Bogens Verden 1995 nr.5
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Balzac og pengene Eric Danielsen: Guldets Satan, 244 sider, kr, 250, Forlaget Vindrose, 1994
Af John Pedersen, professor, Københavns Universitet
"Før Balzac havde romanen væsentlig drejet sig om en eneste følelse, elskov; men penge var de samtidiges guddom, og derfor er penge, eller rettere mangelen på penge, trangen til penge i hans bøger samfundets midtpunkt og hængsel. Dette greb var dristigt og nyt. I en roman, i poesi med fuldkommen nøjagtighed at angive personernes indtægter og udgifter, overhovedet at tale om penge som en hovedsag, det var uhørt og kaldtes af mange prosaisk, råt; thi det gælder altid for råt at sige det, som alle mener eller tænker, og som man derfor hidtil var enige om at skjule eller bortlyve, frem for alt i en kunst, der ofte nok er blevet opfattet som den skønne løgns."
(Brandes: Den romantiske skole i Frankrig).
Disse magtfulde ord af Georg Brandes kunne stå som motto for Eric Danielsens nyligt udkomne introduktion til Balzac og Den menneskelige komedie, som han har givet titlen Guldets Satan. Det er nemlig præcis det greb, Brandes slår ned på, som også er hovedsagen for Eric Danielsen, og som han udfolder i sin sympatisk medlevende skildring af Balzacs heroiske kamp for at overkomme sit vældige livsværk.Man kan måske sige, at man får meget forærende, når man vil skrive om Balzac: Hans liv har format, både i opture og nedture, og hans romaner udgør et af verdenslitteraturens uomtvistede højdepunkter. Min sjæl, hvad vil du mer? - Der er blot den hage ved sagen, at mængden af stof kan gøre det til en uoverkommelig opgave at løfte: For Balzacs litterære produktion var umådelig, og hans korrespondance, såvel som den litteratur der forefindes om ham, går over alle bredder. Der skal vilje og udholdenhed til, hvis man vil hele vejen rundt om monumentet.
Eric Danielsen skjuler da heller ikke, at han har været længe undervejs. Men tid er ikke nok. Det, der bringer Guldets Satan frelst i havn og skænker os en udmærket introduktion til et af romangenrens historiske højdepunkter, det er Eric Danielsens evne til at anlægge og fastholde en samlende synsvinkel, den jeg anslog i det indledende Brandes-citat, og som kan sammenfattes med de følgende ord, som Danielsen bruger til at karakterisere Balzacs gennembrudsværk Chagrinskindet fra 1831. Han skriver: "Balzac er her den første digter, der foretager en realistisk afsløring af et samfund, præget af hensynsløs ind sme, et materialistisk samfund, hvor alle er besat af pengebegær.." Romanen ses endvidere som "Balzacs første forsøg på at stille en diagnose af et sygt samfund".
Det er tydeligt for læseren, at denne synsvinkel er afgørende for Danielsen: Han læser Balzacs liv og værk herudfra, og dette overordnede syn gør samtidig beskæftigelsen med et halvandethundrede år gammelt forfatterskab vedkommende og "samfundsrelevant" som det hed for tyve år siden.
"Guldet er det åndelige princip i vores nuværende samfund" citerer Danielsen fra romanen Gobseck, der handler om en gnier og ågerkarl, der ser livet som en maskine, der sættes igang af pengene. På samme måde er pengene et af de centrale igangsættende principper i dén store maskine vi kender under navnet Den menneskelige komedie, og som er dén overordnede ramme, Balzac midt i 1830erne besluttede sig for at samle sine fortællinger i, det vil sige med tilbagevendende personer fra én roman til en anden: Sammenhæng bliver fra nu af et nøgleord; skaberværket i sin helhed bliver et fasttømret billede på samfundet, i stedet for at være en række isolerede romaner. En genial nydannelse fra Balzacs side, der tillader ham at sammenkæde det bedste af den hidtidige produktion, og som giver ham en stimulerende ramme til de følgende mange års rasende skrivegalskab.
Med overblik og pædagogisk sans anbringer Danielsen sin Balzac solidt i Julirevolutionens Frankrig, med ændrede markedsmekanismer for tidsskrifter og aviser, med føljetonromanen som en hurtig, men opslidende indtægtskilde. Tidligere tiders afhængighed af mæcener er afløst af en ny afhængighed, nemlig af forlæggere og publikum.
Samtidig fremstilles periodens historiske begivenheder kort og præcist, så den materielle, sociale og politiske ramme ligger fast. Ingen kan beskylde Eric Danielsen for at lade forfatterens liv og værker svæve i idealismens blå luft; fremstillingen er solidt plantet i de faktiske forhold i bladindustrien. Man kan mene, at det er kun én side af en mangfoldig sag, men den valgte begrænsning giver Danielsens introduktion en styrke.
Netop fordi fundamentet er klart fremstillet og bogens sigte tydeligt angivet kan Danielsen tillade sig en lidt slentrende, upedantisk fremfærd fx i det store kapitel om hovedværket Far Goriot. Denne næsten symfoniske roman, der synes fyldt til bristepunktet med billeder på et helt samfunds lidenskaber, fra de ynkeligste til de mest voldsomme, blev for få år siden genudgivet herhjemme. Og som Eric Danielsen rigtigt siger: Her kan man begynde; hvis det da ellers forholder sig så gunstigt, at man har sin Balzac til gode. Hvad forresten enhver læser har - også den velbevandrede: for hvem har vel været rundt i alle hjørner af dette univers, og hvem har ikke lyst til at genopdage nye sider af værker, man troede man huskede og kendte. Vi har alle én eller flere Balzac-romaner til gode. Også af den grund er Eric Danielsens bog velkommen.
For ganske vist er Balzacs liv ofte nok beskrevet. Klicheerne om de søvnløse nætter ved skrivepulten, om de 50.000 kopper kaffe, der menes at være gået med i købet, og om føljetonredaktørernes umenneskelige krav er alt for tit gjort til hovedsagen. Ikke således her. Med smidig brug af citater fra korrespondancen og samlet om de væsentlige begivenheder i Balzacs liv ridser Danielsen et billede op af Den menneskelige Komedie og dens ophavsmand, som bør trække nye læsere til romaner som Far Goriot, Bristede Forhåbninger, Eugénie Grandet og mange, mange andre.
Eric Danielsens bog er nemlig ikke et sofistikeret litteraturvidenskabeligt fremstød. Det er en erfaren og engageret læsers invitation til at gå på opdagelse i en verden, han selv har haft stor glæde af at gæste. En bog om litteratur fra fortiden med bud til nutiden.
Og må vi så få Balzac-oversættelserne frem fra arkiver og magasiner!
Tilbage til toppen