TRIDUUM

Ole Rømers tredøgnsobservationer

(E donatione variorum 15, 2º)

Observationerne

I oktober 1706 foretog Ole Rømer og hans assistenter den hidtil største og mest komplicerede astronomiske observation i Danmark. I tre døgn, fra den 20. oktober kl. 4 eftermiddag til den 23. oktober kl. 6 eftermiddag registrerede de alle fiksstjerne- og planetpassager i Rømers private observatorium på en mark i Vridsløsemagle, nær svigerfamiliens lystgård Pilenborg. Rømer kaldte sit observatorium Observatorium Tusculanum med en fin hentydning til den romerske politiker og filosof Ciceros landsted i Tusculum uden for Rom. Observatoriets indretning afspejlede Rømers mangeårige eksperimenter med forbedring af de astronomiske instrumenter og kom til at danne skole for observatorier i hele Europa.

:

Dette kobberstik viser øverst t.h. grundplanen af Observatorium Tusculanum med døre (a, e) og vinduer (n), kakkelovn (l), seng (f), 4 ure (b, c) og instrumenter (m). Det store billede gengiver observatoriets jævndøgnsinstrument (t.h.) og meridiankreds, hvormed han bl.a. foretog sine epokegørende Triduum-observationer.

Stik af J. Friedlein (1704) efter tegning af Rømer-eleven Laurits Thomsen Schive.

Horrebow om observationernes betydning

Tredøgnsobservationerne var omhyggeligt forberedt og blev gennemført med Rømers sædvanlige præcision. Rømer-eleven, den senere professor i astronomi, Peder Nielsen Horrebow, udgav Triduum som sidste del af værket Basis Astronomiæ (København 1735). I sin indledning har Horrebow s. 154 nogle bemærkninger til observationernes betydning. De lyder i dansk oversættelse:

Nu har vi med Guds hjælp gennemført beskrivelsen af de astronomiske instrumenter og Rømers observationsmetoder, så at Triduum-observationerne kan forstås til fulde. Salig hr. Rømer overlod et eksemplar af dem til Hans Velærværdighed Sjællands biskop Christen Wilhelm Worm [...]. Rømer tilføjede, at han ønskede Triduum publiceret med en beskrivelse af hans instrumenter og observationsmetoder. Du skal nu, min intelligente læser, nyde godt af dette berømte og yderst nyttige skatkammer, hvorfra du til enhver tid og med sikkerhed kan hente, hvad du måtte behøve. Hvis man forstår sig på disse næsten uforståelige ting, bestemmer og udlægger disse observationer nemlig med største præcision alle fiksstjerners og planeters position på tidspunktet for tredøgnsobservationen. Den er derfor et monument, der er yderst nyttigt for dette tidspunkt og vil blive des nyttigere for kommende tider, jo ældre det bliver. Det betyder, at hvis der nogensinde er kommet resultat ud af et enormt slid og åndelig anstrengelse, som ikke er blevet forældet, vil dette monument også blandt fjerne efterkommere blive regnet for mere bestandigt end bronze – og tilmed et som altid skal huskes.

Med den udstrakte brug, som det 19. århundredes astronomer gjorde af Rømers Triduum, gik Horrebows profeti (med det indlagte Horats-citat) på alle punkter i opfyldelse.

Kopierne

Rømer fik lavet flere kopier af Triduum. Christen Worms eksemplar, som Horrebow havde brugt til sin udgave, gik til under Københavns brand i 1728, mens Rømers enke Else Magdalene Bartholin i 1739 donerede en anden kopi af manuskriptet til Universitetsbiblioteket. Det er denne kopi, som hermed fremlægges i digitaliseret udgave. Der forestår i de kommende år et større forskningsarbejde med at få klarlagt forholdet mellem de forskellige versioner og bearbejdelser af Triduum.

Kort introduktion til læsning af håndskriftet

I modsætning til Horrebows bearbejdelse i den trykte udgave viser håndskriftet kun de nøgne observationstal: I 1. spalte angives dag og time for en meridianpassage. Man bemærker, at der observeres med 15 minutters intervaller; 2. spalte angiver det observerede objekt, ofte med de gamle symboler for dyrekredsens stjernebilleder og for planeter; 3. og 4. spalte angiver himmellegemets koordinater ved timevinkel og deklination i hhv. timer-minutter-sekunder og grader-minutter-sekunder; 4. og 5. spalte (grave-leve = hurtig-langsom) indeholder bemærkninger om kontrolurenes gang.

Bibliografi

Triduums overleveringshistorie og betydning for astronomien er omtalt mere udførligt i:

Per Friedrichsen og Chr. Gorm Tortzen: Ole Rømer. Korrespondance og

afhandlinger samt et udvalg af dokumenter (København 2001), s. 74-79,

540-542 og 613-617.

Axel V. Nielsen: ‘Ole Rømers Triduum i det 18. århundredes astronomi’, s.

205-223 i Vagn Dybdahl o.a.: Seksten Århusrids (Århus 1953).