The New Grove, bind 28: Appendix
Et herligt opslagsværk
|
|
Redaktionen af anden udgave af The New Grove Dictionary of Music and Musicians har besluttet at udgive en
række af de mest omfattende oversigtsartikler i et bind for sig, som derved får karakter af en
væsentlig, men også speciel opslagsbog. Artiklerne er nu også kommet i online-versionen (tilgængelig fra Det Kongelige
Biblioteks og Københavns Universitets maskiner samt via Fjernadgang) Det gælder artikler om musiksamlinger, kongresrapporter,
leksika og encyklopædier, nodeudgaver, biblioteker, tidsskrifter og lydarkiver. Artiklerne findes
ikke i samme form online, men de kan findes online under "Explore", "Research Ressources". Flere af dem kan
imidlertid være praktiske at have i bogformat, der især kan
bruges i forbindelse med oversigter. Samlingen af disse artikler åbner for en lang række muligheder,
også for at få inspiration til repertoire etc. Ønsker man mere generelle oversigtsartikler om emnets
historie, f.eks. udviklingen af musiktidsskrifter eller nodeudgaver, henvises man til artikler i selve
leksikonets forskellige bind eller i online udgaven. Dér findes også lister, som ikke er så omfattende,
f.eks. over instrumentsamlinger.
Bind 28 indledes med de vanlige oversigter over generelle forkortelser for lande, instrumenter,
genrer, organisationer etc. og en lille supplementsliste med specielle betegnelser. Derefter finder
man en liste over biblioteksforkortelser, ordnet efter lande og derefter efter byer. Denne liste over
Library Sigla tjener ikke alene som nøgle til angivelser i selve leksikonartiklerne, f.eks. til hvor
en komponists nodemanuskripter befinder sig, men er efterhånden også internationalt anerkendt i
musikverdenen, og bruges således både i RISM og mange andre musikvidenskabelige værker som
komponistbiografier med værkfortegnelser etc. Listen er stadigt voksende, da der bestandig dukker nye
bilbioteker og arkiver med trykt eller håndskreven musik op - ikke som deres centrale område, men
repræsenterende en lille samling.
Herefter kommer de større oversigtsartikler, begyndende med Collections (private) (s. 5-42),
der omfatter private samlinger af noder, breve eller bøger. De tilsvarende offentlige samlinger er
nævnt i listen over biblioteker. Både nuværende (stadig i privateje eller på biblioteker) og
historiske samlinger, som er indlemmet i en offentlig samling og ofte ikke holdt samlet, er medtaget i
listen, men der lægges en vis vægt på, at privatejede samlinger kan kontaktes af offentligheden. Hver
samling er kort beskrevet både historisk og indholdsmæssigt, evt. med litteraturhenvisninger. For
Danmarks vedkommende er Dan Fogs Samlinger medtaget med oplysning om, at de befinder sig på Det
Kongelige Bibliotek.
Rapport fra det internationale musikologiske selskabs kongres i København i 1972
Den omfattende liste over Congress reports (s. 43-108) medtager udgivne rapporter fra ca 1900
til 1998 med en enkelt fra 1860-64 som supplement. Listen er kronologisk udformet, og inden for hvert
år er den inddelt alfabetisk efter kongresby. Det er vanskeligt at definere nøjagtigt, hvad man ønsker
at medtage, men emner i musikkens periferi er undladt, og rapporter fra generelle kulturelle kongresser
medtages kun, hvis bogen indeholder mere end fire bidrag om musik. Som en særlig hjælp er RILM-nummeret
angivet, hvis rapporten er indekseret i denne database - det gælder klart nok overvejende for de nyere
udgivelser, og her kan man således danne sig et indtryk af indholdet af de enkelte rapporter. Der
henvises endvidere på s. 43 til bogværker, som indekserer ældre rapporter. Af danske udgivelser finder
vi f.eks. rapporten fra den 11. internationale musikologiske kongres i København i 1972 og fra det
internationale Heinrich Schütz-symposium i 1985. Rapporten står opført under det år, kongressen er
afholdt, og udgivelsesåret er angivet efter rapportens bibliografiske oplysninger.
Dictionaries and encyclopedias of music (s. 109-68) bringer en liste med henvisninger til ca.
1.650 musikalske referenceværker af leksikal art fra omkring 1800 f. Kr. til omkring 2000 e. Kr.
Også her er det vanskeligt af afgrænse emnet, men koncert- og operaførere samt analyseværker er som
regel udeladt. Der angives ofte ud for de ældre leksika, om de er genudgivet i nyere tid, evt.
i oversættelse. Listen er kronologisk, men forsynet både med et omfattende register, der angiver
f.eks. århundrede, geografisk område, genre, instrument, speciel gruppe, musikprofession og en del
navne. For Danmarks vedkommende strækker det sig fra Hortense Panum og William Behrends
Illustreret Musikleksikon (1924) til Jens Jørgen Gjedsteds Dansk rock - fra pigtråd til
punk. Leksikon 1956-85 (1985).
De mange Editions (historical) (s. 169-98) er opdelt i tre kategorier efter indholdet: 1)
enkeltkomponisters samlede værker, 2) andre samlede udgaver og 3) antologier. Den første giver en
liste, ordnet efter komponistens navn, på alle de store samlede udgaver, både afsluttede og
uafsluttede, men ikke udgaver af dele af komponisters produktion. Ved hver publikation angives
hovedredaktører, forlag, udgivelsessted og år samt for de afsluttede udgaver også antallet af bind.
