvist af Rigsrådets Folketing, og dermed blev Jonas Collins ønske heller ikke til noget (BJCd.y. 130f.).

[7] skuespilleren Lauritz Eckardt (1829-89).

[8] Edgar og Magdalene Collin. Parret var blevet gift 4.5.1866.

[9] synes ikke bevaret.

Noter til brev nr. 416:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 5-8.

[2] 11.4. rejste A. fra København og ankom til Paris d. 15. efter overnatninger i Odense, Hamburg, Hannover og Köln. Rejsen og opholdet i Paris, der varede til 9.5. er beskrevet i Dagbøger VII 263-82 og MLE II 330ff.

[3] if. Dagbøger skrevet 13.4. og afsendt den flg. dag (VII 265); det synes imidlertid ikke bevaret.

[4] Verdensudstillingen i Paris varede fra 1.4. til 31.10.1867.

[5] sml. “Dryaden” (Eventyr V 75, ANDERSEN III 200).

[6] botanikeren og politikeren J.F. Schouw (1789-1852).

[7] grossereren og politikeren Alfred Hage (1803-72).

[8] landøkonomen, godsejer (Hofmansgave) N.E. Hofman (Bang) (1803-86).

[9] grosserer L.J.T. Grøn (1827-1910), gift 1852 med Ada, f. Courtois (1830-1917).

[10] den ungarskfødte Lady Florence Baker, f. von Saas, gift 1860 med den eng. opdagelsesrejsende Sir Samuel White Baker (1821-93), hvem hun havde ledsaget på hans store ekspedition 1861-65.

[11] “La Grande Duchesse de Gerolstein” havde premiere på Variétés 17.4.1867. A. overværede 2. opførelse 18.4. (Dagbøger VII 268. Se i øvrigt Eventyr V 81,23-24 med note).

[12] opført 1. gang på Pariseroperaen 11.3.1867.

[13] af Ambroise Thomas, opført 1. gang på Pariseroperaen 17.11.1866.

[14] komedie i 4 akter af Alexandre Dumas fils (1824-95), opført 1. gang på Gymnase 16.3.1867.

[15] H.C. Lumbye optrådte som dirigent i Concert des Champs Elysées, medens sønnen Georg (1843-1922) med held søgte optagelse på det kejserlige musikkonservatorium.

[16] Jakobine Jørgensen, f. Hoff (1827-?), gift med læge J.H. J. i Silkeborg.

[17] Ernst von Bertouch (1808-69), attaché ved det danske gesandtskab i Paris.

[18] hofbagermester, dampmøller August Bruun (1817-87).

[19] assistent John Meinertz (1841-67).

[20] under gudstjenesten i Vartov Kirke palmesøndag 14.4. fik Grundtvig et anfald af sindssyge. Artiklen i “Dagbladet” Nr. 91, 17.4.1867 er optrykt i BEC V 371f.

[21] i marts 1867 kom det til voldsomme protester i Tyskland, da Napoleon III sluttede aftale med Villem III af Holland om køb af storhertugdømmet Luxembourg. Krisen blev løst under en international konference i London i maj 1867, hvorefter Napoleon opgav købet.

[22] i februar 1867 var prinsesse Alexandra af Wales, f. prinsesse af Danmark (1844-1925), gift 1863 med prins Edward (VII), blevet angrebet af en alvorlig reumatisk lidelse i knæet med betændelse og feber. Hendes forældre, Christian IX (1818-(1863-)1906) og dronning Louise, f. prinsesse af Hessen-Kassel (1817-98), rejste derfor 14.3. til England, men vendte tilbage til Danmark henholdsvis 17.4. og 20.5. I april fik prinsessen et midlertidigt tilbagefald.

[23] kongeparret havde sølvbryllup 26.5.

[24] Edgar Collin var siden 1864 journalist ved “Dags-Telegrafen”.

[25] journalisten Robert Watt skrev artikler til “Dagbladet” fra udstillingen.

[26] sml. “Dryaden” (Eventyr V 86, ANDERSEN III 211f.).

[27] den tidligere minister for Slesvig F. Wolfhagen (1818-94) var præsident for Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen, valgt af Industriforeningens repræsentantskab.

[28] Chr. Jürgensen Thomsen. Hans og A.s buster var af H.V. Bissen.

[29] Bjørnstjerne Bjørnson.

[30] Wilh. Marstrands maleri af Alfred Hages hustru Wilhelmine, f. Faber (1810-91), datteren Vilhelmine (1838-1912), gift 1859 med komponisten Peter Heise, og sønnen Alfred, blev udstillet på Charlottenborg 1850. Drengen fremviser et billede med en tyk moppe.

Noter til brev nr. 417:

[1] Ms. phot. 178 4º. Trykt i BfA II 573-576.

[2] brevet er måske først påbegyndt 8.8., idet det if. Dagbøger VII 329 er afsendt 9.8.

[3] malerinden Elise Moltke-Hvitfeldt, f. grevinde Razumovska (1811-92), gift 1828 med Adam Gottlob M.-H. (1796-1876).

[4] L.R. Winther (1811-77).

[5] af B.S. Ingemann.

[6] 5.8.

[7] Salomon Lindegaard Lange (1820-95).

[8] Johanne Luise Heiberg havde i foråret 1861 taget tre søskende Sara (1853-1941), Lelia (1855-1917) og Anna Schouboe (1857-1907) til sig som plejedøtre.

[9] Louise Melchior (1849-1934), datter af Dorothea og Moritz G. M.

[10] Martin R. Henriques.

[11] dat. 28.7.1867 (BHenriques 89-91).

[12] “Vænø og Glænø”, trykt i “Figaro” Nr. 73, 18.8.1867 (Eventyr V 44-45, ANDERSEN III 146-47).

[13] 12.-18.8. besøgte 12 franske journalister og de deputerede Morin og Piccioni Kbh.

[14] trykt i “Figaro” Nr. 94, 12.1.1868 (Eventyr V 39-43, ANDERSEN III 160-63). Om fru Melchiors og Billes kritik se Eventyr VII 317ff.

[15] se brev 414.

[16] forlagsboghandler Theodor Reitzel (1828-1906) drev sammen med broderen Carl C.A. Reitzels Forlag efter faderens død i 1853.

[17] udkom under titlen “Kjendte og glemte Digte (1823-1867)” 12.12.1867.

[18] “Femten Eventyr og Historier af H.C. Andersen. Ny Udgave. Med Illustrationer af Lorenz Frølich” udkom 12.12.1867.

[19] William Melchior (1861-68), søn af Israel M.

Noter til brev nr. 418:

[1] Coll. Brevs. XVI. Trykt i BfA II 577-578.

[2] “Udvalg af Breve fra Mænd og Qvinder skrevne gjennem en lang Række År til P. Hjort”.

