Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen - Nyhedsbrev December 2005
Link: tilbage til forsiden
Hjem: Om biblioteket: Afdelinger: Musik- og Teaterafdelingen: Musik i Skåret
fyld
 
Aktuelt fra Musik- og Teaterafdelingen
December 2005 Arkiverede nyhedsbreve

Indhold
> Optagelser med ny musik på dvd
> Magtspillet. Danmark og Napoleon
> Nyhed i Det Virtuelle Musikbibliotek
> Teatermanuskripter i velkendt udstyr
> Fra andre afdelinger
> Juleåbningstider
> Nyerhvervelser
> Nyanskaffelser
> Musik i Skåret
> Fokus på...Marseillaisen og sange fra Napoleonstidens i Danmark

Scene fra Sv. E. Tarps opera '9.90'

Scene fra Svend Erik Tarps opera 9.90 med tekst af Soya. Operaen foregår i en hatteforretning, og titlen hentyder til et særligt prisbilligt tilbud. Operaen kan ses i Mogens Andersens samling.
Optagelser med ny musik på dvd

Redaktør Mogens Andersen, tidligere musikchef i Danmarks Radio, har i flere år arbejdet med projektet Danmarks Radio og den ny kompositionsmusik efter Anden Verdenskrig. Det er tale om registrering af udsendelser med og om samtidig kompositionsmusik i radioen indtil 1969 og i fjernsynet indtil 1990, og i tilknytning hertil en større fremstilling i bogform om emnet.

Den internationale efterkrigsmodernisme slog først igennem i dansk musikliv omkring 1960. Her førte den til gengæld til en kæde af opsigtsvækkende begivenheder, heftig debat og bitre stridigheder. Det satte gang i udviklingen af de særlige danske varianter af efterkrigsmodernismen, der siden har været fremherskende, men samtidig begyndte der også en forandring af den ny kompositionsmusiks samfundsmæssige placering. I dette forløb spillede Danmarks Radio en væsentlig rolle.

Det Kongelige Bibliotek har erhvervet en kopi af Mogens Andersens dvd-samling med optagelser fra fjernsynet i perioden 1955-1990, der har relation til ny musik - både dansk og udenlandsk. Der er tale om såvel tv-opera og
-ballet som mere dokumentariske udsendelser. DVD'erne er ved at blive registreret i REX og kan gennemses på bibliotekets læsesal. Søg på "dvd" som "materialetype".

Læs mere på projektets hjemmeside.

Magtspillet. Danmark og Napoleon

Den 3. december 2005 åbnede udstillingen om Danmark og Napoleon i Det Kongelige Biblioteks rotunde. I spændingsfeltet mellem storpolitik, indenrigspolitik og kulturelle strømninger fortælles historien om Danmark som en lille brik i et storpolitisk spil. Udstillingen er et blik ind i en betydningsfuld periode, hvor samspillet mellem internationale og nationale begivenheder var altafgørende.

Musik- og Teaterafdelingen har bidraget med en montre, der fokuserer på sangene i forbindelse med Slaget på Rheden i 1802 og søhelten Peter Willemoes. Derudover knytter vores fokusartikel i dette nummer af nyhedsbrevet sig til udstillingen.

Willemoesmonumentet på Oddens Kirkegård. Klik for større billede

Willemoesmonumentet paa Oddens Kirkegaard med Grundtvigs digt De Snækker mødtes i Kvæld paa Hav. Fotograf: S. Bay, Asnæs.

Logo for Det Virtuelle Musikbibliotek

Nyhed i Det Virtuelle Musikbibliotek

Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM) giver nu også adgang til Sanghistorisk Arkiv, som er en samling af knapt 5000 optagelser af sang fra folkemunde, især fra Sønderjylland. Optagelserne er indsamlet af lektor og sanghistoriker Karl Clausen i slutningen af 1950'erne og et stykke ind i 60'erne.

Lydfilerne i DVM repræsenterer over 400 spolebånd af skiftende varighed, som hver indeholder typisk 10-15 indspilninger. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke har været muligt at redigere disse bånd til enkelte tracks, og der findes desværre heller ingen oplysninger om sangenes rækkefølge på de respektive lydfiler. Som bruger er man derfor henvist til at downloade hele lydfilen og selv fremfinde den respektive sang.

