Folketro

I folketroen spiller Sol, Måne og stjerner en stor rolle. Især vejrvarsler er almindelige, men udelades i det væsentligste her. Her bringes med kilde i Boberg, INger M.: Dansk Folketro, samlet af Jens Kamp. København: Munksgaard. 1943 et udpluk af den overtro og de varsler, som vedrører himmelrummet i videste forstand.

• Man skal have et billede af den opgående sol malet over sin seng; så kan hverken maren eller andet troldtøj komme til den sovende og skade ham (Vestsjælland).
• Om Månen
  • Et mandfolk må ikke stå vendt mod Månen, når han lader sit vand, thi så får han dårlige ben. (Bogø)
  • Gødningen skal køres ud, når Månen er i næ (aftagende), så kommer der ingen ukrudt i sæden. (Vestsjælland)
  • Et kreatur skal slagtes, når det er fuldmåne, for da er kødet fedest og benene fulde af marv. (Vestsjælland)
  • Hvis man har en vorte, skal man en torsdag aften ved fuldmåne stille sig i det åbne vindue og sige sagte tre gange: "Måne, Måne tag min vorte!" Så svinder vorten hen efterhånden. (København)
• Om nytårsny (den første nymåne efter nytår)
  • Når man første gang ser nytårsny, skal man tage et stykke brød og en skilling i hånden og gå udenfor huset, se på Månen og sige tre gange stille for sig selv: "Nytårsny, lad mig aldrig i dette år have mindre, end hvad jeg nu har hos mig!" - Så kommer man ikke til at lide nød i det kommende år (Bogø).
  • Man må ikke se nytårsny under tag; gør man det, er man udsat for at få hovedpine hele året. (Østjylland)
  • Kommer man en gang uventet til at se nytårsny, skal man lægge mærke til, hvad man har i hånden; thi på dette får man ingen mangel i det kommende år.
  • Kommer man første gang til at se nytårsny stående, er det tegn på, at man skal blive boende, hvor man er. Ser man det derimod, når man kører eller går, skal man flytte i det løbet af året. (Nordsjælland)
  • Første gang man ser Nytårsny må man ikke stå under et tagskæg, for så dør man før året er omme. (Bogø)
• Om stjerner
  • Når et menneske fødes, sætter Vorherre en stjerne på himlen. (Vestjylland)
  • Hvert menneske har sin stjerne på himlen, ligesom Jesus fik sin, da han blev født. (Holbæk amt)
  • Mange stjerner på himlen ved kyndelmisse (2. februar) aften betyder, at ærterne bliver gode ad åre. (Bogø)
  • Er der mange stjerner på himlen ved hellig tre kongers aften (6. januar), da bliver det i det følgende år held med gæslingerne. (Vestsjælland)
• Om stjerneskud
  • Når en stjerne løber ned ad himlen og slukkes, dør i samme øjeblik et menneske. Det er nemlig dette menneskes stjerne, som slukkes. (Bogø)
  • Hver gang en stjerne "går ud", død et menneske. (Kjøng, Fyn)
  • Forstenede søpindsvin kaldes for stjerneskud på Langeland og ved Køge, fordi man her har troet, at der faldt sådan en sten ned, hver gang der var et stjerneskud. På Bogø har man den samme tro, men her kaldes stenen for stjerner.
• Om Mælkevejen
  • På Bogø kaldes Mælkevejen for Sildevejen, fordi man her mener, at den er et genskin af den vej, sildestimerne tager i havet.
  • Andre navne for Mælkevejen:
    • Viborg vej (Vestjylland)
    • Sandvejen (Kjøng, Fyn)
    • Vintervejen (Kjøng, Fyn)
• Om himlen
  • Er himlen rød nytårsmorgen, så tyder det på krig i løbet af det nye år. (Østjylland)
  • Man må ikke pege på himlen, det er synd. (Vestsjælland)
  • Hvis man peger på himlen, stikker man øjnene ud på englene. (Flere steder)
• Om nordlys
  • Nordlys om efteråret anses som varsel om en streng vinter. (Vendsyssel)
  • Nordlys om sommeren er tegn på tørt vejr, mens nordlys om vinteren betyder frost. (Vestsjælland)