[3] Hauch skriver bl.a.: “Jeg finder det en sand Ulykke for en Litteratur, naar slige genieløse Efterligninger vække en s a a stor Interesse. Det er som at sælge Drømme fra Bidstrup for Geniets ægte Frembringelser; ogsaa i hine kan man jo finde Phantasie. Hvad der især irriterede mig var den Arrogance og impertinente Hjerteløshed, hvormed dette Værk fremtræder [...] Imidlertid har dette Værk funden en Deeltagelse, som de bedste Værker ofte maae savne. Aarsagen er, at H. Andersen kaster sig i Støvet og lader sig træde ned deri af Enhver, som det falder ind. Han trænger sig ind i alle Familier, slikker alle Menneskers Spyt, og er lige saa ledeløs og uden Holdning i sin Person som i sine Digte” (215f.).

Noter til brev nr. 419:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 44-45.

[2] ved et møde i Odense Kommunalbestyrelse 23.11.1867 blev A. valgt til byens æresborger og indbudt til at modtage borgerbrevet 6.12. Han rejste fra Kbh. 3.12. og efter at have overnattet i Korsør, kom han den følgende dag ved middagstid til Odense, hvor han var gæst hos biskop Engelstoft under opholdet, der varede til 11.12. Se Dagbøger VII 380-88 og MLE II 339-54.

[3] stiftamtmand I.J. Unsgaard (1798-1872).

[4] stiftsprovst A.K. Damgaard (1808-1906).

[5] krigshistorikeren, oberst Otto Vaupell (1823-99).

[6] stiftskasserer C.F.A. Schlegel (1809-78).

[7] Louis E. A. Mourier (1805-77).

[8] Dagbøger 4.12.1867: “geneert af Tandstumperne som gjøre ondt og de kunstige Overtænder som ikke ville sidde fast” (VII 381).

[9] “Fyens Avis” Nr. 283, 4.12. og Nr. 284, 5.12. indeholdt en stor artikel med titlen “I Anledning af Digteren H.C. Andersens Optagelse som Æresborger i Odense”, hvor bl.a. spørgsmålet om hans fødested diskuteres.

[10] Haandværker- og Industriforeningen.

[11] snedkermester og medlem af Odense Kommunalbestyrelse Jørgen Haugsted (1804-89).

Noter til brev nr. 420:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i Anderseniana I 49-51.

[2] Louise Engelstoft, f. Holm (1817-98), gift 1837 med C.T.E.

[3] J.G.C. Koch (1827-1914), byfoged i Odense 1866, borgmester sst. 1877-97.

[4] synes ikke bevaret.

[5] trykt i “Illustreret Tidende” Nr. 434-36, 19.1.-2.2.1868 (Eventyr V 46-67, ANDERSEN III 166-87). A. havde læst historien op i bispegården i Odense 9.12.1867 (Dagbøger VII 386).

[6] hvad A. hentyder til kan ikke oplyses, idet fortsættelsen af MLE (II 358ff.) om Lucie Ingemanns død først er skrevet i januar 1875 (ib. II 498). Der kan heller ikke være tale om den karakteristik af Ingemann i “Pennetegninger og Skizzer” (1868), der henvises til i noten til brevet i Anderseniana I 51, idet der var tale om et genoptryk af mindeartiklen ved hans død i 1862 (BFN Nr. 838).

[7] August Rothe (1795-1879), professor ved Sorø Akademi 1822-49.

[8] antagelig Thora Tidemand, f. Bøgh (1814-1902), enke efter præsten V.A. T. (1815-54).

[9] litteraten og juristen P.T. Schorn (1796-1879).

[10] musvitten synger “slid din tid” (Severin Petersen: “Vore Sangfugle”,1890, 97).

[11] i 2. strofe af “I Snee staaer Urt og Busk i Skjul” (1831).

[12] Henrik C. Glahn (1810-91), sognepræst ved Sorø Kirke 1861-83.

[13] A.K. Damgaard.

Noter til brev nr. 421:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 50-52.

[2] fejlskrift for 24. April. Brevet synes ikke bevaret.

[3] “Historier”, Anden Samling, 1852, 7-12 (Eventyr II 245-46, ANDERSEN II 56-57).

[4] “Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige” (“Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Første Samling, 1861, 23-31 (Eventyr IV 82- 86, ANDERSEN II 352-56).

[5] “Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Tredie Samling, 1859, 63-67 (Eventyr III 137-39, ANDERSEN II 278-79).

[6] teaterdirektør C.V. Orlamundt (1807-71).

[7] bankier i Hamburg Simon R. Henriques (1828-90).

[8] (1830-89) grosserer og fra 1882 dansk konsul.

[9] Vilhelm Boye (1837-96), søn af Maria og C.J.B., var meget arkæologisk interesseret og indtil 1865 knyttet til Museet for nordiske Oldsager uden nogen fast ansættelse. I en årrække var han derefter journalist, indtil han i 1885 blev assistent ved det nuværende Nationalmuseum. Han var 22.1.1868 rejst til Amsterdam. Her boede han anbefalet af A. til Georg Brandt (Dagbøger 20. og 26.12.1867) i fire måneder.

[10] dat. 26.4.1868 (BEC IV 48-50).

[11] dat. 26. og 29.4.1868 (Reumert 80-81).

[12] A.L. Brandt, gift 1844 med Deborah Petronella, f. van Eeghen (1822-97) Sønnen Andreas Heggelund B. (1846-1913) blev senere borgmester i Arnhem.

[13] han var 5.4. rejst til Paris (Dagbøger VIII 46).

Noter til brev nr. 422:

[1] Trykt i BfA II 592.

Noter til brev nr. 423:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BHenriques 96-98.

[2] 16.8. tog A. til Korsør, hvor han overnattede, og sejlede næste dag til Aarhus, hvorfra han forsatte til Frijsenborg.

[3] Thyra Krag-Juel-Vind-Frijs, f. Haffner (1821-81), gift 1847 med C.E.F. K.-J.-V.-F. (1817-96).

[4] med bibeholdelse af murene i den ældre bygning fra 1600-tallet opførte Ferdinand Meldahl 1860-67 den nuværende hovedbygning i fransk-nederlandsk renæssancestil.

[5] trykt med titlen “Kommer aldrig igjen” i “Figaro”, Vers og Prosa, 1869,41 (optaget i “Lykke-Peer”, Kap. XIV (R&R V 298)).

[6] 30.8. sejlede A. til Korsør. Her overnattede han: “jeg følte mig syg, Benet supererede; jeg havde slet ikke Lyst til at komme til Glorup” (Dagbøger VIII 119) og 31.8. noterer han: “Bestemt mig først i sidste Øieblik til at tage til Kjøbenhavn” (ib.).

[7] 28.10.1866 havde A. lejet to værelser hos fotografen Thora Hallager (1821-84) i Lille Kongensgade 1, 3. sal (nuværende restaurant Stephan a’Portas hus). Her boede han til 16.6.1869, idet frøken Hallagers planer om at flytte blev ikke til noget i denne omgang. Se Nygaard 133-41.

[8] Therese Henriques’ tante og plejemoder Rose Eibeschütz, f. Wallich (1796-1870).

Noter til brev nr. 424:

[1] Trykt i Anderseniana VI 178-179.

[2] 25.2.1869.

