Astrolabium
Ole Rømer Museets billedsamling
Astrolabium
Transportabelt instrument til måling af et himmellegemes højde over horisonten. Astrolabiet var kendt i antikkens Grækenland. I middelalderen kom det (igen) til Europa fra de arabiske lande, hvor det var blevet forbedret.
Astrolabiet består i sin mest primitive form af en cirkulær skive med gradinddelinger. Gennem centrum går en drejelig lineal med 'sigtekorn' i hver ende. Ved brug holdes astrolabiet ophængt lodret, der sigtes med linealen mod det ønskede himmellegeme, og højden kan aflæses på astrolabiets gradinddeling.
I sin middelalderlige form bestod astrolabiet af gradinddelingen, linealen og en drejeskive med stjernepositioner indtegnet. Drejeskiven kunne være udskiftelig, så astrolabiet kunne anvendes på forskelilige breddegrader.
Brugen af astrolabiet bestod i, at man med linealen målte en stjernes højde over horisonten. Når man herefter drejede skiven, svarende til observationen, kunne man finde tid på døgnet, hvis man kendte datoen.
Astrolabiet blev afløst af sekstanten.
Astrolabium
Ole Rømer Museet
Brug af et astrolabium til måling af et tårns højde. Ved at måle solhøjden og
skyggens længde kan man ved en simpel trekantsberegning finde tårnets højde.
Stöffler: Elucidatio astrolabii, 1512
DNLB