Forrige

Næste

Jeg fandt, at dens afstand fra den stjerne, der er i brystet, kaldt Schedir (B), var 7 dele22 og 55 minutter. Fra G var den 5 dele og 21 minutter, fra bøjningen og den stjerne, som er ved hoften (D) 5 dele og 1 minut. Ud fra disse afstande mellem den nye stjerne og de nævnte fiksstjerner falder dens position ved længden23 7 grader i Tyren og en nordlig bredde på omtrent 54 dele - bortset fra nogle ganske få minutter i begge koordinater. Det var særlig tydeligt ved de to sidste afstande (dvs. fra hoften og den øverste stjerne i Stolen). Hvis vi nemlig forudsætter disse to fiksstjerners positioner givet ved længde og bredde, vil den, der har forstand på sfæriske trekanter, ikke være i tvivl om den nye stjernes afstand i længde fra forårspunktet og afstand i bredde fra ekliptika. Lad der nu - for at føre et mere tydeligt bevis - på den følgende figur være to fiksstjerner i stjernebilledet Cassiopeia, A og B. Af disse er A stjernen i Stolens øvre del, som nogle anbringer i den midterste opstigning.24 B angiver den stjerne, som er i bøjningen nær hoften. C er den nye stjernes position, og AC er dens bueafstand fra den øverste i Stolen. CB er buen mellem den og bøjningen, og AB er bueafstanden mellem de to fiksstjerner. Lad ydermere G være Dyrekredsens nordlige pol, hvorfra to kvadranter går ned til ekliptika gennem de førnævnte fiksstjerner i A og B. GD gennem A, GF gennem B. DF vil derfor være en del af ekliptikabuen, som angiver forskellen i de to stjerners længde; AD og BF vil være breddebuer for de samme fiksstjerner. På samme måde skal der fra Dyrekredsens pol gennem den nye stjerne C's position

Tycho Brahe: De Nova Stella, 1573, B2