[3] “Kometen” (trykt i “For Ide og Virkelighed”. Et Tidsskrift, udg. af R. Nielsen, Bj. Bjørnson og Rud. Schmidt, 1869, 442-47 (Eventyr V 126-29, ANDERSEN III 254-57)), “Solskins-Historier” (trykt i “Fra nordiske Digtere, et Album”, 1869, 29-37 (Eventyr V 133-35, ANDERSEN III 261-63)) og “Hvad man kan hitte paa” (trykt i “Tre nye Eventyr og Historier”, 1870, 55-64 (Eventyr V 108-10, ANDERSEN III 245-47)).

[4] i foråret 1868 havde den amerikanske børnebogsforfatter og redaktør af “The Riverside Magazine for Young People” Horace E. Scudder (1838-1902) overtalt A. til at være fast bidragyder til bladet samt foreslået, at forlaget Hurd & Houghton udgav en samling af eventyrene. I et brev 12.6.1868 udvidede Scudder planen til “a complete and authorized edition of your works” heri indbefattet A.s selvbiografi ført frem til udnævnelsen til æresborger i Odense i 1867 (BScudder 27f.). 24.7. gik A. ind på ideen, idet han dog ønskede, at man indledte udgaven med en oversættelse af “Mit Livs Eventyr” (1855) og ikke en nyudgave af “The True Story of my Life” (1847). Beretningen om perioden 1855-67 skulle udsendes som et appendix til værkerne, og A. lovede at have manuskriptet færdigt i løbet af 1869 (ib. 30f.). Scudder accepterede 27.8., idet han dog ønskede at udsende såvel selvbiografien som fortsættelsen i ét bind (ib. 34). 23.11.1868 hedder det i Dagbøger: “Begyndt paa de sidste tretten Aar af mit Livs Eventyr” (VIII 146). Arbejdet afsluttedes 29.3.1869 (MLE II 354) og 10.4. hedder det: “Leveret Jonas lste Hefte Livs Eventyr til Afskrivning” (Dagbøger VIII 197). Scudder planlagde udgivelsen til foråret 1870 (BScudder 77), men problemer med oversætteren forsinkede arbejdet, og 23.4.1870 meddelte han A., at han selv gjorde arbejdet (ib. 87). Senere kom problemer med papirleverancerne til trykningen (ib. 99), og først 8.4.1871 udkom såvel selvbiografien som fortsættelsen under titlen “The Story of My Life. Now first translated into English, and containing chapters additioned to those published in the Danish edition, bringing the narrative down to the Odense festival og 1867”, New York, 1871, 410-569. På dansk udkom den med selvstændig paginering i SS I (MLE II 181-354).

[5] “Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867” udkom 5.12.1868 som en selvstændig bog (Eventyr V 69-90, ANDERSEN III 195-215).

[6] opført 1. gang på Det kgl. Teater 5.2.1869.

[7] stykket, som havde været opført 2 gange ved sommerforestillingerne i 1845, blev 28.2.1869 indlemmet i Det kgl. Teaters repertoire på fru Heibergs initiativ, men opnåede kun 6 opførelser. Jf. i øvrigt Dagbøger 28.2.1869: “Gik i Theatret til første Opførelse af Pottemager Walter; Holm-Hansen god, Stykket bredt, kjedeligt, halv Mester Jakel. Forbandelses Scenen bedst” (VIII 183f.).

[8] den senere forfatter Johan Holm Hansen (1841-1920) var fru Heibergs protegé og debuterede 2.9.1868 som Leontes i Shakespeares “Et Vinter-Eventyr”. I “Pottemager Walter” spillede han titelrollen.

Noter til brev nr. 425:

[1] Georg Brandes Arkivet (KB). Trykt i Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Georg Brandes”, 1994, 25-27.

[2] dat. 10.7.1869 (trykt i Elias Bredsdorffs anf. værk s. 24).

[3] A. rejste fra Basnæs om eftermiddagen tirsdag 6.7. og var først i Kbh. omkring kl. 23.

[4] trykt i “Tre nye Eventyr og Historier”, 43-54 der med årstallet 1870 udkom 17.12.1869 (Eventyr V 104-07, ANDERSEN III 241-44).

[5] “Hønse-Grethes Familie” (“Tre nye Eventyr og Historier”, 1870, 7-41 (Eventyr V 93-103, ANDERSEN III 229-40). Se Eventyr VII 339f.

[6] i forbindelse med Det kgl. danske Landhusholdnings-Selskabs 100 års jubilæum afholdtes 6.-10.7. den 11. danske Landmandsforsamling i Kbh. 6.-10.7. og i tilknytning hertil en udstilling i Kongens Have, som A. i øvrigt både havde besøgt 9. og 10.7. (Dagbøger VIII 229).

[7] Dagbøger 11.7.: “Kl 10 kjørte omtrent hele Huset til Klampenborg for at see Kap og Seil-Farten med Baade. Jeg blev hjemme og skrev hele Dagen paa “Fra Degnens Bordskuffe”” (VIII 229).

[8] BScudder 59-61.

Noter til brev nr. 426:

[1] Georg Brandes Arkivet (KB). Trykt i Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Georg Brandes”, 1994, 44-45.

[2] lat.: i en god mening.

Noter til brev nr. 427:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 159-161.

[2] 18.-21-4.1861.

[3] pensionærerne.

[4] i 1861.

[5] i 1862-63.

[6] sml. brev fra Jonas Collin 30.4.1866: “alle de smaa Skjærmydsler, vi To havde paa Reisen - staae for mig - forsaavidt de ikke ganske ere glemte - som godmodige Munterheder, forbigaaende Spøg og alt saadant Noget” (BJCd.y. 132).

[7] Alfred Benzon (1823-84); cand. pharm.1845; ejer af Svane Apoteket i Østergade 18 og grundlægger af “Alfred Benzon”s fabrikker. A.B. var meget naturvidenskabeligt interesseret og anlagde store samlinger af droger, planter, fugle, konkylier, mønter og oldsager, som efter hans død overgik til diverse museer. A.G. var gift med Anna Dorothea Vilhelmine, f. Østergaard (1823-93).

[8] konkyliologen O.A.L. Mørch (1828-78).

[9] “Tre nye Eventyr og Historier af H.C. Andersen. Hønse-Grethes Familie. Hvad Tidselen oplevede. Hvad man kan hitte paa” med 1870 på titelbladet udkom 17.12.1869.

[10] sml. Dagbøger 22.12.: “Regn og Storm. Gik [...] om at see de mægtige Brændinger mod Klipperne, det lød som Kanonskud, Søen kaster langs den flade Strandbred favnelange Brændinger som Kniplinger og Broderi om sin rullende Kaabe, men mod Klipperne er det som et Vandfald, som steeg en mange Favne høi Røg, af Vandstøv!” (VIII 312).

[11] “L’africaine” (opført l. gang 1865) af den tysk- franske komponist Giacomo Meyerbeer ( 1791-1864), jf. Dagbøger VIII 303.

[12] “Fra den gamle Fabrik” (1869) af forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe (1835-1911).