Både Niels W. Gade- og Carl Nielsen-udgaven er medtaget. Anden del rummer serier, hvor mindst et af
bindene indeholder en samlet udgave af en komponists værker, dele af komponistens produktion, et helt
manuskript eller trykt node. Her får man titlerne i alfabetisk orden med de samme oplysninger som
ovenfor. Hertil er tilføjet en kort beskrivelse af indholdet af serien, f.eks. navne på de
repræsenterede komponister, genrer, århundrede eller titlen på den gengivne manuskript. Her er
Danmark repræsenteret med serien Dania sonans.
Endelig omfatter tredie del antologier, dvs. moderne udgaver af et bestemt repertoire, periode,
geografisk område, genre el. lign. Her er hovedsagelig medtaget udgaver fra 1930-, som præsenteres i
kronologisk orden. Dette område er især svært at afgrænse, og man kan læse om nogle af de udeladte
serietyper i introduktionen på s. 184. I øvrigt får man også her oplysninger som ovenfor.
Listen over Libraries (s. 199-338) er geografisk ordnet og omfatter kun de vigtigste
musiksamlinger. Hvert bibliotek er beskrevet med navn, adresse og en beskrivelse af institutionen.
Endvidere er de enkelte biblioteker eller dele af biblioteker, der er med på RISM listen, betegnet
med en forkortelse ifølge listen over Library Sigla i bindets begyndelse. Endelig følges hver
indførsel af eventuelle relevante litteraturhenvisninger. Dog medtages ikke henvisninger til
elektroniske kataloger over bibliotekernes beholdninger, idet de nemt kan findes via nettets
søgemaskiner. For Danmarks vedkommende medtages Statsbiblioteket, Musikvidenskabeligt Instituts
bibliotek ved Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske
Musikkonservatoriums bibliotek samt Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samlings bibliotek.
Musikbladet (1884-95) var et af 1800-tallets mest fremtrædende danske musiktidsskrifter
Periodicals (s. 339-576) bringer en liste over musiktidsskrifter fra hele verden fra de
tidligste i 1722 så vidt muligt til i dag. Listen omfatter almindelige tidsskrifter, men også
årbøger og en del årlige rapporter fra musikinstitutioner. Det er meget vanskeligt nøjagtigt at
definere et musiktidsskrift, og man kan derfor i indledningen til listen (s. 339) læse om de typer
udgivelser, der ikke er medtaget, f.eks. fanklubblade, nodeperiodica og koncertbrochurer. Endvidere
er der en række titler, som ligger i periferien af musik, f.eks. blade om akustik eller liturgi, og
tvivlen kan også rette sig mod generelle kulturblade, som omfatter meget andet end musik. Disse er
medtaget især for 1800-tallets vedkommende.
For hvert land præsenteres en kronologisk liste over titler. Der opereres med en nutidig opdeling i l
ande, således at eventuelle slesvig-holstenske tidsskrifter fra 1800-tallet hører under Tyskland. For
hvert tidsskrift oplyses titlen (på originalsproget), evt. udgivende organisation, redaktøren i visse
tilfælde, trykkested, udgiver, trykkeår, årgangsnumre, udgivelsesfrekvens, sprog samt eventuelle andre
nyttige oplysninger (indexer, tilhørende cd'er). Desuden anføres det, hvis tidsskriftet har skiftet
titel undervejs eller er lagt sammen med et andet blad. Endelig gives der også oplysninger om nyudgaver
i fotografisk genoptryk, på mikrofilm eller online af ældre tidsskrifter.
Den store fordel er så, at listen følges af et alfabetisk indeks, således at man kan slå uhyre mange
musiktidsskrifter op, få en henvisning til landekode og nummer og derefter finde hovedoplysningerne
på dette tidsskrift. Har man således en lidt uklar litteraturhenvisning, kan man ofte få oplysninger
om tidsskriftet, der måske gør, at en artikel meget nemmere kan findes. Danmark har fået ikke mindre
end 195 titler med - fra A.P. Berggreens Musikalsk Tidende (1836) over Mandolin og guitar
(1939-53) til Line out. Tidsskrift for rytmisk musik (1993-).
Endelig bringer Sound archives (s. 577-592) en geografisk ordnet liste over lyd- og
audiovisuelle arkiver af en vis størrelse. De enkelte verdensdele præsenteres opdelt i lande og
derefter efter arkivets navn. Man får både postadresse og hjemmeside, en kort historisk
introduktion og evt. en beskrivelse af samlingerne. Endelig henvises der til litteratur om arkivet,
hvis dette eksisterer. For Danmarks vedkommende er medtaget: Danmarks Radio, Dansk Folkemindesamling
og Statsbiblioteket.
Der er således i dette appendix-bind utallige muligheder for at få såvel nærmere oplysninger om en
helt bestemt sag som gode oversigter over bestemte områder, tidsperioder etc. Bogen er
opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YM 10 New, og basen er tilgængelig online.
Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret August 2004
|
|
Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk
[Hjem] [English]
[REX - online katalog]
[ELEKTRA - e-ressourcer]
[Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket]
[Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]
|
|
|