Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

For 250 år siden blev den senere kammerherre W.H.R.R. Giedde født. Han var i 1791-93 chef for Det Kongelige Kapel og en ivrig musikamatør med fløjte som instrument. Hans samling omfatter overvejende værker fra 1700-tallet for fløjte, både trykte og i manuskript, som efter hans død overgik til Hofmusikarkivet. I 1903 indlemmedes samlingen sammen med dette arkiv i Det Kongelige Bibliotek, og er i dag en af Musik- og Teaterafdelingens klenodier.

Hvem var Giedde?
Werner Hans Rudolph Rosenkrantz Giedde blev født den 4. oktober 1756 - samme år som Mozart, men ud over hans embedsmæssige karriere har man ikke mange oplysninger om ham. Han begyndte som page ved enkedronning Juliane Maries hof, avancerede til kammerpage og kammerjunker for at blive udnævnt til kammerherre i 1785.

Heller ikke hans musikalske interesse eller karriere er særlig velbelyst. I 1780erne deltog han dog i de københavnske musikalske selskabers aktiviteter, f.eks. Det Harmoniske Selskab og Det Kongelige Musikalske Akademi. Her fik han endda opført en af sine få egne kompositioner "Tonekunstens Lov". Hans værker omfatter overvejende sange og salmer, 12 af dem i et manuskript på Sorø Akademis bibliotek.

Titelbladet til Dandse for Studenterforeningen

Giedde fik udgivet 12 engelske danse i København i 1788.
Klik på billedet for at se hele noden

Et væsentligt job fik han dog som chef for Det Kongelige Kapel i 1791-93. Hans journal om arbejdet er bevaret, og her fortæller han om både økonomiske problemer og en vis udfordring i at sikre en høj moral blandt de ansatte. Han var med i den komission, som nedsattes i august 1784 for at reorganisere Det Kongelige Kapel, og han var med til at foreslå indkaldelsen af Joh. G. Naumann som kapelmester. Giedde gik i høj grad op i arbejdet som kapellets chef, udarbejdede en ny instruks og sørgede for, at orkestret fik nogle faste klarinettiser. Blandt hans andre aktiviteter var ordningen af Hofmusikarkivet på Christiansborg Slot. Imidlertid brændte slottet i 1794 og en stor del af musikarkivet gik tabt. Heldigvis må Giedde have haft sin egen samling et andet sted.

I en undersøgelse af den fløjtespillende grev Enevold Brandts nodesamling, som efter hans henrettelse blev solgt på auktion i 1772, fremkommer Claus Johansen med nogle spændende synspunkter. Mange af noderne var for to - ikke en - fløjter og continuo, og måske kunne det være Giedde, der musicerede sammen med Brandt. Det forholder sig nemlig også således, at mange af titlerne i auktionskataloget også findes i Gieddes samling. Spørgsmålet er så, om han har købt en del af Brandts noder - muligheden foreligger.

Kammerherre Giedde skrev ikke selv sine noder, men købte dem, trykte såvel som håndskrevne, og flere af dem fra danske forhandlere. Det er derfor som regel ikke til at afgøre, hvem der har kopieret musikken. Omkring 1780 finder man ham også i flere udenlandske noders subskriptionslister.

Se også Gieddes romance, eller nærmere kantate, Ung Grethe med tekst af Frederik Høegh-Guldberg, udgivet i 1798

Samlingens indhold
Gieddes samling indeholder ikke mindre end 1.230 værker, hvoraf de 665 er trykt, og den afspejler klart samlerens samtid. Samtidig har den fokus på Gieddes hovedinstrument fløjten, ofte i kammermusikalske sammenhænge. Omtrent 170 komponister findes på listen. Godt repræsenteret er Mannheimer-skolen med komponister som A. og C. Stamitz, I.J. Holzbauer, Cannabich etc. samt den neapolitanske skole (D. Cimarosa, G.B. Pergolesi, N. Piccinni, N. Porpora, G. Sarti, J.A. Hasse etc.).

Der er mange smukke nodetitelblade i Gieddes samling, her tre kvintetter af A. Lidel for fløjte og strygere

Derudover finder man værker af f.eks. G.P. Telemann og A. Scarlatti. Samlingen har også en række uidentificerede værker, hovedsageligt koncerter. En del af værkerne - også de trykte - er unika eller forholdsvis sjældne.