[13] i anledning af 50-årsdagen for A.s første ankomst til København afholdtes 6.9.1869 en festmiddag med 244 deltagere i Vincents Restauration i Holmens Kanal. Se Dagbøger VIII 454-64.

[14] Bergsøe var i 1861 blevet angrebet af en alvorlig øjenbetændelse, som han søgte helbredelse for i Italien 1861-63. Efter hjemkomsten blev han atter angrebet af sygdommen, der i perioder gjorde ham helt blind, hvortil kom en smertefuld gigtlidelse. I 1867 havde han atter været i Italien, hvor Jonas Collin ledsagede ham.

[15] Emma von Schwanenfeld, f. von Wilamowitz (d. 1876), enke efter den vestpreussiske godsejer Fr. von S. (1783-1855).

[16] pæon, bonderose.

[17] den tysk-franske komponist Jacques Offenbach (1819-80).

[18] den franske operettesangerinde Hortense Schneider (1838-1920).

[19] hertug Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg- Glücksborg (1813-78), gift 1838 med Wilhelmine, f. prinsesse af Danmark (1808-91).

[20] Dorothea Juliane Mørch, f. Sjöbeck (1805-80), enke efter universitetsgartner O. J.N.M. (1799-1842).

Noter til brev nr. 428:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJCd.y. 161-163.

[2] se brev 401-02.

Noter til brev nr. 429:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BfA II 620-621.

Noter til brev nr. 430:

[1] originalen synes ikke bevaret. Trykt i BHartmann II 961-964.

[2] “Cantate ved Universitetets Sørgefest i Anledning af Kong Frederik den Sjettes Død” (“Poetiske Skrifter”, IX, 1862, 122).

[3] Hartmanns sommerværtinde i St. Jørgensbjerg ved Roskilde Karen Marie Madsen (d.1869).

[4] “Breve fra og til Hans Christian Ørsted. Udgivene af Mathilde Ørsted”, I-II, 1870.

[5] se brev 105 ovenfor.

[6] Drewsens boede i Rosenvænget på nuværende A.L. Drewsensvej.

[7] jf. brev fra J.P.E. Hartmann til A. 1.1.1870 (BHartmann II 946).

[8] se brev 423 ovenfor.

Noter til brev nr. 431:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Ikke tidligere trykt.

Noter til brev nr. 432:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 162-163.

[2] dat. Aalsgaarde 9.8.1870 (BEC IV 161-62).

[3] P.E. Müller (1840-1926); tog 1861 landbrugseksamen, 1867 forsteksamen; dr. phil. 1871; lærer i skovbrug ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; overførster 1882-1911 og 1883-1920 tillige overinspektør for Sorø Akademis skove.

[4] BEC IV 159-60.

[5] BEC IV 157-58.

[6] Dagbøger 29.4.1870: “Blev om Aftenen hjemme og begyndte paa Eventyret om “Lykke-Peer”” (VIII 362). Det var imidlertid først under opholdet på Holsteinborg, det egentlige arbejde kom i gang. Dagbøger 30.6.: “læste første Gang Begyndelsen af “Lykke-Peer”, som jeg hele Dagen havde skrevet paa saa jeg havde Hovedpine” (ib. 390). De følgende uger skrev han flittigt på romanen, og 18.7. noterer han: “Skrevet paa Slutningen af Peer” (ib. 398). 20.7. begyndte renskrivningen (ib.), som afsluttedes 7.8. (ib. 403). Den følgende tid læste A. den op for venner og bekendte, og 3.9. hedder det: “kjørte til Byen og talte med Reitzel, afleverede til Bjanco Luno de første fire Ark til Trykning af Lykke Peer” (ib. 409). “Lykke-Peer” udkom 11.11.1870.

[7] 19.7.1870 erklærede Frankrig Tyskland krig. Tyskerne viste sig hurtigt franskmændene overlegne, og efter slaget ved Sedan 1.9. blev Napoleon III taget som krigsfange. 2.9. kapitulerede general MacMahons (1808-93) armé. 4.9. blev Napoleon III afsat og republikken erklæret.

[8] forfatterinden Axelline Lund, f. Mørch (1836-1918), gift 1859 med maleren F.C.L. (1826-1901).

[9] Collins boede om sommeren til leje i Aalsgaarde ved Hellebæk.

[10] Dagbøger 9.8.1870: “Læst fra Kl eet til henimod tre, Begyndelsen af “Lykke Peer” for Fru Heiberg, der var glad over at gjenfinde “Eventyr Tonen”, de tre Pleiedøtre hørte der paa. Fru Heiberg fortalte flere Træk af det Theaterbesøgendes Udtalelse i Uvidenhed eller Dumhed, gav meget dramatisk en Samtale i en Porcelains Boutik, hvor en Dame spurgte om de havde Thorvaldsen hvid eller guul” (VIII 403). 10.8.: “Klokken eet læste jeg hos Fru Heiberg Slutningen af Lykke Peer; hun spaaede mig stor Glæde af den, men syntes at jeg havde talt for vel om Wagners Musik, den hun ikke yndede og fandt savnede aldeles det Lyriske” (ib.). Se “Lykke-Peer” Kap. XV (R&R VI 303ff).

[11] Kap. XVIII (R&R VI 313-17).

[12] Johanne Melchior, f. Melchior (1848-1911), gift 1867 med grosserer og fabrikant Israel M. (1827-93).

[13] Anna (1853-81) og Harriet Melchior (1851-1917), døtre af Dorothea og Moritz G.M.

[14] jf. brev fra Henriette Collin 8.8.1870: “I Middags kom her et Rygte til Hellebæk om de Franskes Seier paa hele Linien, Rygtet syntes at komme fra gode og rene Kilder saa at Tilstanden herude var i høieste Grad febril og den ene efter den Anden styrtede afsted til Helsingør for at søge nærmere Oplysninger - Da Posten ankom viste det Hele sig som Intet og her sidde vi nu tamme og slappe efter den Spænding og det skuffede Haab” (BEC IV 161).

[15] den no. digter Henrik Ibsen (1828-1906).

[16] maleren Carl Bloch (1834-90), gift 1868 med Alma, f. Trepka (1845-86).

[17] Dagbøger 11.8.1870: “Fru Melchior fortalte a[t] Digteren Ibsen var i Dag til Middag hos Carl Bloch og yttrede Forundring over at jeg ikke var budt med. Jeg kom i ilde Stemning ved Tanken om hvor lidt B har været opmærksom mod mig” (VIII 404).

[18] Poul Trepka Bloch (1869-1946).

[19] Theodor Collin, der var læge ved Det kgl. Teater.

Noter til brev nr. 433:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 175-176.

[2] Collins havde i september 1869 som livsfæste af Det Schimmelmannske Fideicommis overtaget Strandgrunden på Nordre Strandvej 244a ved Ellekilde, hvor de opførte et nyt hus.

[3] ] “Tante Tandpine” trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Tredie Række, Anden Samling, 1872, 57-73 (Eventyr V 213-22, ANDERSEN III 343-53), der udkom 23.11.1872. Om eventyrets tilblivelse se Eventyr VII 375ff.

