Af Thomas Riis

I den videnskabelige udgave af Jyske Lov dateres manuskriptet til ca. 1350; idet det dog var „vistnok afskrevet efter et betydeligt ældre hs.“. C 37 s gengivelse af fortalen placeres i stemmaet som ms. I 1, medens hovedtexten regnes som ms. D 1 [1]. D-gruppen omfatter kun denne codex og en senere afskrift D 2, der også indeholder den eneste anden kendte I-text af fortalen, I 2 [2]. P.gr.a. C 37 s særsprogformer og mange skrivefejl har udgiverne ikke valgt det som textgrundlag, da variantapparatet i så fald ville svulme unødigt op [3].

Indholdsangivelsen af de enkelte kapitler fylder de to første hele blade og ender midt på fol. 3 recto i venstre spalte. Nederst i højre spalte står med rødt blæk „Herræ taker een for talæ til fo[r] loghen a danskæ. ther lerthe men kallær prologus a lætin.” På den tomme plads i venstre spalte står dommen fra provinskonciliet i Odense 1245 [4], medens den øverste del af højre spalte indeholder den eneste kendte text af loven af 1276 [5].

Denne lov må betegnes som en feudalret, idet den søgte at regulere forholdet mellem herrerne (kongen, bisperne, verdslige stormænd) og deres mænd eller vasaller. Den synes aldrig at være blevet vedtaget, hvilket forklarer, at texten kun er overleveret i dette ene manuskript. En sammenligning af textens hånd med de i original bevarede diplomer [6] tyder på, at den hånd, der har skrevet lovforslaget af 1276, kunne stamme fra slutningen af det 13. århundrede. Niels Skyum-Nielsen kunne senere identificere skriveren med den såkaldte Thomas G, som havde skrevet et i 1279 udstedt diplom [7]. Da lovforslaget af 1276 og dommen fra 1245 er blevet indføjet af Thomas G der, hvor der var plads i codex, må denne være blevet skrevet senest omkring 1280, men kan teoretisk være ældre. Det er derfor muligt, at lovforslagets text er den originale version, der blev forelagt danehoffet i 1276. Det vigtigste resultat af den ændrede datering er dog, at C 37 nu må anses for det ældste manuskript af Jyske Lov og dens fortale. Codex synes oprindelig kun at have omfattet bladene 1-65 med Jyske Lov; vel i det 15. århundrede er endnu 10 blade med lovtexter blevet tilføjet: Forordningen af 1284 for Nørrejylland (text I. ms. Ab 6) fol. 66 r. - 69 r., Håndfæstningen af 29. juli 1282 (text I ms. Ad 4) fol. 69 v. - 72 r., Erik af Pommerns gårdsret (text I ms. Ba 3) fol. 72 r. - 75 v. Diverse retsregler er optegnet fol. 75 v. - 76 r., medens den sidste side fol. 76 v. indeholder penneprøver, bl.a. “Bisp Muwss i Ribe er mit rethe Naffuen” og “Claus Röno”. Det har endnu ikke været muligt at benytte disse navne til en fastlæggelse af manuskriptets proveniens.

[1] Jyske Lov. Text 1: NkS 295 8° udg. af Peter Skautrup (= Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene II, København 1933), pp. xxv-xxvi og lxxv.
[2] Uldall 228, 4°, cf. ibid., p. xxix og stemma mellem pp. cxxviii og cxxix.
[3] Jyske Lov (som note 1), pp. xxxviii-xxxix.
[4] Diplomatarium Danicum 1, Rk. VII, Nr. xxx.
[5] Den danske Rigslovgivning indtil 1400 udg. Erik Kroman, København 1971, pp. 60-61.
[6] Thomas Riis, Les institutions politiques centrales du Danemark 1100-1332, Odense 1977, pp. 60-65.
[7] Niels Skyum-Nielsen, Anmeldelse af Thomas Riis, Les institutions politiques (som note 6), Historisk Tidsskrift LXXX, 1980, p. 531.