Teatermanuskripter i velkendt udstyr

I forbindelse med at Dansk Teaterforlag i Kolding flytter til nye omgivelser, har Dramatisk Bibliotek modtaget eksemplarer af forlagets ældre udgivelser, i alt ca. 600 titler. Det er manuskripter, som mange vil kunne genkende på den grå papindbinding, for Dansk Teaterforlag har altid haft som sit virke at servicere det frodige miljø af skole-, amatør- og dilettantteater, der udfolder sig over hele landet.

Ud over mange kendte dramatikere indeholder samlingen derfor også stykker af de mange fri- og deltidsdramatikere, der findes. Disse stykker har ikke hidtil været tilgængelige på andet end lejebasis, men kan altså nu studeres på læsesalene på Det Kongelige Bibliotek.

 

Billede fra en dilettantopførelse fra 1942. Klik for større billede
Det kunne godt have været materiale fra Dansk Teaterforlag, der udgjorde teksten til denne ellers ukendte dilettantforestilling fra 1942.

Musikhistorikeren Hortense Panum

P.L. Panums datter Hortense Panum (1856-1933) var musikhistoriker med speciale i organologi og middelalderens strengeinstrumenter som sin særlige interesse.
Fra andre afdelinger

Billedsamlingen har erhvervet syv albums, som har tilhørt lægen og fysiologen P.L. Panum (1820-1885), hvori der også er en række familiebilleder. Her kan man bl.a. se lægens datter, organologen Hortense Panum og hans kones familie, som bl.a. talte musikhistorikeren S.A.E. Hagen.

Endvidere har Håndskriftafdelingen erhvervet en samling af papirer efter litteratur- og jazzhistorikeren (og kritikeren) Erik Wiedemann samt en lang række originalmanuskripter af komponisten Per Nørgård til utrykte artikler fra 1950'erne og til 2003.

Juleåbningstider

Center for Musik og Teater har åbent som normalt til og med torsdag, d. 22. december, dog lukkes kl. 16 fredag d. 16. december.

Fredag, d. 23. december lukkes kl. 16.

D. 24., 25., og 26. samt 31. december og 1. januar er Centret lukket.

Tirsdag, d. 27. - fredag, d. 30. december har Centret åbent kl. 10-16.

I øvrigt gøres opmærksom på, at vi først åbner kl. 11 mandag d. 2. januar.

De øvrige juleåbningstider på biblioteket kan ses her

 

Julekort

Glædelig Jul og Godt Nytår!
Nyerhvervelser

Nodemanuskripter fra Aage Foerlev, deriblandt egne kompositioner som Passacaglia, Suite for to violiner og Tango, samt Asbjørn Wieth Knudsens Foraarsnat og Mot norr og endelig Olive Brodtkorb: Vaarstemning

Partituret til Casper Cordes: Der Stimmenimitator (2002)

Et partitur til vaudevillen De Uadskillelige, påstemplet Emilius Wilhelmi (overført fra Dramatisk Bibliotek)



Nyanskaffelser

Her kan man orientere sig om de ny-
erhvervede
noder oktober 2005
digitale noder i oktober-november
musikbøger oktober og november 2005
teaterbøger oktober og november 2005

Musik i Skåret

Musik i Skåret kan høres gennem hele 2005. Se mere om projektet og de genstande, der ligger til grund for musikken.



Fokus på... Marseillaisen og sange fra Napoleonstidens i Danmark

I forbindelse med Det Kongelige Biblioteks udstilling om Napoleon og Danmark har vi sat fokus på tre temaer, der belyser tidens musikalske udfoldelser: Marseillaisen i Danmark, sange til studentervæbningen i 1801 og hyldester til søhelten Peter Willemoes.

Studenterkorps på vej hjem fra øvelse 1801. Klik for større billede
I forbindelse med kampene i 1801 dannedes et særligt korps af studenter. Både til dem og til andre frivillige blev der skrevet en strøm af opildnende, patriotiske sange. Her ses studenterkorpset på hjemmarch fra Fælleden i en senere tegning af P.C. Klæstrup.



> Abonnér på dette nyhedsbrev
> Andre nyheder fra Det Kongelige Bibliotek
> Musik- og Teaterafdelingen