[4] svaret på den no. digter Andreas Munchs (1811-84) brev, som A. modtog 22.5., blev skrevet den flg. dag (BfA II 629-30).

[5] Amalia Munch, f. Norberg, adopteret Raben (1832-1905) og datteren Helga (1868-1913).

[6] 17.6.

[7] Vahlia Lund, f. Hornemann (1807-90).

[8] Sophie Nees, f. Jürgensen (1813-82).

[9] Sophie Pedersen (1844-1908).

Noter til brev nr. 434:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 187-189.

[2] u.d. juli 1871 (BEC IV 186-87).

[3] dat. Göteborg 29.7.1871 (BEC IV 184-86).

[4] Dagbøger 3.8.1871: “Paa Stationen hilsede en ung Toldmand paa mig. De er vist Etatsraad Andersen velkommen i Norge” (IX 111).

[5] jf. brev fra Bjørnson til Gotfred og Margrete Rode 20.8.1871: “Jeg havde begyndt på klokker-familien, et sang-spil i to akter, da Andersen kom, og jeg i tre uger måtte være den ælskværdige gamle mands barne-pige, med en omkostning af tid og pænger, som jeg virkelig ikke havde råd til” (Bjørnson III 123).

[6] Bjørn og Einar Bjørnson (1864-1942).

[7] Valdemar Drewsen.

[8] det var dog først to dage efter, 7.8.

[9] fabriksejeren og legatstifteren Halvor Schou (1823-79).

[10] Lady Susanna Stephania, hertuginde af Roxburghe, f. Dalbiac (d. 1895), gift 1836 med hertug James Henry Robert af Roxburghe (1816-79).

[11] S.C. Andersen (1808-99).

[12] den ene var Hanne Collett, f. Collett (1822-1914), gift med amtmand i Akershus Amt Johan C.. Det kan ikke oplyses, hvem den anden var.

[13] Elise (1852-1930) og Margarethe Collett (1849-1914), døtre af bankadministrator og købmand i Drammen H.C.C.

[14] 5.8.

[15] Johan Dahl (1807-77), gift 1842 med den no. sangerinde Emma, f. Freyse-Sessi (1819-96). A. var til middag 6.8.

[16] Dagbøger 7.8.: “Blev Du med Bjørnson oppe paa Egsbjerg” (VIII 117).

[17] Theodor Boye (1821-71), fuldmægtig i Finansdepartementet i Christiania, døde 30.7.1871. Han var gift med Sophie, f. West (1840-95). Boye var nevø til Caspar Johs. Boye, gift med Edvard Collins halvsøster Maria.

[18] købmand Lars Semb (1822-91), gift med Theodor Boyes søster Stella (1824-1927).

[19] litteraturhistorikeren Carl Rosenberg (1829-85) havde i Robert Watts avis “Dagens Nyheder” været sigtet som desertør i 1848 og mangel på personligt mod. Da redaktionen ikke ville tilbagekalde sigtelsen, overfaldt Rosenberg 4.8. Watt foran Tivolis Koncertsal med skældsord og slag for at fremkalde en udfordring til duel. Watt gengældte slaget, men flygtede umiddelbart efter og anmeldte Rosenberg til politiet. 14.8. blev Rosenberg idømt en bøde på 20 rdlr., og da han i mellemtiden i “Fædrelandet” Nr. 181, 8.8.1871 havde indrykket et forsvar for sin optræden med nye injurier mod Watt, fik han ved en ny sag en bøde på 100 rdlr. for “fornærmelige Udtryk og Skjældsord” (se “Dagbladet” Nr. 189, 196 og 232, 7.8., 15.8. og 26.9.1871). A. fik allerede nyheden 8.8. gennem Dahl (Dagbøger VIII 117).

Noter til brev nr. 435:

[1] Fot. br. (KB). Trykt i BfA II 641-643.

[2] et referat af festen trykt i “Morgenbladet”, Nr. 229, 20.8.1871 er optrykt i Dagbøger IX 389-97.

[3] den tidligere norske statsråd, sorenskriver i Aker 1869-90 Christian Birch-Reichenwald (1814-91).

[4] Jørgen Moe (1813-82), no. eventyrsamler og digter, sognepræst i Drammen 1863, i Vestre Aker ved Christiania 1870, biskop i Christianssand 1875. Talen er trykt i det ovennævnte referat.

[5] trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Første Samling, 1861, 57-66 (Eventyr IV 101-05, ANDERSEN II 372-76).

[6] trykt i “Historier”, Første Samling, 1852, 43-48 (Eventyr II 233-35, ANDERSEN II 43-45).

[7] A. deltog dog i gildet, der blev afholdt 22.8. (se Dagbøger IX 130f.).

Noter til brev nr. 436:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BtA 388-392.

[2] Dagbøger 9.7.1871: “Brev og Portraitkort til Jenny Lind i London” (IX 95).

[3] Jenny Goldschmidt (1857-1935).

[4] fr.: helligbrøde, gudsbespottelse.

[5] Walter Goldschmidt (1853-?). Han blev senere ansat i Chancery Registrate Chambers (under Royal Courts of Justice). Se i øvrigt Dagbøger IV 138.

[6] om denne kan intet oplyses.

[7] om denne kan intet oplyses.

[8] den ty.-eng. pianist og komponist Otto Goldschmidt (1829-1907), gift 1852 med Jenny Lind.

[9] den sv. komponist J.A. Hägg (1850-1928) havde fået Jenny Linds stipendium for 4 år og studerede 1870-71 i Kbh. og var nært knyttet til det Melchiorske hjem.

Noter til brev nr. 437:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BHenriques 172-173.

[2] Fernanda Henriques (1857-1904), datter af Therese og Martin R.H.

[3] A. og Bloch ankom til Wien 28.4. og fortsatte herfra til Linz 4.5. Dagen efter tog de til Salzburg, d. 8. til Innsbruck og d. 10. rejste de over Bozen (overnatning) til Riva. To dage efter fortsatte de til Venedig med overnatning i Desenzano. Opholdet her varede til d.17., og efter overnatninger i Verona og Bozen nåede de Innsbruck d. 19.

[4] juristen, senere forfatter og sceneinstruktør William Bloch (1845-1926).

[5] komponisten Michael Haydn (1737-1806), domorganist i Salzburg, yngre broder til komponisten Joseph H.

[6] 5. Mosebog 34.

[7] sekondløjtnant, senere kaptajn og underbestyrer ved Meteorologisk Institut G.A. Rung (1845-1903), søn af komponisten Henrik Rung.

[8] Marie Henriques (1866-1944), datter af Therese og Martin R. H.

[9] (1846-1930), telegrafist i Store Nordiske Telegrafselskab.

[10] Jonas Collin Lundh (1825-1911), officer.

[11] Frederikke Salomonsen, f. Abrahamson (1823-96), søster til Therese Henriques.

[12] Harriet Salomonsen (1856-79), datter af Frederikke S.

[13] litteraten J.C. Magnus (1812-79).