Samlingens historie
Efter Hofmusikarkivets brand ønskede man at genopbygge en musiksamling, og da Giedde døde i 1816, købte man hans samling af enken. Her blev den opbevaret sammen med de reddede dele af Hofmusikarkivet på loftet af Christiansborg Slotskirke forholdsvis upåagtet gennem det meste af 1800-tallet.

Christiansborg Slot, 1700-tallet

Musikhistorikeren S.A.E. Hagen har nok været med, da Det Kongelige Bibliotek indlemmede Hofmusikarkivet og dermed Gieddes samling i 1903. I Hagens samling ligger et fint håndskrevet katalog fra 1816 over Gieddes noder, opdelt systematisk i 12 grupper, som i dag befinder sig i hans samling i HA (26, kvart). De fleste grupper har kammermusikalske overskrifter (trioer, kvartetter etc.), mens de store besætninger og vokalmusikken fik en mindre afsluttende gruppe. Nogle danske komponister var understreget i kataloget - måske drejer det sig om senere tilføjelser.

1816-listen over Gieddes samling. Klik for større billede

En af 1826-listerne over Hofmusikarkivet. Klik for større billede

Til venstre listen fra 1816 over Gieddes samling med opdeling af værkerne i 12 grupper (S.A.E. Hagens samling 26A, kvart, Håndskriftafdelingen). Til højre et af 1826-katalogerne (Håndskriftafdelingen, NKS 3503, I-II, kvart) over Hofmusikarkivets samlinger med et særligt tillæg over Gieddes noder.

Endelig findes der to andre kataloger, dog over Hofmusikarkivets samlinger, men angivet som købt af kammerherre Giedde. Det ene er dateret 1826. Katalogerne medtager foruden Gieddes samling også flere andre værker, som har tilhørt Hofmusikarkivet. De er imidlertid noget uoverskuelige i opbygningen, hvilket sandsynligvis skyldes, at også samlingen var inkonsekvent opstillet efter en flytning.

Ved indlemmelsen må noderne imidlertid være blevet spredt i bibliotekets samlinger under de relevante besætninger. Gennem 1800-tallet blev nogle af især vokalværkernes stemmemateriale udlånt til musikalske selskaber og institutioner, og nogle af dem dukkede ikke op igen inden indlemmelsen i biblioteket. Andre er fundet i forskellige samlinger såvel inden for som uden for biblioteket, mens atter andre forsvundne solostemmer endnu ikke er kommet til veje.

Allerede i 1940erne undersøgte lederen af Statsbibliotekets musikafdeling, Erling Winkel, katalogerne, men det var først i midten af 1950erne at daværende leder af Det Kongelige Biblioteks Musikafdeling, Sven Lunn, besluttede at samle Gieddes værker igen. Hagens katalog dannede grundlag for denne rekonstruktion. Med RISM-arbejdet i 1960erne, hvor både tidligere nodetryk og -manuskripter blev registreret internationalt, blev der sat mere fokus på samlingen, og den tegner sig i dag for en væsentlig del af bibliotekets RISM-noder.

Endnu en af de imponerende nodeforsider fra samlingen. Her er der tale om en samling af Arcangelo Corellis Concerti grossi fra 1712

I 1976 udgav bibliotekar i Musikafdelingen Inge Bittman et omfattende katalog over samlingen, hvor hun bl.a. gjorde et stort arbejde på at få identificeret og verificeret de enkelte stykker gennem kontakter med mange andre biblioteker. Dette katalog er stadig den mest omfangsrige beskrivelse af Gieddes samling, og med dens incipits giver det mulighed for nye identifikationer af værkerne.

Omkring 2000 blev alle værkerne katalogiseret til i REX-basen, og den nyeste udvikling har givet mulighed for at gøre noderne tilgængelige online. For øjeblikket er ca. 2/3 af samlingen digitaliseret, og resten vil snart blive tilføjet.

Søg i REX-BASEN over noderne i Gieddes samling

Læs mere:

Artiklen bygger i høj grad på indledningen i Inge Bittmanns katalog.

Derudover kan man orientere sig om Giedde i

Claus Johansen: "Grev Brandt og musikken. Kendsgerninger og gætterier med udgangspunkt i et auktionskatalog fra 1771", Hørsholm Egns Museum. Årbog 2003, s. 41-57

V.C. Ravn: Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid. Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag, København 1886

Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid. Skildringer af Det Kongelige Kapels Historie 1648-1848. København 1908

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Publiceret Februar 2006