Redaktionel leder i Bogens Verden 2/2005

Det var som bekendt Hartvig Frisch, der sagde, at ’kultur er vaner’. Det var der en del, der mente, han ikke kunne være bekendt, herunder ikke mindst Poul Henningsen, der pointerede, at ’kultur er kamp’. Den nuværende regering med statsministeren i spidsen er i dette spørgsmål enig med PH. I hvert fald er der i de senere år blevet blæst til kulturkamp, og statsministeren har udtalt, at kulturkampen ude i samfundet er den egentlige kamp, mens det der sker i Folketinget er mindre væsentlige detaljer.

For nylig udkom ’Kulturvaneundersøgelsen 2004’, der belyser befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2004. Hensigten med undersøgelsen – der er finansieret af Kulturministeriet – er ikke blot at registrere kulturen som vaner, men også ”at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og -faglige overvejelser”, som der hedder i forordet, altså danne et grundlag for den kulturpolitiske kamp – må man formode.

Undersøgelsen er uhyre interessant og kan – med de vanlige statistiske forbehold – varmt anbefales, selv om den ofte blot aktuelt konkret dokumenterer, hvad man tidligere vidste eller i almindelighed gættede sig til som indlysende. Eksempelvis at der i 2004 var i alt 31%, der læste skønlitteratur dagligt eller næsten hver uge, og at ”Danske bøger er det, som flest er interesseret i, efterfulgt af udenlandske bøger oversat til dansk.” Eller at ”Romaner og noveller er de genrer, som interesserer flest, især kvinder (81%) interesserer sig for romaner og noveller, mod 46% af mændene. Også digte finder primært interesse blandt kvinder.”

Tallene er ikke mindst interessante derved, at de viser, at der er en mindre stigning i læsningen af skønlitterære bøger i forhold til tidligere undersøgelser, til trods for de massive angreb, som især de elektroniske medier gennem det sidste årti har rettet mod de kulturelle vaner.

I lyset af ovenstående er hovedtemaet i dette nummer af Bogens Verden (der i øvrigt følges op i det kommende nummer) et lille bidrag til den del af kulturkampen, der sigter på flere og bedre læsere af den nye danske og oversatte skønlitteratur. De kritiske oversigter over dele af denne litteratur kan tilskynde til at reflektere over ’verden af i går’ i flere betydninger, og selv om de åbenbart mestendels vil tiltale vore kvindelige læsere, er også mændene hjerteligt velkomne.

Red.