Noter til brev nr. 438:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 217-219.

[2] natten mellem 20. og 21.5. styrtede A. ud af sengen. Han slog ikke alene benene, men fik også en flænge over næsen. Se Dagbøger IX 281f.

[3] slutningsordene af “En Digters Bazar” (R&R VI 361).

[4] Lucie Castenschiold, f. Scavenius (1844-1920), gift 1867 med Carl C. (1837-1919), besidder af Borreby.

[5] Marie Elisabeth Castenschiold (6.6.-8.8.1872).

[6] Dorothea og Moritz G. Melchiors adresse på Højbroplads 21 (hjørnet af Højbroplads og Ved Stranden).

[7] dat. Ellekilde 4.6.1872 (BEC IV 216-17).

[8] Henriette Collin refererede til “Dagens Nyheder” Nr. 141, 29.5.1872: “H.C. Andersen var for en Uges Tid siden i München paa Veien hjem til Danmark. Hans Hjemreise er bleven paaskyndet noget af Helbredshensyn. Et Fald i Bjergene, ved hvilket han har stødt Ben, Arm og Hovede, gjør imidlertid, at han reiser langsomt.”

[9] arnicatinktur, udvundet af planten arnica (guldblomme) var et meget anvendt lægemiddel enten alene eller blandet med blyvand som omslag ved kvæstelser og som lægemiddel mod sår.

Noter til brev nr. 439:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BfA II 656-657.

[2] A. husker forkert. Under sit besøg i Svendborg i sommeren 1830 var han også i Vindeby på Taasinge, hvor Fedder Carstens boede som opsynsmand ved befordringsvæsenet, men if. Levnedsbog “slet ikke kunde erindre, mindre kjende mig igjen” (207).

Noter til brev nr. 440:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BHenriques 181-182.

[2] på Casino. A. overværede dog stykkets 100 opførelse 18.11. efter overtalelse fra sin anden læge Emil Hornemann (Dagbøger IX 355).

[3] 12.11., hvor Niels W. Gades koncertstykke “Kalanus” (Op. 48) til tekst af Carl Andersen blev opført i Musikforeningen. A. overværede ikke opførelsen.

[4] Henrik Ibsens digt “Nordens Signaler” blev trykt i “Fædrelandet” Nr. 260, 7.11.1872.

[5] 19.10.1872 havde Christian IX nedlagt grundstenen til Det kgl. Teaters nye bygning.

[6] 23.11.1872 udkom “Nye Eventyr og Historier”, Tredie Række, Anden Samling, der indeholdt “Hvad gamle Johanne fortalte”, “Portnøglen”, “Krøblingen” og “Tante Tandpine”. Hæftet blev A.s sidste eventyrsamling.

Noter til brev nr. 441:

[1] Ms. phot. 92 4º. Trykt i BScudder 138-140.

[2] se brev 439.

[3] A.s amerikanske forlægger Melancthon M. Hurd (Hurd & Houghton).

[4] det kan ikke oplyses, hvem der er tale om.

Noter til brev nr. 442:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 243-245.

[2] formodentlig et brev dat. 19.5.1873 (BEC IV 239-40).

[3] Edvard Collin var i februar 1872 blevet opereret for kræft i munden.

[4] jf. BEC IV 238.

[5] pensionærerne.

[6] fransk guldmønt til en værdi af 20 franc.

[7] “Sagor och berättelser af Hans Kristian Andersen” udkom i to bind 1876-77 hos L.I. Hierta oversat af Karl Johan Backman og Anton Blanck.

[8] forlagsboghandler (Gyldendalske Boghandel) F.V. Hegel (1817-87).

[9] dat. 19.5.1873 (BEC IV 240-41).

[10] efter at Harald Scharff 9.11.1871 havde sprængt knæskallen i sigøjnerdansen i Verdis “Troubadouren”, måtte han opgive karrieren som balletdanser, og forsøgte sig derefter uden større held som skuespiller ved Det kgl. Teater. 1873-76 var han knyttet til Folketeatret.

[11] den schweiziske læge og professor ved universitetet i Bern Henri Dor (1835-1913).

Noter til brev nr. 443:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJCd.y. 191-192.

[2] 1.6. tog A. og Bøgh til Genève, hvor de var gæst hos Jules Jürgensen til 6.6. Fra Genève rejste de til Fribourg, hvor de overnattede. 7.-10.6. opholdt de sig i Bern, 10.-13.6. i Interlaken og kom herfra til Giessbach 13.6. Se Dagbøger X 95-103.

[3] “Dagbladet” Nr. 129, 9.6.1873 (optrykt i BEC V 449f.). Artiklen er et uddrag af en artikel i “The Chicago Times”, 27.4.1873. Jf. i øvrigt Dagbøger 12.6.: “Vi fik “Dagbladet”, jeg læste roligt i det, da jeg med Eet paa sidste Side seer mit Navn, der var optaget et Stykke om et Besøg hos mig af en Amerikaner i Chicago, han lader mig fortælle at jeg læste om Napoleons sidste Dage, det var jo medens jeg laae syg, han lyver mig paa Fortællinger og Sammentræf jeg har havdt med Keiseren af Rusland, lader mig give Dom over flere kronede Hoveder. Jeg blev aldeles forbauset, jeg havde aldrig kunnet fortælle Sligt, heller ikke oplevet det. Jeg blev forbauset over slige Løgne.” Samme aften hedder det: “Jeg havde været i Lune og lavet en Deel Spotvers over “Jomfruen” der ikke vilde vise sig; Humeuret var ret godt, men neppe kom jeg iseng før Tankerne fyldtes ganske med Blad-Artiklen, jeg kom i det sorteste Humeur, sov daarligt, svedte og følte en Feber Angest for Ulykke der vilde komme over mig” (X 101f.). 13.6.: “skrev Brev til Bille om hvorledes jeg skulde tage den hele Sag med Amerikaneren, om jeg skulde lade den And flyve, eller bede ham skyde den i Maven” (ib.; brevet til Bille er trykt i BfA II 672-74). Senere samme aften så A. Giessbach-faldet illumineret, “jeg var henrykt derover, ligesom Bøg og glemte nogle Minutter mit Mareridt af den amerikanske And” (ib. 103). 14.6.: “Ideligt rider den Mare mig fra Amerika, jeg troer jeg kan blive sindssyg” (ib. 104). 15.6.: “Sovet i mange Afbrydelser med angstfulde Drømme, bare jeg ikke bliver gal over den Historie, som snart sidder som et Spøgelse i mig [...] Mit Humeur var tung den amerikanske And havde giftbidt mig, jeg blev mere og mere kjed af Livet” (ib. 104.). 20.6.: “Fik et hjerteligt Brev fra Bille, der forsikkrede at intet Menneske i Danmark saae i den amerikanske Artikkel andet en[d] Løgn, man kjendte mig for godt, i Amerika havde Sagen ikke stort at sige, vilde jeg imidlertid ved Leilighed skrive en Artikel skulde han skaffe den optaget i et af de bedste amerikanske Blade. Jeg følte mig beroliget og syntes det var ikke værd at røre ved den hele Sag, der i sig selv maatte visne hen” (ib. 109).

[4] Napoleon III døde i eksil i Chiselhurst i England 9.1.1873.

[5] Hortense, f. de Beauharnais (1783-1837), Napoleon I’s steddatter og svigerinde; gift 1802-08 med Napoleons I’s broder Louis Bonaparte (1778-1846), konge af Holland 1806-10.

[6] Nikolaj I (1796-(1825-)1855).

[7] dat. Giessbach 14.6.1873 (BEC IV 250f.).

Noter til brev nr. 444:

[1] Portmans Samling, KB. Trykt i Arne Portman: “H.C. Andersens sidste Dage”, 1952, 44-45.

[2] Meldal boede Gammel Kalkbrænderivej 13.

[3] 28.7.

[4] Julius Meldal blev gift 1855 med Alvilda Nathalie, f. von Ellbrecht (1831-99).

Noter til brev nr. 445:

[1] Portmans Samling, KB. Trykt i Arne Portman: “H.C. Andersens sidste Dage”, 1952, 45.

[2] Dagbøger 30.12.1873: “Solskin men meget kold Blæst som gjorte mig det anstrængende at spadsere, jeg kom kun lidt om i Havnegaden og var som gjennemblæst. Blev hjemme hele Dagen og havde om Aftenen Besøg af Studenterne Oksen og Weber” (X 195).

Noter til brev nr. 446:

[1] Portmans Samling. Trykt i “H.C. Andersens Breve til Mathias Weber” ved Arne Portman, 1961, 36-38.

[2] Dagbøger 1.2.1874: “Brev fra Student Weber i Odense” (X 210). Weber var 30.1. rejst til Odense efter at være blevet cand.theol. 20.1.

[3] J.M.H.C. Westrup (1851-1922), assistent, senere fuldmægtig.

[4] Dagbøger 29.1.1874: “Weber med sine Forældre kom at sige mig Levvel, de reise imorgen tidligt hjem til Odense. Weber forærede mig et blomstrende Rosentræ” (X 209).

[5] Christian (1864-88 ) og Erik Moltke (1868-1952) for hvilke Erik Oksen var huslærer til 1879.

[6] besideren af grevskabet Bregentved siden 1864, lensgreve Frederik Moltke (1825-75), gift 1851 med Caroline, f. v.d. Maase (1827-86).

[7] Bøgh, der havde været på besøg 4.2. (Dagbøger X 211), var i Italien i slutningen af 1873 og begyndelsen af 1874, jf. BfA II 685).

[8] Eline Faaborg (se brev 227) var halvtante til Mathias Weber og boede sammen med Augusta Søeborg på hjørnet af Nyhavn og St. Strandstræde.

[9] Weber blev først ordineret 3.9.1875.

[10] Clara (1824-87) og Caroline Ballin (1824-87) havde i 1873 overtaget Thora Hallagers pensionat i Nyhavn 18, hvor A. efter hjemkomsten fra udenlandsrejsen i 1873 igen havde lejet sig ind.

[11] Frederikke Koppel (1802-89), logerende hos frøknerne Ballin.

[12] citat fra eventyrkomedien “Ole Lukøie” (SS XI 8):
“Sundhed og godt Humeur tillige
Det er den bedste Skat, Du kan faae.”

Noter til brev nr. 447:

[1] Staatsarchiv Weimar. Trykt i BCA 253-255.

[2] dat. Weimar 6.5.1874 (BCA 252-53).

[3] A. husker forkert. “Eventyr og Historier”, Ny Samling, 1872, hvori “Den store Søslange” (først trykt i “Illustreret Tidende”, 13. Bind, Nr. 638, 17.12.1871) blev trykt, udkom 30.3.1872, men efterfulgtes af “Nye Eventyr og Historier”, Tredie Række, Anden Samling, der udkom 23.11.1872.

[4] “Neue Märchen und Geschichten von H.C. Andersen”. Deutsch von Wilhelm Reinhardt, Bremen: Kühtmann 1873.

[5] “Glückspeter”. Deutsch von August W. Peters, Bremen: Kühtmann 1871.

[6] Det kgl. Teater indviedes dog først 15.11.1874. Åbningsforestillingen blev ikke “Barselstuen”, men Holbergs “Det lykkelige Skibbrud”.

[7] ved åbningsforestillingen vistes Bournonvilles tableau “Holbergs Apotheose” inden “Det lykkelige Skibbrud” og efter dette tableauet “Oehlenschläger”.

[8] Richard Günther. Ulykken indtraf 4.4.1874. Han blev begravet 12.4. (Dagbøger X 238).

[9] Kastellet (Citadellet Frederikshavn).

[10] Tassilo von Heydebrand un der Lasa (1818-99), 1865 preussisk gesandt i Kbh., 1871-79 tysk gesandt sst.

Noter til brev nr. 448:

[1] Ms. micro 1193 (KB). Trykt i BfA II 719-720.

Noter til brev nr. 449:

[1] Portmans Samling. Trykt i “H.C. Andersens Breve til Mathias Weber” ved Arne Portman, 1961, 92-94.

[2] de københavnske aviser bragte ret korte referater af festen, hvorimod de fynske avisers omtale var langt mere fyldige.

[3] der var to sange, dels “Til Hans Christian Andersen Den 2 April 1875” (“Samlede Digte” II, 1895, 179-80) af Chr. Richardt (1831-92) dels “Til H.C. Andersen. 2. April 1805 - 2. April 1875” af forfatteren og journalisten P. Hansen (1840-1905).

[4] lysbilleder, fremstillet ved overføring af fotografier på gennemsigtige glasbilleder.

[5] trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Tredie Række, Første Samling, 1872, 64-73 (Eventyr V 170-76, ANDERSEN III 297-303).

[6] Dagbøger 6.4.1875: “Der kom fra Frøken Heinke [dvs. portrætmalerinden Clara Heinke] en Papirpresser med mit Barndomshjem i Odense” (X 430).

[7] Dagbøger 6.4.1872: “Brev og Avis fra Weber i Odense” (X 430).

[8] prokurator og medlem af Odense Kommunalbestyrelse Theodor Hee Borch (1824-85) havde været med i udvalget vedr. opsætning af en mindeplade på A.s barndomshjem i Munkemøllestræde 28 og desuden arrangør af en festforestilling i anledning af fødselsdagen i Odense Teater.

[9] medlem af Odense Kommunalbestyrelse Gustav Lotze (1825-93), siden 1852 ejer af Løveapoteket i Odense.

Noter til brev nr. 450:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 206. Dateringen er foretaget ud fra Dagbøger 5.6.1875: “Sendt Brev til Jonas Collin i Hellebek” (X 460).

[2] 22.5. fik A. et alvorligt tilbagefald i sygdommen, og Jonas Collin og Johan Krohn måtte skiftes til at blive hos ham om natten. Han blev overordentlig irritabel på omgivelserne, men fortrød hurtigt sin vrede. Især var han utilfreds med tjenestepigen, se Dagbøger 24.5.,27.5.,2.6. og 5.6.

[3] 9.12.1874 besluttede en kreds af A.s venner at nedsætte en komité med Ferdinand Meldahl i spidsen med henblik på rejsningen af et monument for A. i Kongens Have i forbindelse med hans 70 års fødselsdag 2.4.1875. Der iværksattes en indsamling, og i forbindelse med A.s fødselsdag kunne man meddele, at der var indsamlet det fornødne beløb, idet man rådede over 26.000 kr. Allerede i januar 1875 havde man imidlertid udskrevet en konkurrence om statuen, og ved udløbet af fristen for indsendelse af udkast 30.4.1875 var i alt indløbet 14 forslag fra 10 billedhuggere. Komiteen præmierede Theobald Stein (1829-1901), Otto Evens (1826-95), A.V. Saabye (1823-1916) og Lauritz Prior (1840-79) med hver 1000 kr. for at de skulle udføre deres skitser i større målestok inden 24.12.1875. A. fulgte med stor interesse hele sagen, og 9.5. hedder det i Dagbøger: “Gik Klokken 12 med Fru Collin hen i Peters Billedhugger Værksted hvor jeg saa omtrent 16 Modeller til mit Monument, bedst syntes jeg om det af Evens” (X 445). 29.5. noterer han: “Besøg af Saaby, hvis Skitze til min Statue jeg ikke kan udstaae, da den minder om gamle Socrates og den unge Alcibiades. Jeg kunde ikke sige ham det men nægtede at sidde eller i det hele i Dag at tale med ham. Jeg blev mere og mere oprørt i Sindet. Saaledes saae Fru Koch mig og gik strax ind paa Academiet og fik Maleren Roed, der er i Comiteen [til] at komme til mig, han syntes heller ikke om Sobys Gruppe, den lange Dreng der ligger mig heelt op i Skrevet, han læste mig sin Indsigelse mod den og gav Løfte om at kjæmpe imod at den kom under den Form. En Fortræd er det at ingen af Billedhuggerne kjende mig og vide om min Personlighed” (ib. 453f.). 31.5.: “Maleren Carl Bloch kom; han begyndte at nævne Saaby, jeg kom i Bevægelse derved; jeg fortalte om hel[e] denne Sag og at jeg nu endelig ved Maleren RoedsVermehren havde talt Deeltagende, klogt, klart og som en Mand der kan stoles paa og dette havde beroliget mig, Bloch troede ikke paa ham, sagde han just interesserede sig for Saaby; jeg blev særdeles heftig, rasede og væltede mig om. “Ja hvad har jeg sagt!” gjentog Bloch; jeg svarede at Alt om mig er Løgn, at jeg ikke kan troe paa et Menneske, at I Alle ville mig ondt; og da han spurgte, skal jeg blive eller gaae, bad jeg ham helst gaae, thi mit Sind var i Oprør. - Han gik kun ud i Forværelset og da han hørte mig vedblive at græde kom han en ti Minutter efter ind uden Fornøielse for ham eller mig vil jeg troe” (ib. 456). 4.6.: “Besøg hjemme af Billedhuggeren Saaby, som jeg denne Gang sagde klart og tydeligt at jeg var utilfreds med hans Statue af mig, at hverken han eller nogen [af] Billedhuggerne kjendte mig, havde ikke seet mig læse, at jeg ingen taalte da bag ved mig og ikke havde Børn paa Ryggen, paa Skjødet eller i Skrævet; at mine Eventyr vare ligesaa meget for de Ældre som for Børnene, disse forstode kun Stafagen og som modne Folk saae og fornam de først det Hele. At det Naive var kun een Deel af mine Eventyr, at Humoret var egentligt Saltet i dem. Bad ham tale med Vermehren, der jo var hans Ven han kunde sige ham Alt hvad jeg havde udtalt” (ib. 458f.). Da komiteen ikke kunne blive enige, hvilket af de fire udkast, man skulle vælge, blev en tredie konkurrence udskrevet i 1876, og 15.10.1877 vedtog man at antage Saabyes udkast, nu uden børn. 26.6.1880 blev monumentet afsløret i Kongens Have. Se i øvrigt Anderseniana 2.rk. I,3 242-83.

[4] 21.5. besluttede A. at rejse til Menton og blive der vinteren over, idet Johan Krohn lovede at følge ham derned. Umiddelbart efter ændrede han dog rejseplanerne. Krohn skulle ledsage ham til Montreux, og i slutningen af september skulle Jonas Collin komme derned og ledsage ham til Menton (Dagbøger X 447). A. sagde derfor sine værelser hos frøkenerne Ballin op til fraflytning 31.7., men ønskede allerede at opmagasinere sine ting inden det påtænkte ophold på Bregentved.

Noter til brev nr. 451:

[1] originalen mangler i Coll. Brevs. Trykt i BEC IV 327-328.

[2] dat. Rolighed 21.6.1875 (BEC IV 326).

[3] se brev 58.

[4] 1. prioritet på alle faste ejendomme og tiender forordnet ved oprettelsen af Rigsbanken 1813.

[5] Gerd (1872-1955) og Svend Drewsen (1874-1934).

Noter til brev nr. 452:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC IV 328. Kun underskriften er med A.s egen hånd.

[2] Wilhelm Meyer (1824-95); cand.med. 1847; blev efter studier i udlandet 1851-53 praktiserende læge i Kbh. og med årene specialist i øresygdomme. Jf. i øvrigt Dagbøger 15.6.: “Besøg af Dr Meyer og Frue, som boer inde i Krauses Gaard. Jeg sagde ham at jeg ikke var tjent med en Læge der boede 7 Mile fra Kjøbenhavn og [ikke] kom herind. Professor Hornemann var inde i Byen og havde ikke Vogn, jeg bad Meyer være Læge; han afslog det og udtalte at det vilde være en Sorg for Theodor Collin der elskede [mig]. Han ville imidlertid see ud til mig & -“ (X 464). Meyer overtog alligevel snart det daglige tilsyn med A.

[3] “Nouveaux contes danois. Traduits par Ernest Grégoire & Louis Molland. Illustrés d’après les dessins de Yan’Dargent.” (Paris 1875). Jf. Dagbøger 9.7.1875: “Fik fra Paris mine nye Eventyr paa Fransk med smukke Illustrationer” (X 469). Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. II,2 189-95.

Noter til brev nr. 453:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJCd.y. 208-209.

[2] Dagbøger 15.7.1875: “Besøg af Jonas Collin; han reiser imorgen til Jylland, hvor jeg skriver efter ham” (X 471).

[3] skraben østers. Jonas Collin var konsulent i Indenrigsministeriet i sager om østersfiskeri.

[4] Anna Marie Charlotte Andersen (1842-?), datter af fiskerikontrollør Bertel A.(1815-84) og Flora, f. Hansen (1823-?).

Noter til brev nr. 454:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 209-210. Kun underskriften er med A.s egen hånd. Af Jonas Collin forsynet med påskriften: “H.C. Andersens sidste Brev”.